Fysio

 

TR for flere faggrupper - hvad er udfordringerne? 2012

Startdato: 09.05.2012
Slutdato: 09.05.2012
Arrangør: Danske Fysioterapeuter
Sted: Byggecentrum, Hindsgavl Alle 2, 5500 Middelfart
Pris: Gratis for TR,
Kontaktperson: Jonna Søgaard Harup
E-mail: jsh@fysio.dk
Antal deltagere: 24

 

TR og suppleanter, der også repræsenterer andre faggrupper står ind imellem overfor nogle udfordringer, den almindelige TR og suppleant ikke står overfor. Må TR forhandle løn for samtlige kolleger, uanset faggruppe? Har TR forpligtelser i forhold til de organisationer kollegerne er organiserede i eksempelvis som bindeled ml. medlemmerne og de repsektive organisationer? Få et klarere billede af din rolle, opgaver og inspiration til, hvordan du kan håndtere forskellige udfordringer i hverdagen.

Indhold:

Med udgangspunkt i deltagernes hverdag kommer vi bla omkring emner som:

  • Roller og opgaver som TR for flere faggrupper, herunder også rollefordeling mellem TR og TR-suppleant.
  • Udfordringer, dilemmaer og problemstillinger for TR for flere faggrupper
  • Hvem har kompetence til hvad? Hvor kan du henvende dig i Danske Fysioterapeuter og Ergoterapeutforeningen?
  • Udvalgte temaer ønsket af deltagerne, eksemplevis ansættelsessamtalen.

 

Du får:

  • Indsigt i, hvad du skal være opmærksom på i forhold til en evt. rolle- og opgavefordeling ml. TR og TR-suppleant for flere faggrupper.
  • Inspiration i forhold til at håndtere aktuelle opgaver og udfordringer i relation til at repræsentere flere faggrupper.
  • Afklaret hvordan du skal forholde dig mht forhandlings- og aftalekompetencen.
  • Viden om, hvor du kan hente viden og hjælp i Danske Fysioterapeuter og Ergoterapeutforeningen samt evt. i andre organisationer.

 

Forud for temadagen, vil du blive bedt om kort at beskrive og indsende nogle af de udfordringer, du oplever at stå med i hverdagen. De vil indgå som en del af arbejdsmaterialet på kurset. Temadagen tilrettelægges som en blanding af oplæg, arbejde med cases, erfaringsudveksling samt debat i plenum.

Hvem kan deltage?

Kurset er for TR og TR-suppleanter med selvstændige TR opgaver, der repræsenterer flere faggrupper.

Kurset arrangeret i samarbejde med Ergoterapeutforeningen. I tilfælde af ledige pladser, udbydes de til TR fra andre organisationer i Sundhedskartellet, såfremt de også er TR for fysioterapeuter og/eller ergoterapeuter.

Deltagerantal: Min 16, max 24. Heraf 8-12 pladser forbeholdt Danske Fysioterapeuter.

Udgifter i forbindelse med kurset: Kurset er gratis for TR og TR-suppleanter. Danske Fysioterapeuter dækker tabt arbejdsfortjeneste og transport. Husk at søge om tjenestefrihed inden kursusstart jfr. TR-aftalens bestemmelser om TR's deltagelse i TR kurser. For fysioterapeuter kan retningslinier for rejseudgifter og afregningsblanket findes på www.fysio.dk/blanket.

Undervisere: Kan afhænge af de efterspurgte temaer. Som udgangspunkt er det organisationskonsulent Karen Fischer-Nielsen, Danske Fysioterapeuter og konsulent Merete Lauesen, Ergoterapeutforeningen.

Tid og Sted: Onsdag den 9. maj 2012, Byggecentrum, Hindsgavl Alle 2, 5500 Middelfart

Tilmeldingsfrist: Tilmeldingsfristen er overskredet.

Yderligere spørgsmål kontaktes Karen Fischer-Nielsen, 3341 4639, kfn@fysio.dk, eller Jonna Søgaard Harup, 3341 4632, jsh@fysio.dk

 

 

 

Redigeret af : Jonna Søgaard Harup, 15.03.2012

Til top