Fysio

TR's opgaver

 

TR's opgaver tager bl.a. udgangspunkt i følgende opgaver: fremme og vedligeholde rolige og gode arbejdsforhold, være repræsentant for kollegerne, forhandle om lokale spørgsmål og være mellemled mellem kolleger, ledelse og Danske Fysioterapeuter.

Tillidsrepræsentantens overordnede opgaver:

  • Du skal arbejde for at fremme og vedligeholde rolige og gode arbejdsforhold på arbejdspladsen.
     
  • Du skal være talsmand for dine kolleger og evt. fremsætte forslag og henstillinger til ledelsen.
     
  • Du skal forhandle om lokale spørgsmål.
     
  • Du skal informere leder, kolleger og Danske Fysioterapeuter om relevante forhold.
     
  • Du skal overvåge, at overenskomsten overholdes.


 

Mere konkret betyder det, at:

  • Du skal informere om og lægge op til debat blandt kollegerne om relevante emner som f.eks. krav til overenskomstforhandlingerne, oplæg fra Danske Fysioterapeuter og emner fra SU/MED-udvalget.
     
  • Du skal være til rådighed og evt. være bisidder for kolleger, der har problemer på arbejdspladsen.
     
  • Du skal rådgive og vejlede kolleger vedr. spørgsmål om løn- og ansættelsesforhold.
     
  • Du skal forhandle løn, arbejdstid, personalepolitik og andre lokale spørgsmål.
     
  • Du skal indgå i ansættelsesudvalg og orienteres om evt. afskedigelser. Som minimum skal du holdes bedst muligt orienteret om ansættelser og afskedigelser.
     
  • Du skal være opmærksom på overenskomstmæssige problemstillinger ved de beslutninger, der bliver truffet i afdelingen/på institutionen.
     
  • Du skal følge udviklingen på arbejdspladsen og være opmærksom på mulige udviklingsmuligheder.
     
  • Du skal repræsentere kollegerne i lokale samarbejds- og forhandlingsorganer.
     
  • Du skal samarbejde med de øvrige faggruppers tillidsrepræsentanter.
     
  • Du skal deltage i tillidsrepræsentantmøder i kredsene.
     

Ovenstående opgaver er eksempler på typiske opgaver for en tillidsrepræsentant. Hvilke opgaver du konkret har/skal have skal defineres på din arbejdsplads.

De overordnede rammer for dit arbejde som tillidsrepræsentant er typisk defineret i SU/MED-udvalget. De mere konkrete opgaver skal du definere sammen med dine nærmeste kolleger.
 

Redigeret af : Mona Bang Madsen, 08.02.2012

Til top

Kontakt

  • Karen Fischer-Nielsen55x55 Karen Fischer-Nielsen
    Organisationskonsulent
    T: 3341 4639
    E: kfn@fysio.dk

 

 

 

Title

Få nyheder fra fysio.dk på e-mail hver uge

Afmeld Tilmeld