Det moderne samfund betyder ændrede krav og forventninger til kompetenceudvikling - også for fysioterapeuter. Både målet med kompetenceudvikling og måden, hvorpå denne udvikling kan finde sted, ændres. 

Den teknologiske udvikling medfører nye arbejdsmetoder
Blandt andet betyder den teknologiske udvikling inden for operationsteknikker, avancerede computerbaserede undersøgelses- og behandlingsmetoder og brugen af informationsteknologi ændringer i nogle af fysioterapeutens arbejdsopgaver. For de fysioterapeuter, der arbejder inden for dette område, indebærer det krav om øget specialviden, når de lægefaglige diagnosticerings- og behandlingsmetoder forfines.
Flere af de nye operationsteknikker medfører mere skånsomme indgreb for patienterne, f.eks. dagkirurgiske indgreb og meget korte indlæggelser. Det stiller krav til fysioterapeuten om at kunne afdække patienternes aktuelle behov for fysioterapi og anden efterbehandling i løbet af meget kort tid. 
 
Vigtigere at kunne lære end at vide
Internationale netværk og globale databaser betyder, at ny viden hurtigt formidles. Det stiller krav til fysioterapeuten om lige så hurtigt at kunne orientere sig om "sidste nyt" inden for faget, og at kunne tilegne sig viden på flere fremmedsprog. 
Denne udvikling har medført, at viden og færdigheder hurtigt forældes. Derfor bliver det vigtigere at kunne lære end at vide, og evnen til at udvikle sine egne, arbejdspladsens og professionens kompetencer er afgørende for fremtiden.

Nye krav til fysioterapeuter
På den moderne fysioterapeutiske arbejdsplads efterspørges evnen til: 

• at lære nyt og aflære gammelt
• at være fleksibel og omstillingsparat
• at tilegne sig et bredere og eventuelt anderledes vidensfelt
• at udbygge færdigheder og drage nytte af erfaringer
• at samarbejde med skiftende samarbejdspartnere.  
   

Samfundets øgede forventninger om kvalitetssikring og dokumentation af behandling og effekt betyder, at fysioterapeuter må tilstræbe at benytte kliniske metoder, der er baseret på evidens. Fysioterapeuter må derfor til stadighed tilegne sig viden og færdigheder, der gør det muligt.
 
Krav til personlig udvikling
Kompleksitet i arbejdslivet, både i indhold og i organisering af arbejdet, udfordrer andre kompetenceområder end de specifikt fysioterapifaglige. Der stilles krav til den enkelte om omstillingsberedskab, evne til egen organisering og veludviklede samarbejdskompetencer både i relation til egen organisation og samarbejdende organisationer og sektorer. Personlig udvikling, faglig udvikling og organisationsudvikling bliver således tre sider af samme sag.
 
Differentieret patientgruppe stiller nye krav
Kompleksitet karakteriserer også patientgruppen i det danske sundhedssystem. Gruppen er i større grad multietnisk og har meget forskellige forudsætninger og ressourcer. Den ressourcestærke gruppe er ofte velorienteret om egen sygdom og stiller krav om indsigt og indflydelse på eget behandlingsforløb. Hvorimod gruppen af patienter med få ressourcer har helt andre behov. Dette har betydning for, at fysioterapeuter ligeledes bør have pædagogiske kompetencer, da tilgangen til patienterne er yderst varieret.
For at kunne agere i denne udvikling er det nødvendigt, at fysioterapeuter er motiverede for udvikling og besidder et højt læringspotentiale. Det er krav, som på en anden måde end tidligere udfordrer den enkelte og forudsætter ikke kun fysioterapifaglig udvikling, men også personlig udvikling, engagering og involvering. Herved fokuseres der på flere af medarbejdernes stærke sider i en faglig specialisering, og skellet mellem faglig og personlig udvikling udviskes, idet de personbundne kompetencer i høj grad ønskes udfoldet i det fysioterapeutiske arbejde.
                       
