Hvis du er ansat 8 timer om ugen eller derover, har du ret til løn under sygdom. Betingelserne er, at du er syg og uarbejdsdygtig.
Normalt melder du blot til arbejdspladsen, at du er syg og ikke kommer på arbejde samt evt., hvornår du kommer på arbejde igen. Man har ikke pligt til at sige, hvad man fejler. Efter x dage kan arbejdspladsen bede om en lægeerklæring, som de så skal betale.
Du får normal løn under sygdom og efter et stykke tid kan arbejdsgiveren få kompenseret noget af din løn i din hjemkommune. Det betyder ikke umiddelbart noget for dig, men sædvanligvis skal du udfylde et skema fra arbejdsgiveren.
Ved lang tids sygdom skal der ske en kontakt mellem dig, din hjemkommune og din arbejdsplads med henblik på, at du hurtigt kommer tilbage på arbejde igen. Hvis du ikke kan genoptage dit job på sædvanlige vilkår, findes der mange muligheder for at finde en anden løsning (skånejob, fleksjob mm.).
Mulighedserklæring - ny lægeerklæring