1.062 nye studerende i år
03.08.2010, af
Rasmus Øyrabø Jacobsen
Efter sommerferien begynder 1.062 nye studerende på fysioterapeutuddannelserne. Det er det største antal nye studerende nogensinde.
I år havde i alt 5.106 ansøgt om en plads på en af de 10 fysioterapeutuddannelser rundt om i landet. Heraf havde 2.048 fysioterapeutstudiet som første prioritet. 1.062 studerende endte i sidste ende med at få én af de eftertragtede studiepladser.
Kønsfordelingen blandt de nye studerende er 36 % mænd og 64 % kvinder. Dermed fortsætter tendensen fra de senere år med en svag stigning i antallet af mandlige fysioterapeuter. Til sammenligning så det i 1996 noget anderledes ud med en kønsfordeling på 26 % mænd og 74 % kvinder.
Ligesom tidligere år skal flest læse i København, Århus, Odense og Aalborg, mens færrest starter på fysioterapeutuddannelsen i Haderslev. Igen i år kræver det en solid studentereksamen at læse fysioterapi. Sværest er det at blive optaget i Århus, hvor adgangskvotienten er 8,4, mens den laveste adgangskvotient er i Esbjerg med 5,8. Begge adgangskvotienter er for kvote 1 ansøgere, dvs. de ansøgere der alene bliver bedømt på deres studentereksamen.
299 personer er på standby, og de bliver optaget på uddannelsen i det omfang der bliver ledige pladser. Hvis det ikke er tilfældet, har personer på standby fået tilsagn om optagelse til næste år.
Balance mellem udbud og efterspørgsel
De 1.062 nye studerende er en stigning på 12 % i forhold til sidste år og en stigning på hele 83 % i forhold til i år 2000, hvor der blev optaget 581 studerende. Denne udvikling gør, at Danske Fysioterapeuter har et stærkt fokus på balancen mellem udbud og efterspørgsel af fysioterapeuter.
”Det er selvfølgelig en fantastisk god og positiv historie, at det er så populært at blive fysioterapeut, og hidtil har udbuddet af nye opgaver til fysioterapeuter stort set absorberet tilvæksten. Men det er selvfølgelig en udfordring, om professionen fortsat vil besætte 25 % af alle nye job i sundhedssektoren: Det vil kræve, at aktiv behandling får en endnu stærkere position i sundhedssektoren”, siger Danske Fysioterapeuters formand Johnny Kuhr.
Derfor har Danske Fysioterapeuter af et par omgange rettet henvendelse til Undervisningsministeriet med opfordring om først at undersøge de fremtidige arbejdsmarkedsforhold for fysioterapeuter inden det midlertidige meroptag på fysioterapeutuddannelserne i forbindelse med trepartsaftalen i 2007 eventuelt blev gjort permanent.
Tidligere i år valgte Undervisningsministeriet så at gøre den midlertidige dimensioneringsudvidelse permanent. I et brev til Danske Fysioterapeuter i maj måned i år lover undervisningsminister Tina Nedergaard dog, at ministeriet vil følge udviklingen nøje og inddrage Danske Fysioterapeuters betragtninger i overvejelserne omkring fremtidig dimensioneringsfastsættelse.
|
Uddannelsessted
|
Optagne
|
Standby
|
Kvotient, kvote 1
|
Kvotient,
Standby
|
|
København
|
225
|
63
|
8,2
|
7,7
|
|
Hillerød
|
71
|
16
|
7,1
|
6,5
|
|
Næstved, sommer
Næstved, vinter
|
39
39
|
30
28
|
6,9
6,0
|
5,4
Alle optaget på standby
|
|
Roskilde
|
54
|
22
|
7,8
|
7,1
|
|
Odense
|
140
|
33
|
6,8
|
5,5
|
|
Esbjerg
|
111
|
21
|
5,8
|
3,7
|
|
Haderslev
|
38
|
11
|
6,2
|
4,3
|
|
Holstebro
|
81
|
22
|
5,9
|
4,5
|
|
Århus
|
145
|
33
|
8,4
|
8,0
|
|
Aalborg
|
119
|
20
|
7,2
|
6,7
|
Redigeret af :
Ann Sofie Orth,
04.08.2010
Til top
03.08.2010
Morten Topholm
Ikke skidesmart med så stort optag. Der vil være en overhængende fare for at et stort antal fysioterapeuter aldrig kommer til at arbejde med deres fag, og må tage en ny uddannelse.
