Aftaler er en god ting, når man skal få en moderne arbejdsplads til at fungere. I mange sammenhænge kan en aftale om for eksempel efteruddannelse, om socialt ansvar - eller om brugen af internet og mail være den faste grund under fødderne, som betyder, at du og dine kolleger ved, hvor I står.

Men hvis I ikke passer på, kan en aftale eller en mail-politik på arbejdspladsen stadig åbne en ladeport for arbejdsgiverens vilkårlige afgørelser. Hvis I ikke har aftalt andet, kan det blive op til arbejdsgiveren at fortolke, hvornår reglerne er overtrådt.

Det viser en byretsdom, hvor en medarbejder blev fyret for at bearbejde og videresende en vittighed om indvandrere. Arbejdsgiveren valgte at opfatte vittigheden som racistisk og fyrede medarbejderen med henvisning til, at mail- og internet-reglerne forbød racisme og diskrimination.

• "Så faktisk kan man med en politik for eksempelvis brugen af mail på arbejdspladsen risikere at have færre rettigheder end uden. For hvis det er op til arbejdsgiveren at vurdere, om reglerne er overtrådt, så kan han uden varsel skride til de sanktioner, som reglerne beskriver. Han kan altså uden videre fyre den medarbejder, som angiveligt har brudt reglerne, hvis bortvisning eller fyring er nævnt som en mulighed i retningslinjerne".

Dette siger Helle Bang Hjorth, der er jurist i FTF. Hun understreger, at det dog altid kan være muligt at lade domstolene eller Arbejdsretten afgøre, om en fyring er saglig efter funktionærlovens § 2 b, stk 2 eller efter en eventuel overenskomst. Hvis fyringen dømmes usaglig, skal arbejdsgiveren betale en godtgørelse.

Frit valg for arbejdsgiveren

Den konkrete sag fra virksomheden Haldor Topsøe viser, at her stillede de nedskrevne retningslinjer faktisk en medarbejder dårligt, da der først opstod tvivl om, hvad der var tilladt at bruge mail til på arbejdspladsen. Medarbejderen blev fyret for at have brugt mail til at sprede en vittighed, som virksomheden fandt racistisk - og byretten har senere godkendt denne fyring. Blandt andet med den begrundelse, at fyringen var beskrevet som en mulighed i virksomhedens retningslinjer for brugen af mail.

I retningslinjerne stod blandt andet:

• "Særligt må internet adgang ikke benyttes til besøg på hjemmesider, hvis indhold er af pornografisk, politisk ekstremistisk eller diskriminerende karakter for så vidt angår race, køn, etnisk eller social oprindelse eller religion.

På tilsvarende måde måde må der ikke afsendes e-mails med ovenstående indhold.

Om konsekvenserne hed det blandt andet i retningslinjerne:

• "Overtrædelser af ovenstående retningslinjer vil medføre advarsel eller afskedigelse af medarbejderen eller andre konsekvenser, som virksomheden måtte finde passende".

Denne cocktail af på den ene side en bred beskrivelse af racisme og så sanktioner, som virksomheden selv kan vælge, kostede i november 2000 en medarbejder hos Haldor Topsøe jobbet. Han havde modtaget og videresendt en mail, som indeholdt en satire over et ansøgningsskema til opholdstilladelse i Danmark.

Skemaet indeholdt en lang række felter, som gjorde grin med fordomme mod indvandrere, blandt andet:

"Hvorfra du have pas: _ Fra død _ Hugget _ Fundet _ Købt fra kollega".

Skemaet cirkulerede på arbejdspladsen, hvor det blandt andet hang på opslagstavlen, og hvor en indvandrer-kollega undervejs udfyldte det. Senere endte det hos samarbejdspartnere, som ikke kunne se morskaben, men som tværtimod fandt skemaet racistisk.

Politiet var også indblandet, men konkluderede, at skemaet ikke var en overtrædelse af racismelovgivningen.

Offer for ny politik

Alligevel fyrede Haldor Topsøe medarbejderen, som på dette tidspunkt havde været ansat i 18 år: Uden advarsel.

På den måde blev medarbejderen offer for de retningslinjer, som skulle skabe klarhed, men som altså også viste sig at betyde meget alvorligere konsekvenser.

Før retningslinjerne i september 2000 blev indført hos Haldor Topsøe, havde der ikke været de samme skrappe krav til medarbejdernes gøren og laden med mail og internet. Faktisk var det funktionærforeningen på virksomheden, som ønskede klarere retningslinjer efter flere sager, hvor tre medarbejdere havde fået advarsler - og hvor en enkelt var blevet bortvist - for at finde og sende porno på nettet og med mail.

Men for den medarbejder, der bearbejdede og videresendte det satiriske skema, blev det en overraskende hård reaktion, da han blev fyret uden varsel. Derfor hev han Haldor Topsøe i retten med krav om at få en godtgørelse svarende til seks måneders løn for den usaglige afskedigelse.

Men byretten valgte at tage skemaet for pålydende og anså det for både nedværdigende og for at være egnet til at vække anstød. Og dermed gav det Haldor Topsøe fri bane til at skille sig af med medarbejderen.

Sagen er nu anket til Østre Landsret, men indtil der foreligger en endelig dom, advarer Helle Bang Hjorth mod, at man bevæger sig ud på usikker grund, når man bruger mail eller internet på arbejdspladsen.

"Sagen viser jo, at det i høj grad bliver op til arbejdsgiveren at fortolke, hvornår reglerne er brudt - og hvad straffen skal være", siger hun.

Skal I have en mail- og internet-polittik på arbejdspladsen er det altså vigtigt, at poltikken blandt andet tager højde for:

• At alt, hvad der ikke udtrykkeligt er forbudt, er tilladt
• At det, der forbydes, er meget præcist beskrevet - politikken kan give eksempler på overtrædelser
• At sanktioner for overtædelser starter med en advarsel
• At hvis særligt grove sager skal føre direkte til fyring, at det så er beskrevet helt konkret hvori disse overtrædelser så består
• At afgørelser om overtrædelser af politikken skal træffes i enighed mellem medarbejdere og arbejdsgivere - hvis det skal være en fælles politik for hele arbejdspladsen.