Fysio

Ferie

 

Mange på barselsorlov vil være gyldigt forhindret i helt eller delvist at afholde deres ferie.

Der er følgende muligheder i den forbindelse:

  • du kan aftale, at udskyde hele eller dele af ferien til det følgende ferieår
  • du får den ferie udbetalt, som du ikke kan afholde.
  • du udnytter mulighederne for enten rets- eller aftalebaseret udskydelse af en del af orloven til senere afholdelse med det formål at afvikle ikke afholdt ferie.


Ad 1) Udskydelse af ferie til det følgende ferieår:

  • Du kan med din arbejdsgiver aftale at udskyde hele eller dele af ferien til afholdelse i det følgende ferieår. I skal indgå en skriftlig aftale herom inden ferieårets udløb.


Ad 2) Udbetaling af ferie:

  • Du kan få hovedferien (3 uger i perioden 1. maj – 30. september) udbetalt umiddelbart efter
    d. 30. september, og den resterende ikke afholdte ferie ved ferieårets udløb


Ad 3) Udskydelse af orlov for at afvikle ferie:

  • Hvorvidt udskydelse af orlov er anvendelig for dig beror på dine forhold og ønsker.
    Du kan afbryde din orlov, afvikle ferie og evt. omsorgsdage, og herefter påbegynde den udskudte orlov. Ferie tilrettelægges af arbejdsgiveren, men der skal tages størst muligt hensyn til medarbejderens ønsker.
  • Har du aftalt udskydelse af orlov med din arbejdsgiver, kan det omfatte op til 32 uger af de 32 uger der ligger senere end 14 uger efter fødslen. I skal da samtidigt have aftalt, hvordan de udskudte uger skal afvikles. Du skal i denne sammenhæng være opmærksom på, at ikke alle de udskudte uger nødvendigvis skal holdes i sammenhæng, men kan placeres på forskellige tidspunkter inden dit barn fylder 9 år.
  • Udnytter du muligheden for retsbaseret udskydelse af mellem 8 og 13 ugers orlov til senere afholdelse skal disse udskudte uger afvikles i sammenhæng. Du skal med 16 uger varsle afholdelsen af de udskudte uger.
  • Udnyttes muligheden for at udskyde en del af orloven mister du muligheden for at forlænge orloven.
  • Din arbejdsgiver kan tænkes at se en fordel i denne løsning, i og med arbejdsgiveren ikke skal udbetale feriepengene særskilt. Dit fravær er jo alt andet lige af samme varighed.
    Sagt på en anden måde: i stedet for at udskyde eller få udbetalt ferie, udskyder du en fraværsret på dagpenge der evt. kan fordeles over flere perioder i de følgende år.

     

Redigeret af : Mona Bang Madsen, 16.05.2011

Til top

Title

Få nyheder fra fysio.dk på e-mail hver uge

Afmeld Tilmeld