Kandidat i fysioterapi det gode eksempel
19.05.2011, af
forsknings- og uddannelseskonsulent Rasmus Øyrabø Jacobsen
Videnskabsminister Charlotte Sahl Madsen er glad for den nye kandidatuddannelse i fysioterapi på Syddansk Universitet. Den dækker et konkret behov på arbejdsmarkedet og har direkte adgang for professionsbachelorer. Hun vil dog ikke afskaffe brugerbetaling for suppleringskurser til eksisterende kandidatuddannelser.
Videnskabsminister Charlotte Sahl Madsen
Folketingets Videnskabsudvalg havde i går indkaldt videnskabsminister Charlotte Sahl Madsen i samråd om betaling af obligatoriske suppleringskurser, når bachelorer eller professionsbachelorer skal læse en kandidatuddannelse.
På samrådet fremhævede ministeren gentagne gange den nye kandidatuddannelse i fysioterapi på Syddansk Universitet, som det gode eksempel på en ny kandidatuddannelse, der opfylder et konkret behov på arbejdsmarkedet, og som samtidig har direkte adgang for professionsbachelorer.
Trods oppositionens opfordringer vil ministeren dog ikke tage initiativ til en generel afskaffelse af deltagerbetalingen på de suppleringskurser der eksisterer i dag. Hun synes, det er rimeligt, at studerende der ønsker at skifte uddannelsesspor, selv skal betale en del af udgiften.
Charlotte Sahl Madsen mener i stedet, at vejen frem er at lave nye kandidatuddannelser, der er målrettet professionsbachelorer, som den nye kandidatuddannelse i fysioterapi på Syddansk Universitet er et godt eksempel på.
Deltagerbetaling for supplering er en væsentlig barriere
En fysioterapeut skal igennem et suppleringskursus på et halvt år for at blive optaget på den sundhedsfaglige kandidatuddannelse. Kurset er ikke SU-berettiget, og den studerende skal af egen lomme betale de 15.000 kr., som kurset koster.
Danske Fysioterapeuters formand Johnny Kuhr synes, det er ærgerligt, at ministeren ikke er villig til at afskaffe deltagerbetalingen for supplering til eksisterende kandidatuddannelser:
”Ligesom der er direkte adgang til kandidatuddannelsen i fysioterapi for professionsbachelorer i fysioterapi, bør der også være direkte adgang for de sundhedsfaglige professionsbachelorer til den sundhedsfaglige kandidatuddannelse, der jo også er målrettet professionsbachelorerne, og har et klart erhvervssigte” siger han.
Det halve års supplering med deltagerbetaling er ifølge Johnny Kuhr en væsentlig barriere for professionsbachelorerne videreuddannelsesmuligheder. En eventuel supplering bør kunne ske indenfor rammerne af selve bachelor- eller kandidatuddannelsen.
Nye tal fra Videnskabsministeriet viser, at 809 studerende deltog i suppleringskurser i 2010, og at det vil koste statskassen 8,6 mio. kr. at afskaffe deltagerbetalingen.
Redigeret af :
Christoffer Grann,
27.05.2011
Til top
27.05.2011
Karin Biering
Jeg tror ikke at det halve års supplering er en barriere for videreuddannelse. Jeg har selv taget den sundhedsfaglige kandidatuddannelse (Aarhus) og dermed også det halve års supplering. Jeg ville ikke have undværet en eneste lektion, suppleringsuddannelsen gav mig helt uundværlige kompetencer, som var forudsætningen for at kunne gennemføre kandidatuddannelsen. Disse kompetencer er ikke en del af fysioterapeutuddannelsen, heller ikke blandt de mere nyuddannede. Det er korrekt at man ikke kan modtage SU, til gengæld kan man søge SVU, hvis man har orlov fra en arbejdsplads, hvilket var tilfældet for de fleste på min årgang. De 15.000 er set i relation til prisen for master eller diplomuddannelser bestemt også i den lave ende. Det er glædeligt at den nye kandidatuddannelse kan bygge videre på fysioterapeuters eksisterende kompetencer, men jeg mener ikke det er muligt på den sundhedsfaglige kandidatuddannelse.
28.05.2011
Anette Maagaard
Det handler vel først og fremmest om, at kandidatuddannelserne skal møde den studerende, hvor bachelordelen/professionsbachelordelen slutter. I henhold til Bolognaaftalen er det i strid med denne at pålægge et suppleringshalvår.
