Fysio

 

Master på professionshøjskolerne

07.06.2011, af forsknings- og uddannelseskonsulent Rasmus Øyrabø Jacobsen


 
0

Undervisningsministeriet skal undersøge, om der er behov for at etablere masteruddannelser på professionshøjskolerne. Danske Fysioterapeuter er positiv, men kræver, at uddannelsen skal være forskningsbaseret, ligesom masteruddannelser fra universiteter.

Master_main

 

Regeringen, Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne og Radikale Venstre er blevet enige om at undersøge behovet for etablering af professionsmasteruddannelser. Hvis uddannelsen etableres, skal den udbydes af professionshøjskolerne målrettet professionsuddannelserne.
 
Danske Fysioterapeuters formand Johnny Kuhr er grundlæggende positiv overfor et videreuddannelsesforløb på masterniveau målrettet bl.a. fysioterapeuter.
 
Men han understreger, at professionsmasteruddannelser skal udbydes på samme undervisnings- og kvalitetsniveau som de eksisterende masteruddannelser på universitetet: 
 
”Professionsmasteruddannelser skal være forskningsbaseret, og akkrediteres efter kriterier svarende til dem for de universitære uddannelser. Det er helt afgørende, at der ikke skabes A- og B-masteruddannelser. Som tingene er i dag, kræver det, at uddannelsen udbydes i et samarbejde mellem en professionshøjskole og et universitet, så der sikres en reel forskningsmæssig forankring.”
 
Allerede tilbage i 2007, da professionshøjskoleloven blev vedtaget i Folketinget, fremgik det af bemærkningerne til loven, at det skal ”overvejes, om der skal gives mulighed for inden for videreuddannelsessystemet for voksne at etablere professionsmasteruddannelser”.
 
Det er nu disse overvejelser om professionsmasteruddannelser, der har udmøntet sig i en aftale om at undersøge behovet nærmere.
 
Planen er, at analysen afsluttes i efteråret 2011, hvorefter forligsparterne bag professionshøjskoleloven vil drøfte analysen af behovet inden udgangen af 2011, så eventuelle lovændringer kan gennemføres i foråret 2012.
 

Redigeret af : Rasmus Øyrabø Jacobsen, 07.06.2011

Til top
0

Kommentarer på artiklen

Kommentar

Felter markeret med * skal udfyldes

       
Send din kommentar

Relevante emneord

 

 

 

Title

Få nyheder fra fysio.dk på e-mail hver uge

Afmeld Tilmeld