Årsagerne til dårligt indeklima på arbejdspladsen, også kaldet risikofaktorer, er oftest: Temperatur og træk, dårlig luftkvalitet på grund af fx støv, afgasning og passiv rygning, fugt og mikroorganismer samt dårlige lys- og lydforhold.
Dårligt indeklima kan give gener, symptomer og sygdom, som spænder fra irritation af øjne og slimhinder, kvalme, svimmelhed, hovedpine og unaturlig træthed til uspecifikke overfølsomhedsreaktioner.
Problemerne kan variere fra lette gener til så svære symptomer hos den enkelte, at vedkommende kan være nødsaget til at sige sin stilling op.
Det er typisk for indeklimasymptomer, at man sjældent kan pege på en enkelt årsag, men at problemerne oftest skyldes en kombination af flere faktorer. De enkelte risikofaktorer er dog normalt forholdsvis enkle at identificere.
Dårligt indeklima kan skyldes mangler ved bygninger, deres drift eller vedligeholdelse. Udbedring af manglerne medfører typisk, at symptomerne hos de ansatte forsvinder. I enkelte tilfælde kan man dog hverken se eller måle, at forholdene er anderledes i bygninger, hvor de ansatte har massive symptomer, end i lignende bygninger, hvor de ansatte ikke har symptomer.
Forhold, der har betydning for indeklimaet, skal tages i betragtning ved planlægning af nybyggeri, ombygning og renovering (1).
Grundlaget for de krav der kan stilles til indeklimaet, vil som regel være Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 96 af 13. februar 2001 om faste arbejdssteders indretning, som ændret ved bekendtgørelse nr. 721 af 22. juni 2006.
Sådan finder I problemerne
Når man får en klage over indeklimaet, anbefales det at foretage en trinvis undersøgelse.
Dette er udførligt beskrevet i f.eks. folder fra Arbejdstilsynet: ”Metoder til
sikkerhedsorganisationen – Indeklima og arbejdspladsvurdering” og i branchevejledning: ”Sikkerhedsorganisationens arbejde med indeklima” fra tidligere
BSR 6, 8, 11 og 12.
Redigeret af : Mona Bang Madsen, 25.08.2010
Til top