Løbestilsanalyse
Startdato: 04.10.2010
Slutdato: 05.10.2010
Arrangør: Danske Fysioterapeuter
Sted: Otterup Fysioterapi og Træningsklinik
Pris: Kr. 3.100,- inkl. forplejning. Eksternat
Tilmeldingsfrist: 11.08.2010
Antal deltagere: 24
Et grundlæggende kursus med primært fokus på kvalitativ og kvantitativ analyse af løbestil og løbets faser mhp. at afdække sammenhængen til belastning af kroppens strukturer under løb.
Idé og formål:
Fysioterapeutisk løbestilsanalyse er centreret omkring en kompleks analyse af en lang række bio-psyko-sociale faktorer. I dette grundlæggende kursus er det primære fokus rettet mod kvalitativ og kvantitativ analyse af løbestil og løbets faser med henblik på at afdække sammenhængen til belastning af kroppens strukturer under løb. Der tages afsæt i viden fra nyere forskning på området, kombineret med en lang række praktiske øvelser, hvor deltagerne analyserer hinandens løbestil på løbebånd gennem videoanalyse med digitalt videoudstyr og gratis software til bevægelsesanalyse. Udgangspunktet er en funktionel anatomisk tilgang med inddragelse af et bredt fokus på hele kroppen i kombination med basale redskaber fra fysioterapeutisk bevægelsesanalyse og nyere viden om løberelaterede skader og skadesmekanismer. Endvidere gennemgås og diskuteres en række relevante supplerende test og undersøgelser i relation til løbestilsanalyse med fokus på såvel forebyggelse som behandling af belastningsrelaterede skader.
Indhold:
• Formål med løbestilsanalyse
• Kvalitativ og kvantitativ analyse af løbestil og løbets faser
• Kompleks biomekanisk og funktionel vurdering af belastning
• Optimering af samspillet mellem stabilitet, mobilitet og bevægemønstre med henblik på ændring af belastning af specifikt væv
• Løb og løbestil som bevægelsesstrategier
• Pædagogik og kommunikation i løbestilsanalysen
• Nyere forskning og metoder i løb, løbestil og løbestilsanalyse
• Praktiske øvelser med løb på løbebånd
• Anvendelse af digitalt videoudstyr og gratis og billigt software til løbestilsanalyse
• Funktionel anatomi og løb
• Fysioterapeutisk bevægelsesanalyse og løb
• Løberelaterede skader og skadesmekanismer
• Supplerende test og undersøgelser i relation til løbestilsanalyse
Der tages afsæt i materiale og øvelser fra underviserens hjemmeside www.netfysioterapi.dk kombineret med andet relevant materiale.
Medbring digitalt kamera eller digitalt videokamera og bærbar PC, hvis du har adgang til det. Spørgsmål vedr. kursets indhold kan rettes til underviseren på lhl@stofanet.dk
Målgruppe:
Alle fysioterapeuter der beskæftiger sig med sport og forebyggelse og behandling af belastningsrelaterede skader.
Praktiske oplysninger:
Tid: 4. - 5. oktober 2010, begge dage kl. 9-17
Sted: Otterup Fysioterapi og Træningsklinik, Otterup, Fyn
Pris: Kr. 3.100,- inkl. forplejning. Eksternat
Overnatning: Nærmeste overnatningsmulighed er Hotel Otterup. Vi anbefaler at bestille værelse i god tid
Deltagerantal: 24 fysioterapeuter
Underviser: Lars Henrik Larsen, lektor, fysioterapeut, BSc, MSA, MScPT, stud PhD og projektleder på UCN´s bevægelaboratorium www.bevægelaboratoriet.dk
Planlægning: Susan Kranker, uddannelseskonsulent, Danske Fysioterapeuter
Redigeret af : Tina Kjær Bjerrum, 19.03.2010
Til top