Minister: Behov for supplering skal undersøges
11.05.2011, af
Forsknings- og uddannelseskonsulent Rasmus Øyrabø Jacobsen
Overgangen fra professionsbacheloruddannelser til relevant videreuddannelse på universitet skal gøres lettere. Undervisningsminister Troels Lund Poulsen kunne i Folketingets spørgetid i dag fortælle, at han sammen med videnskabsministeren inden sommerferien vil komme med forslag til hvordan.
Undervisningsminister Troels Lund Poulsen
Det var Socialdemokraternes uddannelsesordfører Christine Antorini, som i dagens spørgetid i Folketinget ville have undervisningsministeren til at svare på, hvordan han vil gøre det lettere for professionsbachelorer, som bl.a. fysioterapeuter, at fortsætte med en master- eller kandidatuddannelse uden først at have gennemført en suppleringsuddannelse.
Ministeren kom ikke med noget svar på, hvordan han konkret vil sikre, at universiteternes brug af suppleringsuddannelser i fremtiden begrænses. Men han gjorde det klart, at han inden sommerferien i fællesskab med videnskabsministeren vil komme med forslag til, hvordan overgangen fra professionsbacheloruddannelser til relevant videreuddannelse på universitet kan gøres lettere.
I dag er det op til universiteterne selv at bestemme, hvorvidt en professionsbacheloruddannelse skal give direkte adgang til en kandidatuddannelse, eller om der er brug for et forudgående brugerbetalt suppleringsforløb.
For mange fysioterapeuter betyder det, at de skal igennem en suppleringsuddannelse på et halvt år, som ikke er SU-berettiget, og som de skal betale af egen lomme, inden de kan starte på den ønskede kandidatuddannelse.
Danske Fysioterapeuters formand Johnny Kuhr er tilfreds med ministerens udmelding om, at undersøge hvordan man kan gøre adgangen til kandidatuddannelse for professionsbachelorer lettere.
Han undrer sig dog over, hvorfor regeringen efter næsten 10 år ved magten endnu ikke har gjort op med de suppleringsforløb, der er en stor barriere for videreuddannelse for bl.a. fysioterapeuter.
Ifølge Johnny Kuhr er der brug for en langt mere fleksibel ordning, hvor en eventuel supplering sker inden for rammerne af selve bachelor- eller kandidatuddannelsen.
Redigeret af :
Rasmus Øyrabø Jacobsen,
11.05.2011
Til top
12.05.2011
Morten Topholm
Det ville være en utrolig glædelig udvikling for fysioterapifaget, og de øvrige sundhedsfaglige uddannelser, hvis undervisningsministeren tager fat på dette problem.
Det man konkret mangler er, at professionsbachelor uddannelsen anerkendes som Bachelor of Science, således at de giver direkte adgang til en kandidatuddannelse i Danmark. De fleste af professionbachelor uddannelserne kunne sagtens anerkendes som bachelor of science, når man ser på det faglige niveau. Er der mangler i professionsbacheloruddannelserne (i forhold til en BaSc) må et samarbejde imellem UC'erne og universiteterne kunne danne en rammeaftale, der kan danne grundlag for at niveauet er der, og at Universiteterne anerkender niveauet.
Det ville være rart hvis undervisningsministeren (UC'erne sortere herunder) og videnskabsministeren (Universiteterne sortere herunder) forlangte denne dagsorden gennemført. Denne snak har kørt på i 4-5 år nu, og det bør ikke være op til de enkelte universiteter at anerkende uddannelsesniveauet af professionsbachelorer, sådan som det er idag....
Jeg er ikke fortaler for at man skal gå på kompromis med det faglige niveau for en Ba of Science, men er niveauet der skal enkelte universiteter heller ikke have lov til at skalte og valte med denne anerkendelse - denne struktursammenhæng i uddannelsesforløbet må ligge hos de ansvarlige ministerier, så de kan gennemtrumfe sammenhæng i det danske uddannelsessystem - også for os med en sundhedsfaglig uddannelse.
MVH. Morten Topholm
14.05.2011
Bodil Marie Vassard
Det er positivt, at der nu er åbnet op for en dialog mellem undervisningsministeriet og videnskabsministeriet om at gøre overgange fra professionsbachelorniveauet til kandidatniveauet lettere. En udvikling som er i direkte linie med implementering af intentionerne i Bologna deklarationen, som er underskrevet af det danske uddannelsesansvarlige ministerium eller rettere ministerier, idet ansvaret for uddannelser i Dk. for nuværende er opdelt på to ministerier, undervisningsministeriet og videnskabsministeriet.
Dialogen på tværs af ministerierne er især vigtig, idet professionsbachelorniveauet er i resort af undervisningsministeriet sammen med bl.a grundskolen, hvorimod Bachelor of Science og Kandidatniveauet, som universitetsuddannelser hører under Videnskabsministeriet. .
.
Det er et vigtig skridt, at skabe adgangsmæssig korrespondence mellem professionsbachelorniveauet og kandidatniveauet og hermed undgå indskudte suppleringsuddannelser mellem de to niveauer. (Bologna 1.st. and 2.nd cycle)
Men det medfører ikke automatisk en anerkendelse af professionsbacheloruddannelsen som en akademisk Bachelor of Science grad ( Bologna 1.st cycle).
