Efter at have hørt Anne Thomas’ mundtlige præsentation ved Fagfestivalen blev jeg inspireret til at overveje om jeg I endnu højere grad end nu med fordel kan inddrage forskellige teknologier i praksis.
Mine overvejelser går både på teknologiske hjælpemidler som Wii (spil og spilkonsoller) og Ipads. Hvis jeg starter med Wii som et behandlingsredskab til børn, så kunne svaret på hvorfor det kunne være en god idé at indtænke I behandlingen være, at
1. Mange har det i forvejen derhjemme
2. Børnene synes ofte at det er sjovt
3. Der synes at være evidens for effekten af Wii og andre former for spilkonsoller i forhold til:
- balance (“Use of the Wii Fit system for the treatment of balance problems in the elderly: A feasibility study” af Sugarman, H.; Weisel-Eichler, A.; Burstin, A.; Brown, R.). - Koordination (Hijmans JM, Hale LA, Satherley JA, McMillan NJ, King MJ. “Bilateral upper-limb rehabilitation after stroke using a movement-based game controller.” J Rehabil Res Dev. 2011;48(8):1005-13. - Styrke (Tankevækkende at et netop publiceret studie, der har sammenlignet standard behandling og Wii-træning til ACL-opererede viser sig at have den samme effekt. Baltaci G, Harput G, Haksever B, Ulusoy B, Ozer H. Comparison between Nintendo Wii Fit and conventional rehabilitation on functional performance outcomes after hamstring anterior cruciate ligament reconstruction: prospective, randomized, controlled, double-blind clinical trial. Knee Surg Sports Traumatol Arthrosc. 2012 Apr 29. [Epub ahead of print]) - Kondition (Elaine Biddiss, PhD, MASc, BAS; Jennifer Irwin, BEng, “Active Video Games to Promote Physical Activity in Children and Youth A Systematic Review”. Deres konklusion er at video spil kan bruges til at øge energi output hos børn og at de spil som I højere grad involverer UE giver et store energi output end de som involverer primært OE. Ikke overraskende for os fysser, men det kan alligevel være meget godt at tænke over at det også kan påvirke børnene og de unges fysiske aktivitetsniveau, hvilket også følgende studie viser: Owens SG, Garner JC 3rd, Loftin JM, van Blerk N, Ermin K. “Changes in physical activity and fitness after 3 months of home Wii Fit™ use.” J Strength Cond Res. 2011 Nov;25(11):3191-7.)
4. Der kan inddrages konkurrence, men det kan også udelades og herved gøres på individuelt niveau så barnet eksempelvis undgår nederlag til andre.
5. Det er billigt og let-tilgængeligt sammenlignet med eksempelvis Mitii (som ellers er et glimrende produkt!)
….der kunne uden tvivl nævnes meget mere.
Hvis jeg tænker på min egen praksis, så nævner jeg ofte brug af Wii som en mulighed til børnene og deres forældre, hvis de I forvejen har een derhjemme.
Jeg har eksempelvis en teenage pige i behandling som på ingen måder interesserer sig for træning. Hun interesserer sig til gengæld meget for drenge, veninder, fester...som man nu gør når man er teenager. Det er lykkes mig at få hende til at træne balancen med sin Wii 2-3 gange om ugen. Dette er måske ikke det mest optimale, men jeg er slet ikke i tvivl om at det er bedre end ingenting.
På klinikken har vi ikke (endnu) en Wii til træning og behandling, hvilket kunne være et argument imod at vejlede I forhold til brug af en Wii. Jeg vælger dog alligevel at informere om brugen af den og fortælle formålet med den til patienten/barnet eller forældrene. Jeg mener at det er en del af den teknologiske tidsalders muligheder og jeg mener at den kan bringes ind som en del af vores behandling også selv om videnskaben endnu mangler at undersøge effekten af Wii i forskellige settings.
