Kandidatuddannelse

 

En kandidatuddannelse er et fuldtidsstudie der foregår på universiteter eller handelshøjskoler.Kandidatuddannelser er lange videregående uddannelser og som færdiguddannet fysioterapeut på professionsbachelorniveau tager uddannelsen mindst 2 år. En kandidatuddannelse giver mulighed for at fortsætte i et ph.d.-forløb.
 
To af de mest populære kandidatuddannelser i Danmark blandt fysioterapeuter er den sundhedsfaglige kandidatuddannelse (cand.scient.san.) og kandidatuddannelsen i klinisk videnskab og teknologi.
 
Cand.scient.san.-uddannelsen udbydes på Københavns Universitet, Syddansk Universitet og Aarhus Universitet. Det er en 2-årig tværfaglig sundhedsuddannelse med fokus på sundhedsfremme, sygdomsforebyggelse, behandling og rehabilitering.
 
Fysioterapeuter skal inden de kan optages på cand.scient.san.-uddannelsen gennemføre en forudgående suppleringsuddannelse på et ½ år. Suppleringsuddannelsen er, til forskel fra selve kandidatuddannelsen, ikke SU berettiget, og den studerende skal selv betale suppleringsuddannelsen som koster kr. 15.000.
 
Kandidatuddannelsen i klinisk videnskab og teknologi udbydes på Aalborg Universitet, og er en relativt ny uddannelse fra 2008. På uddannelsen lærer man, hvordan man udvikler højteknologiske hjælpemidler til forebyggelse, undersøgelse og behandling af patienter.
 
I modsætning til på cand.scient.san.-uddannelsen optages fysioterapeuter med en professionsbacheloruddannelse direkte på kandidatuddannelsen i klinisk videnskab og teknologi uden et forudgående suppleringsforløb.
 
Læs mere om kandidatuddannelser på UddannelsesGuiden.dk, hvor du bl.a. kan se en liste over samtlige sundhedsvidenskabelige kandidatuddannelser i Danmark herunder adgangskrav m.v.   



 

Redigeret af : Rasmus Øyrabø Jacobsen, 28.07.2010

Til top
2

Kommentarer på artiklen

15.09.2010 Annette Storm Det er rigtigt at man ikke kan få SU under suppleringsuddannelsen, men man kan få voksenuddannelsesstøtte, som er dagpengesats, dvs mere end SU:-)
 
29.11.2010 Katrine Svendsen Men SVU kan man kun få, hvis man har orlov fra et job, ikke hvis man "kommer ind fra gaden".

Kommentar

Felter markeret med * skal udfyldes

       
Send din kommentar

Kontakt

  • rasmus-jacobsen-55x55 Rasmus Øyrabø Jacobsen
    Forsknings- og uddannelseskonsulent
    T: 3341 4653
    E: rj@fysio.dk

Relevante emneord

 

 

 

Title

Få nyheder fra fysio.dk på e-mail hver uge

Afmeld Tilmeld