Her følger, hvilke påvirkninger der kan udgøre en fare for graviditeten, og hvilke forholdsregler man skal tage. Der er her nævnt de punkter fra At’s anvisning om gravide og ammendes arbejdsmiljø, som Danske Fysioterapeuter skønner primært vil være relevante for fysioterapeuter.

Fysiske påvirkninger
Fysiske påvirkninger med risiko for læsioner på fosteret eller som kan medføre, at moderkagen river sig løs.

Manuel håndtering af tunge byrder
Gravide bør undgå at løfte tunge byrder. Fra begyndelsen af 4. måned bør gravide løfte mindst muligt i hvert løft. Løft af byrder, der vejer mere end 10-12 kg, kan indebære en sundhedsmæssig risiko. Risikoen øges, hvis der ikke er optimale løfteforhold. Ved optimale løfteforhold forstås at:

• Løftet foregår midt foran kroppen
• Løftet foregår mellem midtlår- og albuehøjde
• Byrden er beregnet til håndtering
• Bærearbejde i forbindelse med løft undgås
• Fodfæstet er stabilt.

I øvrigt henvises til arbejdstilsynests hjemmeside der vedr. Løft, træk og skub, se link i højre side. Hvis løfteforholdene ikke er optimale, må man ud fra en konkret vurdering reducere byrdens vægt for at opnå tilstrækkelig beskyttelse af den gravide.

Fra begyndelsen af 7. graviditetsmåned bør byrdevægten på 10-12 kg reduceres til omkring det halve på grund af øget rækkeafstand til byrden. Rækkeafstanden vil afhænge af mavens omfang.

Arbejdsbevægelser, arbejdsstillinger herunder stående/gående arbejde og træk/skub
Fra begyndelsen af 4. graviditetsmåned bør arbejdet tilrettelægges således, at der kan veksles mellem siddende arbejde og stående/gående arbejde. Den aflastning, der opnås ved siddende arbejde, bør fordeles jævnt hen over arbejdsdagen. Perioderne skal være uden afbrydelse og af betydelig længde.

Behovet for variation med aflastning i arbejdet vil være stigende gennem graviditeten. I de sidste par måneder af graviditeten vil det ofte være nødvendigt, at den gravide har mulighed for hvilepauser på en passende hvileplads.

Med hensyn til træk og skub er det særlig vigtigt for gravide, at de, især i den sidste halvdel af graviditeten, ikke belastes unødigt ved træk og skub af f.eks. senge eller lignende. Belastningen under træk og skub bør derfor være så lille som muligt.

Andre fysiske påvirkninger, der kan udgøre en belastning af den gravide, må vurderes med henblik på, om der skal træffes særlige foranstaltninger til beskyttelse af den gravide.

Stråling, f.eks. fra kortbølge
Gravide bør ikke arbejde med at give kortbølgebehandling og bør ikke være nærmere end to meter fra apparaturer, som andre arbejder med.

Stød/slag af en vis kraft direkte mod den gravides mave
På arbejdspladser med særlig voldsrisiko, f.eks. døgninstitutioner med aggressive psykisk handicappede, må det vurderes, hvornår der er behov for at træffe særlige foranstaltninger til beskyttelse af den gravide.

Biologiske og kemiske påvirkninger
Her følger biologiske påvirkninger, der kan medføre en øget risiko for graviditetsforløbet.

Skoldkopper
Hvis den gravide ikke er immun eller ikke ved om hun er, må hun ikke beskæftiges ved det pågældende arbejde til og med 20. uge, eller så længe der er udbrud af sygdommen.

Den 5. børnesygdom
Ved udbrud af sygdommen må den gravide ikke beskæftiges det pågældende sted, indtil der er sikkerhed for, at hun har haft sygdommen og er immun. I tilfælde af, at den gravide ikke er immun, må hun ikke beskæftiges ved det pågældende arbejde, så længe epidemien står på - indtil 6 uger efter seneste tilfælde af sygdommen er konstateret.

Cytomegalovirus (CMV)
Multihandicappede børn under et år kan udskille store mængder smitstof, hvorfor gravide ikke må beskæftiges ved arbejde med disse spædbørn. I alle andre tilfælde kan risiko for smitteoverførsel undgås ved almindelige hygiejniske foranstaltninger.

Leverbetændelse (hepatitis A og B -virus)
Forholdsreglerne afhænger af flere faktorer, hvorfor det tilrådes at se nærmere i At-anvisningen.

Røde hunde
Risikoen for at blive smittet er lille, fordi de fleste vaccineres som børn eller har haft sygdommen. Ellers er der betydelig fare for fosteret, hvis moderen smittes inden for de første 18 uger af graviditeten.

Kemiske påvirkninger
Det må sikres, at gravide ikke har risiko for at kunne optage lægemidlerne. Almindelig pleje og behandling af patienter i cytostatikbehandling - forudsat at personalet ikke kommer i kontakt med ekskreter (urin, afføring, opkast mv.) fra patienterne - vil normalt ikke indebære en risiko for den gravide.

Arbejdspladsvurdering
Arbejdsgiveren skal oplyse den gravide eller ammende, om arbejdet kan være forbundet med sundhedsfare i forbindelse med graviditeten eller amningen. Dette skulle vise sig i forbindelse med udarbejdelse af arbejdspladsvurderinger, som bør indeholde en vurdering af, om gravide og ammende kan beskæftiges med det pågældende arbejde uden skadelige påvirkninger.

Arbejdet med en sådan vurdering kunne foregå på følgende måde:

Udarbejdelse af en arbejdspladsvurdering viser, at der kan være en risiko for gravide og ammende.

• Der foretages en særlig vurdering af netop det arbejde, den gravide eller ammende arbejder med
• Indtil resultatet af den særlige vurdering kendes, må den gravide ikke udsættes for evt. påvirkninger, der kan få negativ indvirken på svangerskabet
• Arbejdspladserne/arbejdsopgaverne kunne inddeles i risikozoner, f.eks. Røde - Gule -Grønne zoner, som angiver, om gravide kan arbejde på den pågældende plads uden risiko for skader.

Forholdsregler
Hvis det er vurderet, at der er risiko for en skadelig påvirkning af gravide eller ammende, har arbejdsgiveren pligt til at foretage ændringer i følgende rækkefølge:

• Arbejdsstedet indrettes anderledes, installering af tekniske hjælpemidler eller planlægning af arbejdet ændres
• Hvis dette ikke er muligt, kan der ændres i arbejdets organisering - så sundhedsskadeligt arbejde ikke udføres
• Såfremt dette heller ikke er muligt, må den gravide ikke beskæftiges med arbejdet - i praksis kan dette betyde fraværsmelding.

Arbejdsmiljøudvalgets kommentar
Målet skal være, at alle arbejdspladser indrettes sådan, at gravide også kan arbejde uden specielle foranstaltninger. Såfremt der er tvivl om, hvorvidt påvirkning er skadelig for gravide- og ammende, bør egen læge eller Arbejdsmedicinsk Klinik kontaktes.

Litteratur
1. At-vejledning A.1.8, Gravides og ammendes arbejdsmiljø, februar 2002

Opsummeringen er udarbejdet i 1997 og revideret november 2001.