I en lang og tilsyneladende endeløs slange bugtede demonstrationstoget sig gennem Københavns gader, da Sundhedskartellets medlemmer i dag gik i demonstration til Christiansborg Slotsplads.
 
Fysioterapeuterne lyste godt op i gadebilledet i deres orange t-shirts, ikke mindst når de hoppede til kampråbet ”hop, hop, hop – nu skal lønnen op”.
 
I det hele taget fejlede fantasien og lysten til at rime ikke noget, og da demonstationstoget nåede slotspladsen kunne ingen være i tvivl om, at fysser rimer på gysser. Også de andre organisationer i Sundhedskartellet viste sig fra deres kreative side; ikke mindst jordemødrene med slogans som ”Stå af i Roskilde, jordemødrene strejker” og ”Brug prævention, til vi får en ligelønskommission”.
 
Værdsat, men ikke værdisat
 
At det er relevant at kalde lønefterslæbet i forhold til det private arbejdsmarked for et spørgsmål om ligeløn blev bakket op af kønsforsker Kenneth Reinicke, der havde taget turen til Christiansborg fra Roskilde Universitetscenter.
 
Han indledte med at fortælle, hvordan han i forbindelse med, at han skulle anmelde en bog om en af Danmarks første kvindesagsforkæmpere, Mathilde Fibiger, var kommet til at tænke på, at den måde, man så på kvinder og kvinders arbejde dengang, også i en vis udstrækning er aktuel i dag. ”Og det er jo egentlig lidt skræmmende”, som han sagde.
 
Kenneth Reinicke fortalte desuden, at han for et par år siden var på en konference om ligeløn, hvor han stødte på et slogan, som han aldrig siden har glemt. ”Tilvæn din datter til arbejdsmarkedet; giv hende færre lommepenge end din søn”. Det udløste et gevaldigt latterbrøl, inden Kenneth Reinicke fik lov at fortsætte:
 
”Det siger noget om, at kvinders arbejde selvfølgelig er værdsat, men ikke værdisat på samme måde som mænds, når det kommer til at handle om løn”.


 
Den mest fantastiske dag
 
Herefter var det formand for Sundhedskartellet, Connie Kruckows tur til at komme på scenen.
 
”Det her er den mest fantastiske dag, jeg nogensinde har haft som Sundhedskartellets formand. Det er fantastisk, at I er her!”, indledte hun.
 
”Vi strejker, fordi vi vil have ligeløn. Vi er stået tidligt op i dag, fordi vi vil være her”.
 
Selv var Connie Kruckow også stået tidligt op for at gå i radioen med formand for Danske Regioner, Bent Hansen for, som hun sagde ”for hundredesyttende gang at fortælle ham at vi halter 27 procent efter de private”.
 
”Jeg ved godt, at det her kan blive rigtig rigtig svært, fordi fornuften siger, at nu strejker vi, vi finder os ikke i det mere, mens følelserne siger ’gad vide, hvad der sker med patienterne og borgerne’. Det hele skal balancere, men det kan det også!” lovede Connie Kruckow og mindede om, at strejken ikke kun handlede om løn, men om hele fremtiden for det offentlige sundhedsvæsen og dets evne til at rekruttere og fastholde kvalificeret arbejdskraft.