Region Hovedstaden

Regionalt ansatte den 25. januar 2010

TR og uorganiserede
Det vil i fremtiden kunne ses på mitfysio, om de ansatte på ens arbejdsplads er medlemmer. TR kan undersøge om ansøgere er medlem, inden de er til ansættelsessamtale. Medlemmer af skandinaviske fysioterapifagforeninger skal Danske Fysioterapeuter servicere, og vi skal som TR opfordre dem til at være medlem i Danmark, når de har arbejde her. Det kan være i ledernes interesse, at deres ansatte er medlemmer. En afskedigelsessituation kan blive rigtig svær, når ansatte ikke er organiserede. Der er fordele for studerende ved at melde sig ind allerede som juniormedlemmer. Alle besparelserne i RegionH kan bringe medlemskab af en fagforening og af en arbejdsløshedskasse i perspektiv.

Regionalt ansatte den 22. marts 2010

Fælles strategi på lokallønsmidler
Styr på tilbageløbsmidler
Kompetencestige, velbeskrevet hvad man får for hvad
Lønordningen er hul, hvis man kun kan få tillæg for funktioner. Vi kan ikke blive ved at finde på funktioner.
Tillæg for relevant Master eller Kandidat

Samarbejde med Regionsformand Tine
Vigtigt at Tine ved hvordan vi arbejder (opdateringer, hvordan ændres arbejdet, fysioterapeuters arbejdsforhold, jobudviklingspotentiale)
Hvis Tine skal til møde: sender mail ud om problemstillinger med relevans for mødet, som Tine har brug for at vide noget om fra baglandet. Vi melder hurtigt tilbage.
Vi skal melde ind, om hvad der rør sig, stort som småt, som kan have relevans for Fysioterapeuter/TR’er generelt.
Tine står til rådighed for os, også gerne hvis det er ”lidt uldent” eller ”kun en mistanke”.
Meldinger ønskes om udvikling på KUF-området. Er der pres på KUF’erne, ændringer af vilkår? Anerkender arbejdsgiverne behandlerelementet i fysioterapeutuddannelsen? Kan skolerne stille krav til KUF’ernes vilkår?
Tine har været til møde om DRG og fysioterapeuter: Takstsystemet er med til at sætte en barriere i forhold til udvikling af det fysioterapeutiske arbejde.

Strategier ved overbelægning
Normeringer er baseret på en gennemsnitsbemanding. Mange arbejdspladser lander i overbelægning hvert år i januar, med deraf følgende inddragelse af ikke-egnede arealer og opfindelse af kreative henvisninger for at få afviklet patienterne.
Frivilligt ekstraarbejde (dyr ordning)
Forslag: ingen holdtræning i januar, lukket bassinet i januar. Dette giver problemer i lang tid fremover med ventelister.
Arbejde 45 timer om ugen i en periode og senere afvikle optjente timer ved at arbejde i kortere tid end stipuleret i ansættelsesbrevet. Der skulle gerne være en gulerod i ordningen for medarbejderen.
Prioritering af opgaverne i stedet for at nå det hele ved at løbe hurtigere. Det er vigtigt at holde fast i kvaliteten i arbejdet. Hvor kort tid kan en kontakt vare og stadig betragtes som en behandling?

Regionalt ansatte den 20. maj 2010

Arbejdsløse fysioterapeuter som en slags ”volontører” i afdelingen på understøttelse: aspekter og konsekvenser
På Herlev: forespørgsel: arbejdsløs nyuddannet fysioterapeut i arbejde i 4 uger (evt opfølgning i 4 mdr som vikar på arbejdsløshedsunderstøttelsen). Ideen er at forbedre de arbejdsløses cv og lade dem komme lidt i gang efter langtidsarbejdsløshed. Får de et arbejde forlader de straks volontørtjenesten.
Svært at have personer i afdelingen, som behandler patienter, som ikke vil kunne få et tilbud, når hjælpen bortfalder. Hvor mange kan man have i en afdeling? Skaber man et A og B hold? Hvis vi får flere fysioterapeuter i afdelingen, vi ikke betaler for, skjuler vi det reelle behov for fysioterapeuter. Hvis det kun er i fire uger, koster det i oplæring. Det giver ikke mening, hvis de ikke udfører fysioterapiarbejde. Anders finder ud af noget mere om regler, tidshorisont, omfang af problemet etc fra DSA til augustmødet. De arbejdsløse må ikke gå i ledige stillinger. Det giver ikke automatisk fortrinsret til opslåede ledige stillinger at have været ”volontør”. Ledelsen skal fortsætte med at kæmpe for at bevare ledige stillinger.