Der er for indeværende registreret 33 studier på Clinicaltrials.gov, så mon ikke vi ser en rolig strøm af nye studier de kommende år. Der kan indtil videre ræsonneres frem til en Wii's anvendelsesmuligheder og at den må være et træningsredskab for nogle af vore patienter - selvfølgelig ikke alle. Desuden vil brug af en Wii aldrig blive en selvstændig behandlingsform, men jeg tænker at den kan være et udemærket supplement.
Jeg har ikke kunnet opstøve megen relevant forskning på området I forhold til Wii og børn. Jeg fandt i alt 4 studier med børn og Wii på Pubmed. Et studie omhandlede brug af Wii spil til børn med Downs Syndrom (Wuang YP, Chiang CS, Su CY, Wang CC. Res Dev Disabil “Effectiveness of virtual reality using Wii gaming technology in children with Down syndrome” 2011 Jan-Feb;32(1):312-21. Epub 2010 Nov 10.). Her fandt de at deltagerne I Wii-gruppen sammenlignet med den gruppe, som modtog standard ergoterapi-træning, havde en større før/efter ændring af den motoriske evne til at tale, bedre visuelle/itegrative evner og bedre sensorisk integration.
Desuden er Wii I et studie blevet benyttet til at lære børn med ADHD at reducere hyperaktiviteten i ekstremiteterne (Shih CH, Yeh JC, Shih CT, Chang ML. “Assisting children with Attention Deficit Hyperactivity Disorder actively reduces limb hyperactive behavior with a Nintendo Wii Remote Controller through controlling environmental stimulation.” Res Dev Disabil. 2011 Sep-Oct;32(5):1631-7. Epub 2011 Mar 27.)
I en helt anden boldgade undersøger et studie karakteristika ved de bevægelser, som børnene laver under udførelse af Wii-spil (Levac D, Pierrynowski MR, Canestraro M, Gurr L, Leonard L, Neeley C. “Exploring children's movement characteristics during virtual reality video game play.” Hum Mov Sci. 2010 Dec;29(6):1023-38. Epub 2010 Aug 17.). De fandt at børn med tidligere erfaring med Wii lavede større bevægelser undervejs I spillet, men at kvaliteten I bevægelserne ikke var forskellig mellem grupperne, samt at motivation til at gennemføre spillene ikke influerede på forholdet mellem erfaring og udfald. Som der også understreges I studiet, så er dette interessant I forhold til anvendelsen I klinikken.
Det lykkedes mig også at finde en case report med et ungt menneske med CP, hvor Wii blev anvendt som træningsredskab (Judith E Deutsch, Megan Borbely, Jenny Filler, Karen Huhn and Phyllis Guarrera-Bowlby “Use of a Low-Cost, Commercially Available Gaming Console (Wii) for Rehabilitation of an Adolescent With Cerebral Palsy” Physical Therapy October 2008 vol. 88 no. 10 1196-1207). Her er der tale om en ung med Cerebral Parese (CP), som har GMFCS level III. Det beskrives desuden at patienten fik et positivt resultat på det funktionelle niveau ved at anvende Wii. Hertil kan man selvfølgelig indvende flere ting, eksempelvis hvorvidt den unge patient fandt træningen motiverende og om en lignende fremgange ville være sket med konventionel fysioterapi uden brug af Wii.
En anden teknologisk gadget kunne være en Ipad eller Iphone eller andre touch-baserede it-gadgets. Jeg har erfaret at det er god træning for børn med Arthrogryposis Multiplex Congenita (AMC)- i forhold til øje-hånd koordination samt finmotorik. Det er en aktivitet som børnene forsøger sig med igen og igen på en helt anden målrettet måde end hvis det eksempelvis var en opgave om at knappe en knap I en jakke, eller binde sko. Desuden har jeg set at spillet Fruit Ninja - kan hjælpe til at træne reaktionsevnen hos børn med Cerebral Parese (CP), deres finmotorik af OE samt øje/hånd-koordination.
Har I andre nogle erfaringer eller gode ideer på denne front? Eventuelt nogle andre spil eller IT gadgets som I kan anbefale eller har fået anbefalet af jeres patienter eller deres forældre?