Eller de mange nyuddannede fysioterapeuter bliver nød til at tage underlige kombinationsstillinger med pleje o.l. (fordi der er mangel på Sosu'er ex.). Det første er en personlig tragedie for de mange der tager en 3½ årig uddannelse, det sidste en faglig katastrofe, da det vil underminere fysioterapifagets ståsted, hvis vi skal til at være en slags sundhedsvæsenets alt mulig mænd.
På kort sigt tror jeg godt man kan få noget positivt ud af interessen, og de mange ny uddannede fysioterapeuter, hvis vi "gamle" fysioterapeuter søger over i blandede jobs som lederjobs, (udviklings)konsulentstillinger, efter- og videreuddannelse mm. og påbegynder en akademisering af faget, som vil kræve ny hænder imens en stor gruppe videreuddannes, men hvad så bagefter.....
MVH. Morten Topholm
04.08.2010
johnny Kuhr
Kære Morten.
Jeg tror vi skal finde balancen her mellem sortsyn og jubeloptimisme. Senest har jeg her i foråret bedt undervisningsministeriet om at medvirke til en undersøgelse for beskæftigelsesmulighederne for fysioterapeuter set i lyset at det øgede antal studiepladser. Det ser undervisningsministeriet nu ikke som deres opgave, men det er klart vi som forening har en klar interesse i gode valide prognoser. Sagen er imidlertid også, at det reelt er maget vanskeligt at forudsige. Hvem skulle have troet for ti år siden at fysioterapeuter skulle få hver fjerde nye stilling i sundhedsvæsenet og at vi i samme periode har klaret en udvikling med en nettotilvækst på ca. 450 fysioterapeuter om året – ude arbejdsløshed.
Nu er vi ikke alene om problemet. Det kan du læse om i dagens politikken under overskriften ”Flere skal uddannes – men til hvad?” Jeg har nu en tyrkertro på holdbarheden i de fysioterapeutiske kompetencer og at de har en gyldighed og anvendelsesmulighed der rækker langt frem og langt ud. De sidste ti år er viden, den almindelige erkendelse og den politiske dagsorden blevet bevidst om værdien at fysisk aktivitet, træning, genoptræning og rehabilitering og at sundhedsfremme er nødvendig i det moderne samfund. Fremtidens lægemiddel er ikke et lægemiddel – eller det er i alt fald ikke kun medicin og kirurgi.
Men det bliver foreningen og vores alles opgave udnytte dette nye fokus og omsætte det til beskæftigelse for flere fysioterapeuter. Og her har du jo fat i en rigtig ende. Flere skal videreuddanne sig, flere skal søge over i nye stillingskategorier, flere skal arbejde i nye brancher og flere skal varetage opgaver det før har været udført af andre faggrupper. Det er foreningens opgave politisk at arbejde for denne udvikling og den enkelte fysioterapeut opgave at tage udfordringerne op. Jeg synes det generelt er lykkedes meget godt indtil nu. Jeg er optimist men vil også gerne have noget reelt at bygge min optimisme på. Jeg vil gerne byde de nye fysioterapeutstuderende velkommen i faggruppen. Sammen skal og kan vi skabe mulighederne
Johnny Kuhr
04.08.2010
Søren Pors Westergaard
Som forholdsvis nyuddannet fysioterapeut (4½ år siden) må jeg desværre indrømme, at jeg deler Morten Topholms skeptiske syn på det rekord store antal nye studerende. Vi risikerer at havne i den samme kedelige situation, som har været fremherskende for de humanistiske kandidater gennem en årrække med hundredevis af ansøgere til alt for få stilinger.
Som nyuddannet er det ufatteligt frustrerende at sidde måned efter måned, og modtage det samme svar fra potentielle arbejdsgivere, at man mangler den praktiske erfaring, som de søger. Efter endt grunduddannelse er man nærmest tvunget til at bruge tid og penge på kurser og efteruddannelse, for overhovedet at komme i betragtning til et 3-måneders vikariat på Bornholm.
