Kvalitetsudvikling foregår på langt de fleste arbejdspladser enten som løbende kvalitetsudvikling eller organiseret som projektarbejde.
Kvalitetsudvikling er betegnelsen for de aktiviteter og metoder, der har til hensigt systematisk og målrettet at fremme kvaliteten af de givne ydelser på baggrund af den eksisterende viden og inden for de eksisterende rammer.

Kvalitetsudvikling omfatter struktur, proces og resultat
Kvalitetsudvikling af den kliniske praksis kan foregå meget forskelligt alt efter hvilket regi, den foregår i. Generelt kan man sige, at kvalitetsudvikling relaterer sig til:

• Strukturen: de tilgængelige ressourcer, dvs. økonomiske vilkår, fysiske rammer, faciliteter, apparatur, informationsteknologi samt personalets uddannelse og kompetencer
   
• Processen: de kliniske og ikke-kliniske aktiviteter, der udføres i relation til patientens forløb
   
• Resultatet: den effekt, der opnås i sundhedstilstanden i form af helbredelse, symptom- eller smertefrihed, velvære etc.

Mulighed for samtidig at fokusere på kompetenceudvikling
I kvalitetsudviklingsprojekter er der samtidig rige muligheder for at sætte fokus på medarbejdernes kompetenceudvikling. 
Uanset hvilke af ovennævnte aspekter, det aktuelle kvalitetsudviklingsarbejde sigter mod, kan man indbygge elementer, der også sikrer medarbejdernes og organisationens kompetenceudvikling.
Det kræver blot, at man i kvalitetsudviklingsarbejdet beslutter, at kompetenceudviklingsaspektet skal indgå på lige fod med det faglige eller organisatoriske kvalitetsudviklingsaspekt i projektet. Dette kan gøres ved, at man

• formulerer målsætningen for projektet på en sådan måde, at den også indeholder læringsmål for de involverede deltagere
  • disse kan være af faglig, tværfaglig, metodeorienteret eller personlig karakter
     
• ud over at tage hensyn til, hvem der af faglige grunde skal deltage i projektarbejdet, også tager hensyn til hvem, der har et læringsmæssigt behov, dette kan handle om:
  • hvem der har behov for uddannelse
  • eller hvem der kan håndtere og ikke mindst formidle denne form for kompetenceudvikling til de øvrige kolleger
     
• tager stilling til, hvordan det læringsmæssige udbytte kan implementeres i resten af organisationen efter projektarbejdets afslutning
   
• tilknytter en sideordnet projektvejleder, der har til opgave at holde fokus på udviklingsaspektet
   
• planlægge jævnlige evalueringer af både den faglige del og den udviklingsmæssige del af projektarbejdet, for derigennem at fremme refleksion over de læringsmæssige komponenter.
   
• efter projektets afslutning reflekterer over det læringsmæssige udbytte og videreformidler dette til resten af organisationen. 

Ved at være bevidst om de læringspotentialer, der er i kvalitetsudviklingsarbejdet, kan man "at slå to fluer med ét smæk" - man får både kvalitetsudvikling af den faglige ydelse og kompetenceudvikling hos de involverede medarbejdere.
 
Sådan gør du!
Nedenfor er der et udsnit af de metoder, der benyttes i kvalitetsudviklingsarbejdet, og hvor fokus på læring og kompetenceudvikling kan indpasses:

1. Akkreditering     

• kvalitetsbedømmelse af arbejdspladsens ydelser vurderet af uvildige eksterne fagfolk i forhold til eksternt fastsatte standarder
   
• ved at arbejde systematisk med de fastsatte standarder henledes opmærksomheden på de bestemte områder, der er prioriteret i henhold til akkrediteringsbeskrivelsen. Dette kan f.eks. være procedurer relateret til patienter (ventetider), til sikkerhed (brandbekæmpelse) eller til personaleudvikling (MUS samtaler). Den individuelle og organisatoriske kompetenceudvikling sikres således nogle rammer, der fastholder både leder og medarbejder i f.eks. årlige udviklingssamtaler.                   

2. Audit

• fagpersoners systematiske vurdering af patient- eller behandlingsforløb med henblik på at afdække tilfredsstillende eller ikke-tilfredsstillende kvalitet på grundlag af definerede kvalitetsmål
   
• ved at gennemgå materiale f.eks. journaler eller andre optegnelser systematisk opnås viden om forhold i det daglige arbejde, der ikke lever op til de fastlagte krav. Ved at arbejde med at forbedre disse forhold opnås øget viden inden for de berørte områder og .

3. Kliniske retningslinier

• systematisk udarbejdede retningslinier, der kan bruges af klinikere når de skal træffe beslutning om passende sundhedsfaglig ydelse i en specifik klinisk situation
   
• udarbejdelse af kliniske retningslinier medfører oftest et stort forarbejde i form af litteratursøgning og gennemgang af den eksisterende litteratur på området. Herved kan man opnå øget viden og erfaring med at finde, læse og forstå faglitteratur samtidig med en udbygget viden om det faglige område. 

4. Patientforløbsbeskrivelser 

• beskriver en afgrænset patientgruppes vej gennem sundheds- og sygehusvæsenet med hensyn til art, rækkefølge og tidsforløb af handlinger og ydelser, som bør indgå i undersøgelse, behandling, pleje og genoptræning.
   
• patientforløbsbeskrivelser omfatter oftest processer, der involverer flere forskellige faggrupper. Ved at indgå aktivt i en sådan beskrivelse, opnår man kendskab til og forhåbentlig forståelse for andre faggruppers arbejdsområder og -opgaver. På baggrund af denne ændring i viden, erfaringer og eventuelt værdier kan ens social- og samarbejdskompetence øges og der skabes tillige mulighed for etablering af netværk på tværs af faggrænser.

5. Reference- og modelprogrammer

• systematisk beskrivelse af de elementer som bør indgå i undersøgelse, behandling og pleje af en bestemt sygdom, et bestemt symptomkompleks eller problemfelt.
                                               
• i lighed med patientforløbsbeskrivelser medfører udarbejdelse af reference- og modelprogrammer ofte et tæt samarbejde med andre faggrupper. Ydermere er der en indholdsmæssig faglig dimension man nødvendigvis må forholde sig til, hvilket kan være med til at fremme ens faglige udvikling på det pågældende område.

Du kan læse mere om kompetenceudvikling og læring på baggrund af deltagelse i kvalitetsudviklingsprojekter her: 

• Larsen, HH. & Svabo, C. (2002) Fra kursus til kompetenceudvikling på jobbet, kap 6.
  Jurist og økonomforbundets Forlag – ISBN 87-574-0719-3

 
Og mere om kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet her:

• Jamtved, G., Hagen, KB. & Bjørndal, A. (2003) Kunnskapsbasert Fysioterapi – metoder og arbeidsmåter Gyldendal Akademisk – ISBN 82-05-31450-0   
   
•  Kjærgaard, J. & Mainz, J. (2001) Kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet: en lærebog Munksgaard – ISBN 87-628-0186-4
   
• Kjærgaard, J., Knudsen JL. & Mainz, J. Fra kvalitetscirkler til evidensbaseret praksis. I. Begreber, metoder og strategier Ugeskrift for læger 1998;160:6638-43