Kommunalt ansatte den 8. juni 2010

Erfaringsudveksling vedr. det at være TR for flere matrikler.
Vi tog en runde og blandt de forsamlede var der mellem 1 – 12 matrikler.
Jesper oplever at tiden/økonomien til TR arbejdet betales af grund-institutionen, de øvrige matrikler som også nyder godt af at der er en TR, bør være med til at betale for det. En ide kan være at TR trækker sig fra ansvarsområdet på sin egen institution og at der laves gode TR vilkårsaftaler.
Det er et stort dilemma at ens kolleger skal arbejde ekstra for at TR kan tage sig af kolleger på andre adresser. Det er dog ledelsens ansvar at fordele ressourcer.

Erfaringsudveksling om at være TR, hvor leder er af anden faggruppe.
Vi tog endnu en runde og gruppen har ledere der ud over at være fysioterapeut,
er ergoterapeut, sygeplejerske, pædagog og Djøf ér
Det fungerer godt, når lederen er meget leder og ikke fokuserer på sin egen faggruppe. Det kan være svært at være en lille faggruppe blandt andre store grupper, bla. i forbindelse med besparelser. Vi skal fokusere på synligheden af vores faglighed og være opmærksomme på at udbrede kendskabet til hvad vi arbejder med i det daglige. Det er spændende at arbejde tværfagligt og det bunder jo i en god monofaglig basis og kræver meget åbenhed og mod.
TR har et større ansvar i forhold til at argumentere for fagligheden overfor en leder fra en anden faggruppe – TR bliver brugt mere.
Godt med en faglig leder, der ved noget om faget og kan argumentere for fagligheden og konsekvenser i forbindelse med besparelser.

Kvalitetsstandarder - ATA tid.
Sonja og Charlotte fortalte lidt om hvordan udregningen af ATA tid var foregået og om den aktivitetsbaserede afregning. Der er stor bekymring for arbejdsmiljøet og tid til kompetenceudvikling, tid til de studerende mm.
I SUF er ATA tiden sat til 35 %, det er udregnet minus frokost, feriefridage og sygdom.
Hvis det regnes ind, bliver det nok omkring ca. 45 %.
Høje Taastrup har en besluttet ATA tid på 48 % men ligger reelt nok på 38. Konsekvenser er at de har flere på hold og at det ellers afspejler billedet reelt og godt. BUM modellen kan fx bruges positivt til at argumentere for at måtte ansætte flere terapeuter (ca.50 %).
Gribskov ligger nok på ca. 50 % - lederen er i gang med at undersøge hvordan det ser ud hos andre ledere i området.
Tårnby ligger også på 50 %, Lions kollegiet ligger 35 – 40 % incl. transport men skal op på 50%.
For at få et reelt billede af hvad ATA tid er skal der nok måles flere gange for at få et nogenlunde ordentligt svar. Derudover er det vigtigt at definere hvad det reelt ligger i det, fx hvad er brugerorienteret administrations tid. ATA tiden har betydning for den samlede pakkepris og det er besværligt at det beskrives så forskelligt. Der er også store forskelle på hvad der ligger i de forskellige pakker. Det gør det svært at sammenligne.
Ca. 25 % af ens arbejdstid går med frokostpause, ferie, sygdom og andet.
Det er nok et emne vi kommer til at drøfte meget i fremtiden. Vi kommer til at tale om udbud og serviceydelser. Der kommer flere aktører på området og så gælder det om at være klar på hvor og hvem der kan levere bedst og billigst.

Kvalitetsstandarder
Tine fortalte om definitionen:
Servicelov § 86 er genoptræning og § 86 stk. 2 er vedligeholdende træning.
Niveauet er politisk besluttet.
Sundhedsloven er træning der gives i forbindelse med enten indlæggelse eller ambulant undersøgelse – der skal være lavet en genoptræningsplan.
Tine fortsætter med at fortælle at der skrives mange genoptræningsplaner ud og at der siden strukturreformen kom i 2007 er tilført området yderligere 350 mill. kr. og har skaffet mange terapeutstillinger. Det er vigtigt at skelne mellem service og fysioterapeutisk behandling efter en sundhedsfaglig vurdering. Kommunernes kvalitetsstandarder er offentlig tilgængelige og kan ses på kommunernes hjemmeside.
Rita fortæller at i Høje Taastrup behandles borgerne ens uanset efter hvilken lov træning tilbydes.
Tilbudene er defineret i forskellige pakker og standarder.
Frederiksberg har prioriteret sundhedslovs borgerne – der tilbydes 1 - 5 gange træning ugentligt i 3 måneder, de skal være motiverede og de skal være med til at definere målet for træningen. Vedligeholdende træning 2 gange ugentligt i 3 måneder. Servicelovs borgere tilbydes fællestræning.
Fredensborg har servicemål for hvornår borgerne skal kontaktes og her er der også forskel på service og sundhedslovs borgere – Sundhedslovs borgere prioriteres først.
Bornholm behandler borgerne ens; genoptræning 2 – 3 x ugentligt indtil de er færdig behandlet og vedligeholdelsestræning 1 x ugentligt i 3 måneder – borgerne skal være motiverede og selv være med til at stille mål.
Tårnby behandler også borgerne ens og de skal ligeledes være motiverede og være med til at stille mål.
Hillerød borgerne visiteres til undersøgelse og vurdering. Oplever at servicelovs borgere kommer til at vente på bekostning af sundhedslovs borgere.