Sidstnævnte problemstilling refererer i højere grad til hvorvidt de til uddannelsesgraderne tildelte point,- ECTS ( europæisk point- standard for sammenligning af uddannelse) er indhentede på et udviklingsbaseret eller et forskningsbaseret vidensgrundlag.Her eksisterer et interessant opmærksomhedspunkt for fysioterapeutuddannelsernes i Dk.( og øvrige PB. uddannelser). Ifølge Lov om Professionshøjskoler, kan der udelukkende genereres udviklingsbaserede videnstyper indenfor UC området.
Professionsbachelorgraden i fysioterapi er på 210 ECTS/ 3½år, hvorimod Bachelor of Science graden er på 180 ECTS/ 3 år.. PB. uddannelsen har altså 30 ECTS mere end Bachelor of Science uddannelsen.
Så hvorfor giver en PB- uddannelse med flere ECTS end en BSc. uddannelse ikke direkte adgang til kandidatuddannelser?
Sagt med andre ord,- findes der akademiske og ikke akademiske ECTS i det danske uddannelsessystem?
I forhold til internationale standarder er formålet med ECTS angivelsen at kunne skabe tranparens og sammenligenlighed mellem uddannelser, nationalt og internationalt. Så pointangivelsen skulle gerne være et validt og direkte tal for sammenlignelighed.
Kunne svaret findes i, at vi i Danmark har ECTS, der er indhentede i en udviklingsbaseret sektor (UC) og ECTS som har mere værdi, fordi de er indhentede i en organisatorisk forskningsbaseret sektor ( universitetet)?
Med udgangspunkt i en sådan antagelse opstår der et nyt dilemma for Fysioterapeutuddannelsen og det fysioterpeutiske professionsområde.
Hvordan kan vi efterleve aftagerfeltets krav om et evidensbaseret vidensgrundlag og videnskabelige dokumenterbare ydelser med et indgangsniveau til professionen, der lovmæssigt udelukkende er baseret på udviklingsbaseret viden?
Et spørgsmål som jeg håber kan være med til at skabe inspirende dialog mellem fysioterapeutuddannelserne og praksisfeltet. .
Mvh. Bodil Marie Vassard
15.05.2011
Morten Topholm
Kære Bodil
Rigtigt godt indlæg fra dig, og en god beskrivelse af et kompliceret felt. Som du meget fint beskriver fremstår det mærkværdigt at man idag har lagt skillelinjen med at professionsbacheloruddannelserne er udviklingsbaserede, imens universiteterne er forskningsbaserede. Ved at sondre på den måde opstår netop den problemstilling at ETCS point ikke bare er ETCS point, hvilket rent faktisk strider imod EUs lovgivning på området, og den indgående Bologna aftale om uddannelsernes frie bevægelighed - hvordan de danske universiteter igennem snart 10 år er sluppet uden om en egentlig retsag på området kan undre........
Som jeg ser det ville den naturlige skillelinje for de sundhedsfaglige professionsuddannelser, og herunder fysioterapiuddannelsen være, at sammenligne med adgangskravene for de økonomiske uddannelser som ex. HA, som læses på handelshøjskolerne og giver adgang til ex. Cand. Merc. Uddannelserne på Universiteterne. Således burde en professionsbacehlor i fysioterapi også give direkte adgang til de sundhedsfaglige kandidatuddannelser (ved godt at den nye cand.scient.fys giver direkte adgangsret for professionbachelorer) der måtte findes nu og i fremtiden.
Dels er det til stor gene for mange fysioterapeuters valg, at de må over en suppleringsuddannelse, men værst er at grunduddannelsen ikke anerkendes på linie med andre bacheloruddannelser, og at det er en urimelig nedvurdering af vores uddannelsesniveau at vores 210 ETCS points skulle være af ringere kvalitet end de 180 ECTS der opnåes på universiteterne.
En sammensmeltning af undervisnings- og videnskabsministeriet ville være den idéelle løsning, men en Rammeaftale imellem ministerierne må også kunne gøre det. Glipper det for ministerierne bør sundhedskartellet overveje at rejse en retsag imod den danske stat for ikke at overholde EU lovgivningen og overholde den Bologna aftale, som man selv for år tilbage underskrev. Nok er nok!
MVH. Morten Topholm
16.05.2011
Jens Olesen
Kære begge. Hermed et indlæg omkring ovenstående debat angående vor kære fag. Jeg har censoreret bachelorprojekter, som handler om forskningsmetode og teori mange gange.
For mig er der ingen tvivl om at de studerende forksningsmetodemæssigt - både ift sundhedsvidenskabelig og humanistisk metode er noget efter bachelorer i idræt, medicin, psykologi. Og der er vel heller ikke så mærkeligt idet fys uddannelsen stadig mest er et praktisk fag! Det skal det vedblive at være.
Løsningen på problemet er alligevel at få bacheloruddannelsen ind på universiteterne hurtigst muligt - og fastholde det praktiske og stille højere krav til det metodiske. Min daglige oplevelse som klinisk underviser er at det ikke vil være det store problem for 2/3 dele af de nuværende studerende, hvor mange kan tage næsten hvilken som helst uddannelse, hvis de ville . Men jeg tror der er en restgruppe af mere praktisk begavede studerende på cirka 1/3 som så vil få store problemer ift at bestå eksamen..........og dermed at blive fysioterapeuter.
Alligevel er jeg ikke i tvivl om at vores grunduddannelse vil og burde videreudvikles ved at få bachelorniveauet ind på universiteterne og så både øge kravene til de teoretiske og de praktiske færdigheder.
I parantes bemærkes at jeg selv har kandidatniveau i videnskabsteori indenfor sundhedsområdet - 120 ECts plus det løse.
Gode hilsener
Jens Olesen