Fysio

Uorganiserede fysioterapeuter

 

Der er ikke krav om, at man som fysioterapeut skal være medlem af Danske Fysioterapeuter. Foreningen forventer dog en solidaritet, i form af medlemskab af den forening, som har aftale- og forhandlingsretten på ansættelsesforholdene for fysioterapeuter. Det er derfor alle medlemmers og særligt tillidsrepræsentanters opgave at motivere ikke-medlemmer til at melde sig ind i foreningen.

Som uorganiseret fysioterapeut har man ikke indflydelse på løn- og ansættelsesforhold eller adgang til informationer fra eller aktiviteter arrangeret af foreningen. Ikke-medlemmer kan f.eks. ikke deltage i Danske Fysioterapeuters faglige eller organisatoriske kurser.

Uorganiserede har ingen adgang til møder

Det afhænger af de konkrete forhold, hvad det betyder for dig som tillidsrepræsentant, at der er uorganiserede fysioterapeuter i gruppen. Typisk vil de uorganiserede fysioterapeuter ikke have adgang til møder, hvor du informerer om eller drøfter forhold udsendt fra foreningen.

Uorganiserede fysioterapeuter er heldigvis ikke noget udbredt problem. Det er Danske Fysiotera-peuters vurdering, at kun ca. 2% af fysioterapeuterne i Danmark ikke er medlemmer, og at største-delen af de uorganiserede fysioterapeuter arbejder som freelance konsulenter.

Uorganiserede er ikke valgbare

I forbindelse med tillidsrepræsentantvalg er det nødvendigt at vide, om der er uorganiserede medlemmer på arbejdspladsen, idet disse ikke er valgbare.

Hvis du er i tvivl om, hvorvidt en af dine kolleger er medlem af Danske Fysioterapeuter, kan du i sekretariatet rekvirere en liste over registrerede medlemmer på din arbejdsplads. Du skal dog være opmærksom på, at manglende navne kan skyldes fejl i registreringen (f.eks. hvis en af dine kolleger ikke har givet Danske Fysioterapeuter besked om ændring af arbejdsplads, adresse e. lign.).

Hvis du er i tvivl om, hvordan du skal håndtere situationen, kan du henvende sig til sekretariatet.

Særligt vedr. forhandling af løn

Aftalen om Lokal Løndannelse slår fast, at ”Forslag om ydelse af løn efter principperne i denne aftale kan ikke afvises med henvisning til, at medarbejderen ikke er medlem af en personaleorganisation”.

Danske Fysioterapeuter har forhandlingsretten og aftaleretten for fysioterapeuter, også for de fysio-terapeuter, der ikke er medlemmer af Danske Fysioterapeuter. Hvis den pågældende indgår i en gruppe, indgår vedkommende naturligt i den samlede forhandling. Individuelle forhandlinger for ikke-medlemmer foregår også efter samme procedure som for medlemmer.

Forhandler for alle fysioterapeuter

Du forhandler således for alle fysioterapeuter uanset medlemskab eller ej, da det sikrer lige forhold for alle.

Fysioterapeuter, der ikke er medlemmer af Danske Fysioterapeuter, skal dog i højere udstrækning end medlemmer selv udføre de forberedende opgaver (f.eks. udarbejdelse af udkast til forslag og argumentation). Kontakt afdelingen for Løn & ansættelse for yderligere vejledning.
 

Redigeret af : Mona Bang Madsen, 16.05.2012

Til top

Title

Abonner på nyhedsbrev for tillidsrepræsentanter

Afmeld Tilmeld