Fysio

 

Kursuskatalog - vederlagsfri ordning

 

Behandler du patienter under den vederlagsfrie ordning? Her finder du relevante kurser udbudt af Danske Fysioterapeuter

Voksne neurologiske patienter

Motorisk kontrol og balance

Balance og den motoriske kontrol er omdrejningspunktet for behandling af neurologisk patienter.
Men interventionen er meget forskellig alt afhængig af, om man behandler børn, patienter med hemiparese eller parkinson. De to amerikanske forskere Marjorie Woollacott og Anne Shumway-Cook har udviklet enkle metoder, der kan hjælpe fysioterapeuter med den rette intervention. De vil i forbindelse med tre kursusdage i foråret 2012 præsentere evidensbaserede modeller for undersøgelse, klinisk ræsonnering og tilrettelæggelse af individuelle genoptræningsforløb.

De evner at illustrere svær tilgængelig viden med video og konkrete kliniske eksempler, både når det gælder undersøgelse og intervention.
Kurset anbefales til alle fysioterapeuter, der arbejder med neurologiske patienter

Læs mere og tilmeld dig her

Parkinsons sygdon - evidensbaseret undersøgelse og behandling
Kurset varer to dage og tager afsæt i de anbefalinger, der er beskrevet i de faglige retninglinier for Parkinsons sygdom.
Læs mere og tilmeld dig her

Neurodynamik voksne
Kurset fokuserer på aspekter i undersøgelse og behandling af patienter med lidelser i CNS, neurodynamisk mobilisering og planlægning af individuelle hjemmeprogrammer. For at fremme læringsaspektet er kurset opdelt i 2 moduler, så der herved gives mulighed for at arbejde med det lærte mellem modul 1 og 2.
Læs mere og tilmeld dig her

Kvalitet i holdtræning - få ny inspiration
Arbejder du med holdtræning? Få nye ideer og inspiration til målrettet, evidensbaseret træning på hold, aktiv brug af musik som motivation samt tips til den gode kommunikation om ”ansvar for egen træning”.
Holdtræning fylder en del i mange fysioterapeuters arbejdsdag, og det er vigtigt at være præcis i planlægningen af et evidensbaseret træningsforløb
Læs mere og tilmeld dig her

Børn

Motorisk usikre børn 0 - 6 år
Sensoriske, motoriske og perceptuelle forstyrrelser ligger ofte til grund for motorisk usikkerhed, som kan vise sig meget tidligt. Formålet med dette kursus er at give deltageren indsigt i, hvordan motorisk usikkerhed hos de helt små børn kan undersøges og beskrives. Klinisk ræsonnering og interventionsmuligheder vil blive præsenteret og drøftet.
Læs mere og tilmeld dig her

AIMS og Bayley - test til små børn
Savner du relevante målemetoder, når du skal vurdere de helt små børns motorik? AIMS og Bayley er nyttige at kende for alle fysioterapeuter, der arbejder med børn op til 3½ år. På kurset vil du få et indgående kendskab til, hvordan de to måleredskaber er bygget op, hvordan de anvendes og hvordan testresultaterne analyseres, når intervention skal planlægges
Kurset er overtegnet, men et nyt afholdes i efteråret 2012
Læs mere her

Børn med Cerebral Parese
Undersøgelse og intervention målrettet de yngste børn med cerebral parese. Kurset består af tre moduler, som hver er af en uges varighed.
Kurset fokuserer på klassificering og undersøgelse af børn med cerebral parese, og på denne baggrund demonstreres klinisk ræsonnering teoretisk og praktisk.  Evidens for klinisk ræsonnering og intervention bliver belyst. Hvordan iværksættes relevant fysioterapeutisk intervention for 1-6 årige børn med CP og hvordan opstilles mål?
Det næste kursus afholdes i 2012. I 2010/11 kostede kurset 19.900,-

Ridefysioterapi


Kurset  veksler mellem teori og praktisk træning på hesteryg.
Teoretisk bliver der lagt særlig vægt på evidens og effektmåling, neurologi, cerebral parese, test og målemetoder til voksne, test og målemetoder til børn, ICF som referenceramme, planlægning af behandling, hesten som fysioterapeutisk redskab samt pædagogik.
 Læs mere her - dwet næste kursus forventes at blive afholdt i 2013. I 2011 kostede kurset 21.000 (15.000 for ridefysioterapeuter, der er godkendt efter den gamle ordning)

Redigeret af : Elisabeth Berents, 12.01.2012

Til top