Som nævnt er du som tillidsrepræsentant valgt for to år. Der kan dog opstå helt særlige situationer, hvor du kan blive nødt til at gå af som tillidsrepræsentant.
Der kan dog opstå helt særlige situationer, hvor dine kolleger af en eller anden grund bliver så utilfredse med din måde at være tillidsrepræsentant på, at de ikke ønsker, at du skal repræsentere dem.
I sådanne situationer kan kollegerne vælte dig.
Konkret vil det betyde, at de fortæller dig, at de vil have en anden tillidsrepræsentant, og at de så indkalder til et møde for at vælge en ny. Et eksempel kan være, at du svigter deres tillid ved at fortælle lederen noget, der var fortalt i fortrolighed. Det vil være oplagt at dine kolleger oplyser dig om baggrunden for utilfredsheden og giver dig mulighed for at forklare din version af sagen.
Det modsatte kan også ske. Nemlig at du bliver presset til at repræsentere dine kolleger på en måde, du ikke kan stå inde for. Et eksempel kan være at dine kolleger (udenom dig) handler på nogle pro-blemer, som du mente, at du skulle gå videre med. I sådanne situationer kan du vælge at sige til dine kolleger, at du ikke vil være tillidsrepræsentant mere.
At gå som eller vælte en tillidsrepræsentant i utide skal være forudgået af oprigtige forsøg på at løse evt. problemer eller uoverensstemmelser på andre måder.
Redigeret af : Karen Fischer-Nielsen, 06.07.2009
Til top