Det parallelle uddannelsessystem, Danmark har, er jo ikke de studerendes beslutning. Derfor må problemer som disse løses politisk, hvilket man ikke har gjort.
28.05.2011
Lars
En undren: hvis alle mvu'ere der søger ind på Cand scient san uddannelsen skal gennem en obligatorisk selvbetalt suppleringsuddannelse for at højne sit faglige niveau og kunne klare en kandidatuddannelse, er der så ikke noget grundliggende galt med niveauet af vores grunduddannelse? Hvis holdningen fra universiteternes og generelt fra politikerenes side er at man ikke er kvalificeret direkte med din professionbachelor, hvad siger det så som vores nye kandidat i fysioterapi hvor man IKKE skal gennem en suppleringsuddannelse først? Skal det betragtes som at den kandidat så er på lavere niveau end end den sundhedsfaglige kandidat? Det spørgsmål ser jeg ikke umiddelbart svaret i nogen af debatterne i de her dage...
Mht om en suppleringsuddannelse er en barriere, så ja, selvfølgelig er den det. Om det gør at folk ikke vælger at søge ind skal jeg ikke kunne sige, men det skaber da en del praktiske og økonomiske problemer for den der ønsker at videreuddanne sig, det kan der ikke herske tvivl om. Det er korrekt at man kan søge SVU, men det kræver at man ER i arbejde, dvs får en orlov fra sit job til at uddanne sig, det er ikke alle der er det eller kan det. SVU kan fås på suppleringen men ikke på kandidaten hvor man skal over på alm SU, og her mener jeg at de praktiske problemer begynder at hobe sig op. Jeg nævner i flæng en A-kasse hvor man IKKE har muligheden fritagelse af kontingent i mere end 2 år, dvs i perioder med små økonomiske midler skal man betale et højt kontigent her samtidig eller melde sig ud. DF der er uklare med regler om hvornår man er studerende og derfor kan få nedsat kontigent og jeg kunne blive ved. Hele denne del tærer på de folk der søger ind og kræver enormt meget tid og energi at sætte sig ind i. Det i sig selv mener jeg jager folk væk som egentlig har et inderligt ønske om at uddanne sig videre, og også gerne vil betale for det selv. Det er naturligvis et udtryk for min egen personlige mening, men altså come on - tager man en kandidat, så er man studerende og SU berretiget, om den så tager 2 eller 2½ år, det spiller ingen rolle, så er det op til polikerene at lave dispentationsregler som f.eks medicinstuderende eller andre får så man har flere klip at tage af. Indtil da ryster jeg let på hovedet og studerer videre på suppleringsuddannelsen med SVU i baglommen, som giver mig en pæn klat mere end SU'en. Samtidig trækker jeg så på smilebåndet og tænker over om Sahl Madsen's embedsmænd har lavet den udregning med hovedet under armen. Ihvertfald vil jeg vove at påstå at det vil koste statskassen langt mindre at lave den kandidat om til 2½ år, fjerne deltagerbetalingen og SVU muligheden. Betragte os som kandidatstuderende gennem hele forløbet når vi jo egentlig ER de,t og så bare give os SU ligesom alle andre kanidater får. Men har man først stirret sig blind på at det vil koste 9 mio at fjerne deltagerbetalingen, og vil bruge det som argument for ikke at fjerne den... jamen hvad skal jeg sige, det har jo som al anden poltik noget med kassetænkning at gøre....
30.05.2011
Morten topholm
Jeg bakker helt op om Anette Maagaards holdning. Danmark har underskrevet Bologna kriterierne, og er en integreret del af Eu lovgivningen. Det usammenhængende uddannelsessystem skal løses nu. Universiteterne har haft 10 år siden man påbegyndte at udddanne prof. Bachelorer, og har valgt at tage den position at hvert enkelt universitet selv vælger sine optagelseskriterier - hvilken anden offentlig financieret instans får lov til at omgå eu lovgivning ustraffet i 10 år?
Der bliver ikke plads til at der skal anvendes 5 år på et tværministerielt udvalg, der skal se på problemet. Universiteterne må finde en løsning for overgangen fra prof. Bachelor til candidatuddanelserne nu! Sundhedskartellet må anvende deres indflydelse til at presse på for en politisk løsning, som sikrer den direkte vej i det videre uddannelsessystem, så Etcs point er Etcs point i det videre uddannelsessystem. Fagniveau må uc'erne og universiteterne så finde ud af indbyrdes i denne proces.