Samtalen rummer et stort potentiale for kompetenceudvikling, da læring oftest foregår i samspil med andre, ved at erfaringer, tanker og hypoteser vendes og diskuteres. Samtalen skaber læring ved at skabe mulighed for at reflektere over handlinger og oplevelser, og ved at man forholder sig undrende til dagligdagen. Hvorfor er tingene som de er? Kunne det være anderledes? Hvorfor bliver patienten ikke rask, når jeg gør, som jeg har lært? 
 Ved at tale med kolleger eller andre har man mulighed for at træde et skridt baglæns og se på sin faglighed udefra. Gennem dialogen kan man ændre opfattelse og derved danne grundlag for ny viden og nye handlinger.
 
Sådan gør du!
Samtale kan have mange former:  

• fra løs snak over kaffen til struktureret kollegial supervision 
• fra tilfældig snak til planlagt faglig diskussion 
• samtale mellem to individer eller mellem flere  
• mellem kolleger fra samme arbejdsplads eller i netværk på tværs af organisationer

Udbyttet af løs snak over kaffen eller af struktureret kollegial eller ekspert supervision vil være forskelligt, men vil i langt de fleste tilfælde kunne bidrage til læring, hvis deltagerne formår at lytte åbent og deltage aktivt og konstruktivt i samtalen.
 
Kollegial samtale
Den kollegiale samtale foregår hovedsagelig på det kognitive reflekterende plan mellem to eller flere kolleger. Samtalen vil ofte bære præg af udveksling af meninger, erfaringer og gode råd, men samtalen kan kvalificeres, hvis deltagerne er bevidste om at spørge ind til det sagte i højere grad end at stå fast på egne meninger.
 
Supervision
Generelt kan man definere supervision som en kontraktmæssig, tidsbestemt, støttende og indsigtsgivende proces hvor den person, der modtager supervision får et større overblik i forhold til sit fag og bliver bedre til at udøve faget.
Hvis en gruppe af fysioterapeuter ønsker at indføre supervision som en metode til faglig udvikling, anbefales det, at de søger støtte hos en person, der har viden og erfaring inden for området. 
Overordnet kan man sige, at der er to supervisionsformer, individuel eller gruppesupervision. I både individuel og gruppesupervision kan der være tale om direkte supervision, som foregår mens patienten er til stede og indirekte supervision, som foregår uden patientens tilstedeværelse. Indirekte supervision er den hyppigst anvendte indenfor sundhedsvæsenet. 
 
Kollegial supervision
Supervision kan udøves af en gruppe af kolleger i samme organisation, hvor alle er lige hvad angår viden og færdigheder. Gruppens deltagere er på skift supervisor og modtagere af supervision. Til denne form for supervision anbefales som minimum en kort introduktion til området med præsentation af en model, gruppen kan arbejde ud efter.
 
Ekspert supervision
Adskiller sig fra kollegial supervision ved at supervisor er uddannet inden for supervision. Mål, indhold og proces er oftest som ved kollegial supervision.
Flere uddannelsesinstitutioner udbyder kurser i supervision (se Efter- og videreuddannelse) på flere forskellige niveauer. Blandt andet er der etableret en diplomuddannelse "Sundhedsfaglig supervision og vejledning" som på nuværende tidspunkt udbydes af Jysk Center for Videregående Uddannelser og CVU Øresund. 

Du kan læse om supervision her: 

• Alrø, H. & Kristensen, M. (1998) Supervision som dialogisk læreproces Aalborg Universitetsforlag – ISBN 87-7307-617-1
• Andersen, O.D & Petersson, E. (1995) Kollegial Supervision – en håndbog Undervisningsministeriet, FoU-publikation nr. 24 – ISBN 87-603-0688-2
• Byriel, C. & Damgaard, I. (1999) Introduktion til supervision C.A. Reitzel – ISBN 87-742-1852-2
• Lauvås, P. & Rump, C. (2001) Vor fælles viden. Kollegavejledning Samfundslitteratur ISBN87-593-0897-4
•  Schilling, B. (1997) Systemisk supervision Dansk Psykolog Forlag – ISBN 87-770-6154-3
• Schilling, B. (1997) Systemisk supervisions teknik Dansk Psykolog Forlag – ISBN 87-770-6204-3
• Tveiten, S. (2002) Veiledning – mer enn ord Fagbokforlaget – ISBN 82-7674-360-9