I TR-aftalen er de generelle regler og vilkår beskrevet. I dette afsnit har vi uddybet nogle af de generelle vilkår, der gælder for dit virke som tillidsrepræsentant. Bl.a. reglerne for valg, tidsforbrug, løn som TR, transportgodtgørelse, hvis du vil holde op som TR og den særlige beskyttelse ved afskedigelse.
De generelle regler og vilkår for virket som tillidsrepræsentant bliver forhandlet i forbindelse med overenskomstforhandlingerne. De er ens for alle de offentligt ansatte tillidsrepræsentanter, og de er beskrevet i en TR-aftale. I aftalen står reglerne om f.eks.: Valg, frihed til møder og kurser, løn til TR-arbejdet, lokaler og tillidsrepræsentantens forpligtelse til at opretholde ro og orden på arbejdspladsen. I aftalen beskrives også reglerne for samarbejdsudvalg.
I TR-aftalen er de generelle regler og vilkår beskrevet. I dette afsnit har vi uddybet nogle af de generelle vilkår, der gælder for dit virke som tillidsrepræsentant. Bl.a. reglerne for valg, tidsforbrug, løn som TR, transportgodtgørelse, hvis du vil holde op som TR og den særlige beskyttelse ved afskedigelse.
Der er mulighed for at fravige de centrale (almindelige) TR-regler på visse områder.
Det betyder bl.a., at I kan aftale, at der skal flere eller færre ansatte til at vælge en tillidsrepræsentant, og at I kan aftale, at I kan vælge en tillidsrepræsentant, der har været ansat kortere tid end de grundlæggende seks måneder. Der er også mulighed for, at aftale en formel arbejdsfordeling mellem dig og din suppleant.
Principperne for disse lokale aftaler skal forhandles i Hoved-SU/MED-udvalg først. Hvis I ikke kan blive enige om en lokal aftale, skal I bruge de ”almindelige” regler.
TR-aftalen lægger som tidligere skrevet op til, at man supplerer de generelle bestemmelser med lokale aftaler om vilkårene for den enkelte arbejdsplads. Når de overordnede principper er vedtaget, kan du forhandle dine egne vilkår med din leder.
Her kan du få en vejledning til at forhandle dine konkrete vilkår samt se en række konkrete eksempler på andre tillidsrepræsentanters vilkår.
MED-håndbog/MED-aftale for kommunerne
MED-håndbog/MED-aftale for regionerne
Cirkulære om samarbejde og samarbejdsudvalg i staten
Tillidsrepræsentanter i staten
Redigeret af : Mona Bang Madsen, 08.02.2012
Til top