At skrive læringsdagbog er en metode til at fastholde sine oplevelser og samtidig hjælpe sig selv til at bearbejde tanker og følelser, reflektere over faglige oplevelser og erfaringer samt tanker om fremtidige handlinger.
Ved at benytte skriftlig refleksion, når man for eksempel har været på kursus eller studiebesøg, deltaget i en netværksgruppe eller workshop eller gennemført et kvalitetsudviklingsprojekt, kan man øge det faglige udbytte væsentligt. 
Læringsdagbogen kan fungere som et redskab til faglig og personlig udvikling. Det er væsentligt, at man har lyst til at skrive. Det skal være interessant og tankevækkende at arbejde med sin dagbog.
Den er som udgangspunkt privat, og det er skriveren, der bestemmer, hvem der må læse den. For at få det fulde udbytte af at skrive læringsdagbog, skal man skrive jævnligt eller regelmæssigt, og det indebærer, at der afsættes den nødvendige tid i det daglige arbejde.
 
Sådan gør du!
1. Hvordan skriver man? 

• Skriv så konkret, klart og enkelt som muligt
  Det gælder om at skrive, så man kan huske begivenhederne, og det man lærte. Skriv ikke "om tingene" men "i tingene".
  Eksempel:
  Ikke: "jeg undersøgte pt. og lærte en masse".
  Men: "jeg undersøgte pt. ud fra den plan, jeg havde udarbejdet, men nåede ikke sensibilitetsundersøgelsen fordi.... Jeg lærte at.......  Næste gang vil jeg prøve..."
  Undgå usikre udtryk som "vist", "nok" og "måske".
    
• Brug "spørgsmål–svar" princip
  Hvis man er gået i stå i processen kan "spørgsmål–svar"- princippet anvendes.
  Eksempel:
  Spørgsmål: "hvorfor lykkedes sensibilitetsundersøgelsen ikke?" Svar: "jeg havde ikke forberedt mig godt nok, pt. kunne ikke samarbejde, tiden løb fra mig...."
     
• Brug hv-spørgsmål
  - Hvem handlede det om, hvem havde jeg med at gøre?
  - Hvad skal jeg skrive om, hvad var budskabet, hvad var det jeg ville, hvad lærte jeg?
  - Hvor foregik det, hvor skete det, hvordan fik jeg det frem?
  - Hvornår skete det, lykkedes det/lykkedes det ikke?
  - Hvordan gjorde jeg, hvordan skete det, hvordan fik jeg det frem?
  - Hvorfor var det vigtigt (f.eks. sensibilitets-undersøgelse), hvorfor skete det/skete det ikke, hvorfor kom jeg ikke igennem med budskabet?
  - Hvad er perspektivet, konsekvenser, hvad så næste gang?  
   

• Beskriv og vurder
  Det er oftest en fordel, at bestræbe sig på at adskille beskrivelsen af handlingsforløbet fra følelser og vurderinger. 
  - Først beskrives den situation, man er eller har været i. Beskrivelsen er konkret og knytter sig til "hvem", "hvad", "hvor", "hvornår" og "hvordan". 
  - Dernæst kan eventuelle følelser i forbindelse med situationen beskrives
  - Til sidst lægges vurderingen ind. Vurderingen er overvejende knyttet til "hvorfor" og "hvad så".
    
• Tanker og handlinger
  Når du undervejs i refleksionsfasen beslutter dig for f.eks. at bede en anden om hjælp eller læse ny teori, kan det for overskuelighedens skyld være hensigtsmæssigt at fremhæve dine beslutninger. f.eks. ved at bruge et andet ark eller ved at fremhæve/understrege teksten med dine tanker og forslag til handlinger.
  
  2. Hvornår skriver man?
   
• Fastholdelse
  For ikke at glemme detaljer, fornemmelser eller følelser er det væsentligt at skrive umiddelbart efter eller i hvert fald samme dag, du har været i den situation, du ønsker at sætte fokus på. Det betyder, at der skal være afsat tid til dagbogsskrivning i de udviklingsaktiviteter, du planlægger. 
  Det kan være en god idé med jævne mellemrum at læse dagbogen forfra. Du kan derved få fat i løse ender og også få et overblik over, hvad du har lært, og hvor du er på vej hen.    
   

• Indlæring af teoretisk stof
  Dagbogen kan også bruges i forbindelse med indlæring af teoretisk stof. Man skal en ekstra proces igennem, når man læser fagsprog. Man skal afkode det teoretiske stof, før man kan forstå og opleve indholdet.
  Læs et afsnit. Spørg dig selv: Hvad står der, hvad handler det om, hvem, hvornår, hvorfor, hvordan og hvad så?  Hvad synes jeg om det? Hvad kan jeg bruge det nye stof til?  
   
• Forhindringer
  - Manglende tid                    
  - Manglende lyst. Undersøg hvorfor lysten mangler, eventuelt ved at skrive om det.
  - Den indre censor og kritiker. Er det godt nok, det jeg skriver, er det acceptabelt, kan det forstås, hvad med mit sprog? Undersøg eventuelt blokeringen ved at skrive om den. Skriv løs, skift synsvinkel. Skriv eventuelt "hun" i stedet for jeg.
   

3. Hvad har jeg lært?

• Læringsdagbogen har i sagens natur fokus på læring. Det er derfor væsentligt, at man hver gang, man har skrevet i dagbogen, slutter af med at besvare følgende spørgsmål:
  "Hvad har jeg lært i denne situation - i dag - af det jeg læste?" 
• At lære at lære (metalæring)
  For at afklare, om det at skrive dagbog er en god læremåde for dig, bør du ind imellem trække dig ud af den daglige dagbogsskrivning og reflektere over, om det at skrive dagbog giver læring for dig. Hvis ikke, skal du jo finde på noget andet.  
   
  Du kan læse mere om at skrive dagbog her:
   
• Tverskov, E. (1998) At skrive dagbog  Dansklærerforeningen – ISBN 87-770-4511-4
• Heering, M. Dagbogsskrivning, Klinisk Sygepleje 1998(6)
• Rainer, T. (1983)  Om at skrive dagbog – en vej til personlig udvikling Nyt Nordisk Forlag