Fysio

Kutymer

 

I en del sager opstår den problemstilling, at der på arbejdspladsen er en praksis eller kutyme for at gøre det ene eller andet. Problemer melder sig ofte, når ledelsen vil ændre praksis. Til hjælp i denne situation har forhandlingsgruppen offentligt udarbejdet nedenstående mini-notat.

Mini-notat om kutymer

Typisk på områder hvor rammeaftaler, overenskomster og arbejdstidsregler er udformet som en løsere ramme eller på områder, som er omtalt heri, kan der oparbejdes en praksis, der bliver bindende for begge parter: en kutyme.

For at der skal foreligge en kutyme i arbejdsretlig forstand, må en praksis:

  • have varet i et længere tidsrum, og
  • have haft et nogenlunde klart og entydigt indhold.


Kutymens særpræg er, at den er blevet fulgt, fordi parterne har følt sig retligt forpligtet hertil.

I arbejdsretlig praksis sondrer man mellem to slags kutymer:

  • Udfyldende kutymer og
  • Overenskomstfravigende kutymer.

Hvad er en udfyldende kutyme?

En udfyldende kutyme foreligger i den situation, hvor der har dannet sig en fast praksis om et spørgsmål, der er uomtalt i overenskomsten.

Udfyldende kutyme i praksis

  • Hvis det i en overenskomst/arbejdstidsaftale er fastsat, at overarbejde betales med timeløn plus 50%, men der ikke står noget om, hvordan overarbejdet opgøres, vil en kutyme, hvorefter overarbejdet opgøres per påbegyndt periode af 15 min. (eller per påbegyndt halve time), være en udfyldende kutyme.

Hvordan opsiges en udfyldende kutyme?

  • En udfyldende kutyme kan kun opsiges samtidig med overenskomsten, og vil så indgå som forhandlingsstof sammen med øvrige ændringsforslag.

Hvad er en overenskomstfravigende kutyme?

  • En overenskomstfravigende kutyme foreligger i den situation, hvor der har dannet sig en fast praksis om at håndtere et problem i strid med overenskomstens ordlyd.

Overenskomstfravigende kutyme i praksis

  • Hvis det i en overenskomst/arbejdstidsaftale er fastsat, at juleaftensdag er halv fridag, vil en kutyme, hvorefter medarbejderne har fri hele dagen den 24. december være en overenskomstfravigende kutyme.

Hvordan opsiges en overenskomstfravigende kutyme?

  • En overenskomstfravigende kutyme kan som hovedregel opsiges i overenskomstperioden med et passende varsel på typisk tre måneder.



 

Redigeret af : Mona Bang Madsen, 16.05.2011

Til top

Relevante emneord

 

 

 

Title

Få nyheder fra fysio.dk på e-mail hver uge

Afmeld Tilmeld