Region Sjælland

For alle TR i regionen den 4. marts 2010

Oplæg om MED-systemet
Planlægningsgruppen havde valgt at invitere konsulent fra Organisation for Offentligt ansatte Sanne Kjærgaard Nikolajsen til at holde et oplæg om MED-systemet.

Vi har vedhæftet en kort dokument fra dagen, og man kan få Sannes overheads ved henvendelse til regionsformand Lise Hansen (lh@fysio.dk). 

Oplæg om MED-systemet fra Region Sjælland

For alle TR i regionen den 31. maj 2010

Hvordan bruger vi regionsformanden og hinanden?
Baggrunden for dette punkt er at der i de sidste to TR undersøgelser har været en betydelig nedgang i besvarelserne om, hvorvidt vi bruger vores regionsformand (97 % til 40 %). Noget af dette kan forklares med at regionsformændene blev brugt meget i forbindelse med Kommunalreformen. Da vi nu er ”på plads” i kommunerne, er denne kommunikation ikke lige så vigtig og der er måske behov for, at tydeliggøre hvordan vi kan bruge vores formand bedre.
Lise ridser hendes funktioner op og nævner bl.a. at Danske Fysioterapeuter betragter regionsformændene som de regionale politiske spydspidser, som varetager vores synspunkter i det offentlige rum og kan fodre medierne med debatindlæg.
Regionsformanden kan også være, og har været, behjælpelig med at oprette netværk bl.a. for lederne .

MitFysio – præsentation og praktisk brug heraf v/ Rikke Møller- Poulsen fra Danske Fysioterapeuters afdeling for politik og kommunikation.
MitFysio gennemgås. Der er fra foreningens side en bevidsthed om, at der har været en masse børnesygdomme og at vi ikke er helt fri af dem endnu. Der kom en masse feedback fra gruppen som Danske Fysioterapeuter vil arbejde videre med for at øge brugervenligheden yderligere.
 Nogle problemer er allerede løst. Det skulle nu være muligt at logge sig på MitFysio fra de respektive arbejdspladser. Hvis der stadigvæk er nogen som oplever problemer med dette, anbefales det at man tager kontakt til IT- afdelingen på sin egen arbejdsplads. Hvis dette ikke hjælper skal Danske Fysioterapeuter kontaktes.
Der arbejdes med muligheden for, at få videresendt MitFysio - mails til en ekstern mail, som f.eks. ens arbejdsmail. Og efter sommerferien skulle det være muligt, at melde sig til kurser gennem MitFysio. Al kommunikation omkring kurset vil derefter ske her.
Husk at hvis du er oprettet med en ”lille profil, så kan andre ikke finde dig under ”søg medlem”. En anden lille vigtig husker er, at opgive en alternativ mail. I det tilfælde hvor du har glemt dit kodeord og beder om et nyt, vil dette blive sendt til den anden mail.

Evaluering af oplægget om MitFysio.
Emnet skønnes relevant at få gennemgået, måske i et IT- rum hvis det skal gøres en anden gang.

For TR - gruppen er der et behov for muligheden for et lukket debatforum, udenom ens arbejdsplads og dette opfyldes af MitFysio. En udfordring for brugervenligheden er den manglende mulighed for at få videresendt mails fra MitFysio til arbejdsmail.
Fremover vil TR - gruppe forsøge at bruge MitFysio aktivt.
Indkaldelser, referater og evt. bilagsmateriale fra vores møder vil Lise sørge for kommer på MitFysio. Indkaldelser og referater. vil, i hvert tilfælde i en overgangsperiode, også lægges på hjemmesiden, da det har en værdi, at regionerne indbyrdes kan lade sig inspirere af hinanden.

