Fra vertikal til horisontal karriereudvikling
Traditionelt set er karriereudvikling at bevæge sig vertikalt i en organisation - altså op af rangstigen - til funktioner med større ansvar, større udfordringer, større løn, højere status. En organisation har bestemte karriereveje, som man følger og støtter med systematisk karriereudvikling som kurser, træningsforløb, mentorordninger m.v.
Men karriereudvikling kan også foregå horisontalt mod større og bredere faglig kompetence. På den måde bliver karriereudvikling at gøre nytte af medarbejderens stærke sider i en faglig specialisering. Det kan bl.a. gøres som læring-på-jobbet, hvor medarbejderen løser svære og udfordrende arbejdsopgaver.
Karriereudvikling bliver også at bevæge sig mellem forskellige arbejdsfunktioner og arbejdspladser. Skellene mellem personlig og faglig udvikling, jobudvikling og organisationsudvikling udviskes, når man forstår karriereudvikling på denne måde.

Nye måder at arbejde på
Loyaliteten mod arbejdet, arbejdspladsen og karrieren hænger sammen, og de støtter gensidigt hinanden. Det medfører  ændringer for den enkelte i måden at udføre sit arbejde på:

• fra at udføre en ordre til selv at tænke-i-handling, og herudfra foretage generaliseringer så det lærte fra én situation kan overføres til nye situationer 
• fra at gøre det vi sættes til, til selv at tage nye initiativer, afprøve nye måder, anvende nye synsvinkler
• fra at spørge til hvor meget tid, man får til en opgave, til at bruge den tid, der er, bedst muligt
• fra at beholde faglig læring i "eget hus", til anvendelse på tværs af faggrænser for at øge læringen på nye områder.
   

Ændringer i fysioterapeuters karriereforløb
Denne nye karriereopfattelse påvirker også fysioterapeuter. Vi ser i dag en række ændringer i fysioterapeuternes karriereforløb, f.eks:

• specialisering som et naturligt element i karriereudviklingen, i modsætning til tidligere, hvor man ønskede at fastholde generalistniveauet af frygt for en opdeling i "A og B fysioterapeuter"
• et stigende antal fysioterapeuter, der er projektansatte eller arbejder med projekter i afgrænsede tidsrum. 
• jobrotation enten i egen organisation, på andre arbejdspladser eller på tværs af primær og sekundær sundhedssektor. Vi forventer, at jobrotation fremover vil indgå som et naturligt led i den enkelte fysioterapeuts karriereudvikling. Jobrotation giver arbejdspladsen mulighed for øget samarbejde, indsigt og forståelse mellem sektorer.
• grænsefladerne mellem fagene i de tværfaglige teams er til debat både på arbejdspladserne og i Danske Fysioterapeuter, og der eksperimenteres med forskellige typer af ansættelser med ændret opgavefordeling mellem faggrupperne. Dette kan ses som et udtryk for, at fysioterapeuter ønsker at opprioritere helheden i patientforløb og sikre, at fysioterapeutbehandlingen bliver bedre integreret i de samlede tilbud til den enkelte patient.