Danske Fysioterapeuters holdning
Danske Fysioterapeuter skriver i de kollegiale vedtægter at:
"Fysioterapeuten skal holde sin faglige viden ved lige, forny den og indrette sin praksis efter denne. Fysioterapeuten skal følge udviklingen inden for professionen og i sundhedsvæsenet.
Kommentarer:
For at holde sig ajour med udviklingen i faget er det nødvendigt at "fysioterapeuter uddanner sig i hele arbejdslivet". Det er vigtigt at forholde sig aktivt og kritisk til dokumenteret ny viden. Denne bør afspejle sig i fysioterapeutisk uddannelse, fagudøvelse og forskning".
 
Den fysioterapeutiske kompetenceudviklingsproces
Den fysioterapeutiske kompetenceudviklingsproces er i det moderne samfund kendetegnet ved:

• at ledelsen i organisationen er ansvarlig for, at rammer som for eksempel tid og økonomi tilgodeser og lægger op til individuel og organisatorisk læring 
• at fysioterapeuten selv er ansvarlig for at påbegynde og gennemføre læringsaktiviteter, da det er den enkelte, der bedst ved, hvad hun har brug for at lære
• at læreprocessen er cirkulær med løbende analyse, handling og evaluering 
• at læringsmålene skal være klare og tjene patienternes og organisationens behov på lige fod med den enkelte fysioterapeuts behov
• at læreprocessen er planlagt og baseret på tydelige mål 
   

Forskellige aktiviteter kan udvikle kompetencerne
Systematisk kompetenceudvikling omfatter en bred vifte af udviklingsaktiviteter, der strækker sig fra uformel intern læring i arbejdet til institutionaliseret uddannelse. Systematisk kompetenceudvikling spænder altså fra at reflektere over egen praksis til længerevarende studieforløb, der eventuelt munder ud i akademiske grader. Aktiviteter som for eksempel intern undervisning, læsning og diskussion af faglige artikler, følordninger, supervision m.m. giver mulighed for kompetenceudvikling, ligesom kontakt med kolleger og andre professionelle kan fremme læring.
Kompetenceudvikling kan også være at bevæge sig mellem arbejdsfunktioner og arbejdspladser eller mellem organisationer. Den uformelle læring kan kvalificeres gennem refleksion, evaluering og dokumentation. Den enkelte fysioterapeuts og arbejdsplads' behov bør under optimale forhold være det styrende for valg og prioritering af udviklingsaktiviteter.
Systematisk kompetenceudvikling skal balancere mellem formelt strukturerede læreprocesser på den ene side og uformel arbejdspladslæring på den anden side, på en måde så medarbejderne og organisationen får størst muligt udbytte. 
 
Arbejdspladsen skal give rum og mulighed for udvikling
Organisationen skal skabe mulighed for den udvikling, der er nødvendig hos den enkelte medarbejder, blandt andet ved at give tid og rum til refleksion, videndeling og eksperimentering. Samtidig skal den nødvendige økonomi stilles til rådighed blandt andet til vikardækning og eventuel udgift i forbindelse med udviklingsaktiviteten.
Dette understreges af den aftale om kompetenceudvikling, som Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte (KTO) har indgået med Kommunernes Landsforening (KL) og som implicit medfører, at organisationer og institutioner skal tilvejebringe den nødvendige økonomi.
Man skal også være opmærksom på de muligheder, der ligger i at få tilskud til disse udgifter fra private fonde, patientforeninger etc. Danske Fysioterapeuter har en fortegnelse over relevante fonde og legater. 
Den enkelte fysioterapeut kan have brug for at udvikle sin viden, sine evner og færdigheder samt perspektivere egne erfaringer og værdier i samarbejde med kolleger eller andre samarbejdsparter. Dette kan med fordel foregå i etablerede netværk, hvor flere kolleger eventuelt på tværs af organisationer eller faggrupper udnytter hinandens viden og kunnen, eller i form af faglig sparring eller mentorordning.

Download KTO og KL's pjece om Kompetenceudviklingsaftalen (pdf-fil)