Region Nordjylland

Møde for alle TR den 19. maj 2010

Samarbejde med regionsformand:
Vi snakker om, at der vil være et naturligt udsving for, hvor stort behov TR har for at trække på regionsformanden.  Det er svingende med arbejdsopgaver i forskellige perioder, altså naturligt udsving.
Forslag: Tina L. sender mail til alle om at de er velkomne til at kontakte Regionsformand.
Tina Lambrecht kan indbyde alle nye TR´er til et møde for at se lokaler og regionsformand, og høre om hvordan de kan få hjælp hos hende.
Vi taler om hvad man bruger regionsformanden til og hvad man kontakter Elin Lau med.
Tina vil gerne høre fra TR hvis der planlægges fyringer, inddragelse af nye arbejdsopgaver, omstruktureringer, dårligt arbejdsmiljø, udlicitering osv.
Det kan groft deles op i at Elin Lau er alt omkring løn og fyringer, Tina Lambrecht er alt det andet.
Der kommer forslag til TR rådet om at der på G kurserne når der bliver snakket om muligheder for indflydelse også er fokus på regionsformand. Hvor ligger de i diagrammet og hvordan og med hvad bruges de.
Forslag til at regionsformanden månedligt sender reminder ud til alle TR´er, om at det nu er tid til at melde nyheder ind til Regionsformanden. På den måde er det mere sikret at Regionsformanden får nyt fra arbejdspladserne.

Samarbejde med TR suppleant:
I store kommuner med mange TR kollegaer har man nok ikke behov for at trække på sin suppleant.
Det er også forskelligt hvor engageret suppleanten er. De TR som trækker på deres suppleant oplever det som meget givende.
Nogle TR oplever at leder ikke accepterer at suppleanten bruger tid på TR rollen. TR kan her henvise til rammeaftalen for TR, ”man skal have fornødent tid til TR arbejdet” og fornødent til kan være at få mulighed for at sparre med suppleanten.
Enkelte TR oplever, at kollega som tidligere har været TR, er god at bruge som sparring.

Region Midtjylland

Møde for alle TR den 2. marts 2010

TR-introduktion af nye kollegaer. Hvad er gældende praksis rundt omkring på arbejdspladserne? Får alle nyansatte en introduktion – og spørges der eks. ind til medlemskab af foreningen i løbet af deres introduktion?
På nogle arbejdspladser, var TR-intro indlagt som et fast element i den samlede introduktion i en tjekliste.
Andre arbejdspladser kørte det ikke helt så systematisk, men alle tillidsrepræsentanter var dog opmærksomme på at få præsenteret deres rolle og opgaver hos de nyansatte.
Til spørgsmålet om der blev spurgt ind til medlemskab, var det kun meget få TR´ere, der direkte spurgte ind til dette. De fleste med den begrundelse at det havde de ikke tænkt på som et særskilt emne man skulle forholde sig til.
Gav anledning til god debat om bla. hvilke handlemuligheder TR havde overfor de kollegaer, der ikke var medlemmer. Helge Sørensen gjorde i den forbindelse opmærksom på foreningens hjemmeside, hvor der er lavet et lille notat om ”medlemsfordele”(www. Fysio.dk/politik og organisation/medlemsfordele).

Orientering fra RMU:
Opgaveflytning/opgaveglidning. Der er bevilget 2 mio. kr. fra HR-puljen til det videre arbejde med projekter indenfor opgaveflytning. I første omgang var fysio – og ergoterapeuterne kommet med i prioriteringen af puljemidler, men dette er senere ændret, så vi alligevel ikke er med. Ideerne til projekterne for terapeutområdet er dog blevet gemt og der er lovning på at vi som faggruppe vil blive tilgodeset ved næste runde.
KÆ orienterer om at Danske Fysioterapeuter centralt har stor fokus på sagen – og også har plads i en central referencegruppe om opgaveglidning(nedsat af Danske Regioner). I den forbindelse er foreningen i gang med lave et holdningspapir som foreløbig skal politisk godkendes i foreningen, men ellers formentlig vil komme ud på hjemmesiden i løbet af foråret.
Det bemærkes i øvrigt, at vi stadig mangler at få det oplæg fra Kirsten Breindahl om deres erfaringer med nye stillinger ude på sengeafdelinger. Punktet sættes derfor på igen til mødet i juni.

Senioraftalen: Aftalen er nu underskrevet -når den foreligger sender KÆ den ud. Som led i aftalen vil der blive lavet fyraftensmøder rundt omkring på sygehusene mhp at formidle hvilke muligheder man har som senior, bl.a. i forhold til anvendelse af delefterløn. Rent økonomisk er der ikke noget nyt – det er fortsat de 8 mio. kr. der er stillet til rådighed fra regionen. Hvis en ansat ønsker at komme på en seniorordning førend vedkommende er blevet 60 år, er det udelukkende midler fra afdelingen selv, der skal finansiere. Den centrale pulje kan først anvendes efter man er fyldt 60.