Jeg var personligt nød rykke til Færøerne et år, fordi der ikke var job at få herhjemme.
Mvh Søren Pors Westergaard
09.08.2010
Kristian Skahdhauge
Der er jeg også enig med Morten og Søren - Jeg har også en lidt anden skepsis - Efter man fjernede 9 månneders erhvervs erfarings kriteriet + man øger studie optaget, så tror jeg også at vi kommer til at se flere terapeuter der bliver terapeuter fordi det alt for nemt at blive og pengene er relativt "gode" hvis man får job. - Og hvis tingene er nemme at komme til, så bliver kvaliteten også derefter.
31.08.2010
Thomas Mogensen
Jeg må indrømme, at jeg også er blevet lidt skeptisk. Hvis der bliver uddannet mange terapeuter, vil man selvfølgelig også kunne vælge og vrage, og tage de bedste. Men hvad så med de næstbedste og uerfarende som ikke kan få job?Selvom jeg stadig er under uddannelse til fysioterapeut, bliver færdig næste år, har jeg aftalt møde med studievejleder fra sygeplejerskeuddannelsen.
Jeg har ikke tænkt mig at sidde som arbejdsløs i hundrede år. Samtidig har jeg læst mig til at der er gode fordele for andre sundhedsuddannelser ift. en sygeplejeuddannelse. Sosu kan opnå merit for 30-60 ects point (1-2 semestre) og nu har jordemoder uddannelsen meldt sig på banen efter massiv arbejdsløshed, og kan tage en prof. bachelor i sygepleje på blot 1½ år. Derfor er min nysgerrighed om dobbeltkompetencer og merit ift. fysioterapeut blevet vækket, og jeg har sat mig for at undersøge muligheden.
03.01.2011
Iben Hessellund
Jeg er en af dem der er rigtig frustreret over at konkurrencen om de meget få job stiger. Jeg har lige afsluttet et vikariat på 6 måneder og havde håbet på forlængelse, men da mit arbejdssted skulle tage imod en fyret fastansat var blev den eneste faste stilling der var, selvfølgelig retmæssigt, taget af en udefrakommende! Det frustrer mig at jeg er nu står uden arbejde og udsigten til at få noget inden for den nærmeste fremtid ser dyster ud. Jeg har ikke de financielle muligheder for at tage kurser og efteruddannelse, jeg har kun mit korte vikariat som bonus kort. At jeg derud over kommer til at konkurrere mod endnu flere om de 6-7 jobs der er udbydes er grotesk!
I forhold til jobsøgningen følger jeg mig endnu mere presset ,da jeg har svært ved at holde gejsten efter de første 20 ansøgninger, opfordret og især uopfordrede ikke har givet andet end afslag p.g.a. manglende erfaring!!
Da jeg læste at der nu ville blive optaget endnu flere håbefulde fysioterapeuter blev jeg irriteret. Jeg synes ikke det er rimeligt presse et allerede presset fagområde. Som vi har set bliver der stadig fyret flere p.g.a. nedskæringer.
Om det er fordi skolerne øjner at der er kan komme flere penge i kassen ved at få flere studerende igennem ved jeg ikke, men jeg synes der bør være en vis sammenhæng mellem udbud og efterspørgsel!!
07.02.2011
Janni Holm
Jeg kan godt forstå jeres egoistiske tankegang, grundet den nuværende situation. Omvendt synes jeg det er trist, at andre ikke bør få muligheden for at starte på ønskeuddannelsen. Der er stor ledighed pt, og det gælder såment rigtig mange fagområder. Da jeg var færdig med min uddannelse, brugte jeg et halvt år og tæt på 80 ansøgninger, før det gav pote... og ja, jeg var da ærgerlig over situationen, men jeg indrømme at jeg på intet tidspunkt har været negativ stemt over at andre bliver optaget på selvsamme studie og at det kan øge konkurrencen om jobbene. For mig handler det om at se muligheder, fremfor begrænsninger...
Held og lykke med ansøgningerne :)
15.03.2011
Tobias Cromwell
Enig med Janni Holm.
Muligheder frem for begrænsninger. Og desuden er der ikke noget galt i at eftudd sig, ell merudd sig indenfor sunhedssektoren. Det er mere fornuftigt at gøre ;o)
Søger ind til sommer . . . God vind ",