Graviditets- og barselsorlov er med nogle undtagelser (se nedenfor) en gyldig feriehindring, og du kan ikke holde ferie, når du er på barselsorlov.
Afholdelse af retsbaseret udskudt - eller retsbaseret forlænget orlov er en gyldig feriehindring.
Afholdelse af aftalebaseret udskudt barselsorlov ikke er en gyldig feriehindring. Afholdes der ferie i en periode hvor der afvikles aftalebaseret udskudt orlov udskydes den resterende orlovsperiode med de dage/uger, hvor der holdes ferie. Det kan være nødvendigt at afholde ferie for at feriepengene ikke forældes.
Er arbejdet genoptaget på nedsat tid med deraf følgende forlængelse af dagpengeperioden er der ikke tale om en gyldig ferieforhindring. Der kan afholdes ferie og den resterende orlovsperiode udskydes uanset om arbejdet er genoptaget på hele dage (fx hvis du arbejdes 3 dage om ugen og holder barselsorlov de resterende 2 dage), eller således at der arbejdes og holdes barselsorlov på samme dag (fx hvis du arbejder om formiddagen og holder barselsorlov om eftermiddagen)
Er arbejdet genoptaget i op til 29½ time i dagpengeperioden uden medfølgende forlængelse af orlovsperioden er der tale om en gyldig ferieforhindring.
Det gælder også for den periode, hvor du evt. har genoptaget arbejdet delvist.