Fysio

Præsentation image for Claus Michael Rath's blog

Claus Michael Rath's blog

Blogindlæg

Hurra for at der er nogen, der ønsker at gøre et stykke arbejde!!

Vi nærmer os nu snart afslutningen på repræsentantskabsvalget 2012. Jeg vil straks benytte anledningen til at anerkende det initiativ kandidaterne viser og det stykke arbejde, de gør! Når det er sagt, må jeg sige, at det undrer mig rigtig meget, at det blandt de kandidater, der skal stemmes om, kun er 50% der har skrevet noget om, hvad de vil eller står for... Hvordan skal man kunne stemme på dem, når man ikke har nogen ide om, hvad de vil arbejde for??? Af de øvrige kandidater, der ikke er valg omkring, er der ikke en eneste, der har ulejliget sig med at markere et synspunkt eller en sag eller noget som helst i det hele taget... Jeg kan ikke lade være med at tænke tanken, at hvis DET er niveauet for engagement blandt repræsentanterne i DF, så ser det da lidt skidt ud ikke blot for organisationen, men også for de medlemmer, der i en eller anden forstand er afhængige af repræsentanternes arbejde... Ville det måske være bedre helt at lade være med at stille op, hvis man alligevel ikke gider eller ikke har noget, man vil arbejde for?? Organisationen ville måske nok lide under det, men ville på sigt blive tvunget til at reorganisere sig, så den bliver virksom og stærk, med de kræfter, der i realiteten er. Ellers risikerer man en organisation uden engagement, som bare går gennem bevægelserne uden at have hjertet med, og som i sidste ende ikke gør nogen forskel... Jeg efterlyser derfor nogle udmeldinger fra kandidaterne: Hvad er det egentlig I vil??? Men igen: Jeg tager hatten af for initiativet og det engagement, som det dog alligevel er udtryk for, at I i det hele taget stiller op. Claus Rath
Kommentarer: 0 Set af: 30

Der er endnu ingen kommentarer!

Claus Michael Rath

Navn: C. Rath
Title:
By: Hinnerup