Refleksion er i de senere år blevet et nøglebegreb i forbindelse med læring og udvikling, selv om den præcise sproglige forståelse af begrebet stadig kan være noget diffus.
Refleksionsbegrebet kan forstås på mindst to måder, både som eftertanke: man reflekterer eller tænker over noget og som spejling: man spejler sin oplevelse eller forståelse af noget i sig selv.
Refleksion i kompetenceudviklingen
Begge forståelser relaterer sig til kompetenceudvikling, idet eftertanken fremmer den dybere forståelse af det, man har oplevet i praksis, f.eks. ved studiebesøg eller deltagelse i workshops
- og spejlingen perspektiverer ens egen forståelse, f.eks. i forbindelse med mentorordninger eller følordninger
Uanset betydning hersker der stor enighed om, at medarbejdernes mulighed for refleksion over praksis er en af de vigtigste betingelser for læring på arbejdspladsen, og at refleksion danner bro mellem erfaring og læring.
Refleksion er en forudsætning for at lære
At reflektere over de erfaringer, man har gjort sig, er en forudsætning for kvalificeret læring. Refleksion gør, at de etablerede strukturer bliver nedbrudt og derefter rekonstrueret. De læringselementer, man tidligere har tilegnet sig, kan indgå i nye sammenhænge. Personer ændrer og tilpasser sig på den måde aktivt i overensstemmelse med påvirkninger fra omgivelserne.
Læringen optimeres, hvis man har mulighed for og tid til at reflektere. Refleksion kræver både tid til at undersøge forskellige handlemuligheder og mulighed for at prøve forskellige handlemuligheder af.
For nogle kan læreprocessen fremmes ved at refleksionen foregår skriftligt.
Du kan læse mere om refleksion i relation til kompetenceudvikling her:
- Larsen, HH. & Svabo, C. (2002) Fra kursus til kompetenceudvikling på jobbet – kap. 5,
Jurist og økonomforbundets Forlag – ISBN 87-574-0719-3
- Illeris, K. (1999) Læring Roskilde Universitetsforlag – ISBN 87-7867-098-5
- Schön, DA. (2001) Den reflekterende Praktiker Klim – ISBN 87-7724-936-4
Redigeret af : Rikke Graversen, 22.04.2010
Til top