I forbindelse med behandling og genoptræning er det vigtigt, at fysioterapeuter med jævne mellemrum bruger deres teoretiske viden for at vurdere de belastninger de selv udsættes for. Fysioterapeuten kan risikere for store belastninger i forbindelse med tungt arbejde og uhensigtsmæssige arbejdsstillinger.
Tungt arbejde
Hvor opstår problemerne?
I forbindelse med fysioterapi kan der forekomme tungt arbejde. Noget af det arbejde, man skal rette opmærksomheden mod, når det handler om at finde belastningerne er f.eks. :
- Behandling og træning af brugere, f.eks. løft af kropsdele
- Forflytning af brugere, f.eks. mellem stol, seng og briks eller ned på gulvet
- Træk og skub af kørestole, senge, personløftere mv.
- Løft af børn
- Bæring af behandlingsredskaber.
Sådan finder I problemerne
Når belastningerne på kroppen skal vurderes i forbindelse med tungt arbejde, er det
vigtigt at være opmærksom på flg. forhold:
- Er arbejdet tilrettelagt hensigtsmæssigt i forhold til træning og forflytning af brugeren?
- Veksles der mellem let og tungt arbejde?
- Er der taget højde for bruger ens fysiske og psykiske tilstand?
- Bruges der hjælpemidler?
- Passer hjælpemidlet til den bruger, der skal løftes eller forflyttes?
- Passer hjælpemidlerne til fysioterapeuten og opgaven, der skal løses?
- Er fysioterapeuten instrueret i brug af hjælpemidlet?
- Holdes hjælpemidlerne godt vedlige?
- Er der plads nok til at arbejde i gode arbejdsstillinger og bruge de tekniske hjæ lpemidler?
- Er arbejdet mere besværligt pga. tæpper, ujævnheder i gulvet, dørtrin mv.?
I forbindelse med behandling og genoptræning er det vigtigt at vurdere løft af kropsdele, f.eks. krop, ben eller arme – HUSK ét ben vejer 1/6 af kropsvægten.
BAR Social og Sundheds hjemmeside om ergonomi
BAR Social og Sundheds hjemmeside om sunde arbejdspladser
Arbejdstilsynet: Forflytning, løft og anden manuel håndtering af personer
Arbejdstilsynet: Løft, træk og skub
Arbejdstilsynet: Ensidigt, belastende arbejde og ensidigt, gentaget arbejde
Arbejdstilsynet: Vurdering af arbejdstillinger og arbejdsbevægelser
Arbejdstilsynet: Skærmarbejde
Redigeret af : Mona Bang Madsen, 08.06.2011
Til top