Fysio

Opsigelse før tiltræden

 

Kan man sige sit nye job op inden man skal starte? Svaret er ja, men nogen gange sker det ikke omkostningsfrit.

flere_bolde_main

Det drejer sig om den situation, hvor man har to jobs på hånden, men foretrækker det ene frem for det andet. Der kan jo være mange årsager til, hvorfor et job er mere attraktivt end det andet. Men tit er det sådan, at man har sagt ja til et vikariat, og så umiddelbart efter bliver tilbudt et fast job et andet sted.

Problemet kan imidlertid opstå i den situation, hvor man formelt har accepteret ansættelsen i form af enten et mundtligt tilsagn eller en underskrift på en ansættelsesaftale.

I princippet forpligter en sådan accept af en ny stilling, da det er jo meningen, at man skal tiltræde jobbet. Gør man ikke det, er det rent juridisk en grov misligholdelse af ansættelsesforholdet og arbejdsgiveren vil kunne kræve en erstatning. Rent praktisk har man i funktionærloven fastsat erstatningen sådan, at medarbejderen kan blive afkrævet et beløb svarende til ½ månedsløn. Kan arbejdsgiver dokumentere et større tab, vil han kunne kræve det faktiske tab dækket. 

Derfor hav ovennævnte i baghovedet inden du accepterer et nyt job, og næsten har et andet job på hånden, da arbejdsgiveren således i yderste konsekvens vil kunne kræve en erstatning fra dig, hvis du ikke starter på det nye job.

Læs Funktionærloven §4

 

Redigeret af : Mona Bang Madsen, 17.05.2011

Til top

Title

Få nyheder fra fysio.dk på e-mail hver uge

Afmeld Tilmeld