Ved "følordning" forstås en ordning, hvor en fysioterapeut ("føllet") i en aftalt periode følger en anden fysioterapeuts behandlinger og arbejde. Perioden kan strække sig fra en enkelt behandling til flere sammenhængende dage.
Formålet med en følordning er at skabe en læresituation, hvor ens egen viden, egne erfaringer og færdigheder udfordres af det, man ser og oplever i situationen. Desuden kan andre fysioterapeuters handlinger være inspirerende i forhold til egen praksis.
Følordningen tager udgangspunkt i et erkendt behov hos "føllet". Når man skal deltage som "føl", er en grundig forberedelse med til at sikre et højt udbytte.
Læringen sker overvejende ved efterfølgende refleksion. Det er derfor vigtigt, at der på forhånd afsættes tid til refleksion. Hvis refleksionen ikke finder sted, kan det lærte begrænse sig til mekanisk imitation uden grundlæggende forståelse. 
Nedenstående kan bruges som retningslinie, hvis man ønsker at indgå en "føl-aftale":

Sådan gør du!
1. Forberedelse

• Formålet med at følge med skal klarlægges mellem den behandlende fysioterapeut og den, der går med som "føl". 
• Tid og sted aftales på forhånd.
• Måden "føllet" er til stede på aftales. Her tænkes på, om hun udelukkende betragter og noterer, eller om hun kan indgå som hjælper i dele af behandlingsseancen.
• Patienten skal informeres på forhånd og give sit tilsagn.
• Personen der er føl
  • formulerer fokusområder ud fra sit aktuelle læringsbehov.
  • orienterer sig i relevant litteratur, f.eks. sygdomslære. 
  • orienterer sig i forhold til den aktuelle situation, f.eks. læse journal, kardex, statusark proceduremappe og tale med den behandlende fysioterapeut eller andre implicerede fagpersoner.

2. Selve behandlingssituationen

• "Føllet" observerer eller deltager som aftalt ud fra formålet og de formulerede fokusområder.
• Opmærksomhed på egen tilstedeværelse og reaktioner hos sig selv, patient og behandlende fysioterapeut kan skabe grundlag for forståelse af behandlingssituationen.
• Efterbearbejdningen starter med en beskrivelse af oplevelsen. Hele forløbet beskrives med indledning, hvad skete undervejs og afslutning af behandlingen.
  Beskrivelsen af forløbet kan indeholde:
  • hvad gjorde terapeuten?
  • hvad sagde terapeuten?
  • hvad gjorde patienten?
  • hvad sagde patienten? 

Skriv så konkret, anskueligt, klart og enkelt som muligt og undgå på nuværende tidspunkt vurderinger og tolkninger.

• Beskrivelsen følges op af refleksioner, der tager udgangspunkt i oplevelsen og de fokusområder der var opstillet på forhånd, men også uforberedte oplevelser bearbejdes. Denne efterfølgende refleksion er en vigtig del af følordningen, da det er her det sete bliver bearbejdet, omformet og taget til sig.
  I refleksionsprocessen kan man eventuelt tage udgangspunkt i følgende spørgsmål:
  • hvad gjorde størst indtryk? hvorfor? 
  • hvad undrede mest? hvorfor? 
  • hvad var som forventet? var det en bekræftelse af egen viden eller? 
  • hvad var anderledes end forventet? hvorfor? 
  • var der noget du ville gøre anderledes? hvorfor? hvordan?

3. Efterfølgende refleksion
Ved at gøre refleksionen skriftlig - f.eks. i form af en læringsdagbog -  hjælper man sig selv til at fastholde indtrykkene og til rent faktisk at få foretaget refleksionen. Den afsluttende opsummering kan hjælpe i ens videre kompetenceudvikling, ved at det bliver tydeligt for én selv, hvilke faglige huller og forcer man har.
Denne erfaring og erkendelse kan være givende i forbindelse med medarbejderudviklingssamtalen, hvor fremtidig kompetenceudvikling skal diskuteres.

4. Opsamling 

• hvad har jeg lært?
• hvad vil jeg arbejde videre med?
• hvordan vil jeg arbejde videre med det? F.eks. gennem samtale med den behandlende terapeut, uddybe teoretisk viden, modtage supervision på egen behandling, deltage i kursus.

 
Du kan læse mere om følordninger her: 

• Nielsen, K. & Kvale, S. (1999) Mesterlære – Læring som social praksis Hans Reitzels Forlag - ISBN 87-412-2739-5