Fysio

Børns og pårørendes sygdom

 

Som ansat i region eller kommune har man ret til tjenestefrihed af kortere varighed, når tvingendes årsager som sygdom eller ulykke i den nærmeste familie gør det påtrængende nødvendigt at man er til stede øjeblikkeligt.

Falck_main

Alvorligt syge børn
Barselslovens § 26 giver forældre til alvorligt syge børn under 18 år ret til dagpenge fra kommunen, hvis de i forbindelse med barnets sygdom helt eller delvis opgiver lønnet arbejde. Er betingelserne i dagpengeloven opfyldt har du ret til sædvanlig løn, hvis du opfylder betingelserne i dagpengeloven. I en sådan situation skal du søge om dagpenge i din hjemkommune, og her efter kontakte din arbejdsgiver mhp. hel eller delvis orlov med sædvanlig løn.

Børns indlæggelse til hospitalsbehandling
Ansatte i regioner, kommuner og i staten med børn under 14 år har ret til fravær med sædvanlig løn i indtil 5 dage indenfor en løbende periode på et år i forbindelse med barnets indlæggelse til hospitalsbehandling.

Pasning af børn med nedsat funktionsevne mv.
Ansatte i regioner og kommuner har ret til tjenestefrihed for de timer, hvortil der er bevilliget tabt arbejdsfortjeneste iht. bestemmelserne i § 42 i Serviceloven om pasning i hjemmet af et barn med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne mv.

Du skal først henvende dig i din hjemkommune herom.

Pasning af nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem.
Som ansat i region eller kommune har du ret til helt eller delvist fravær med sædvanlig løn, hvis der er bevilliget plejevederlag iht. § 119 i lov om social service.
Hvis det bliver aktuelt, skal du først søge om plejevederlag i din hjemkommune, og herefter kontakte din arbejdsgiver med henblik på at få orlov med fuld løn.



 

Redigeret af : Mona Bang Madsen, 04.10.2011

Til top

Title

Få nyheder fra fysio.dk på e-mail hver uge

Afmeld Tilmeld