Fysio

Marathon i orange

19.05.2008, af Christoffer Grann

 

En flok fysioterapeuter gennemførte i går Copenhagen Marathon i "konrfliktfarvede" løbetrøjer sponsoreret af Danske Fysioterapeuter.

I dag er der mange, der har ømme ben efter 42,195 kilometers løb i Københavns gader. Iblandt dem er 11 fysioterapeuter, der løb Copenhagen Marathon i orange konfliktfarver – og med Danske Fysioterapeuters logo på.

 
Orange fans heppede
Rundt omkring på ruten var der ekstra hjælp til de 11. Region Hovedstaden havde således arrangeret en konfliktaktion i forbindelse med løbet, og benyttede samtidig lejligheden til at heppe og opmuntre de orange løbere når de passerede. Og de foreløbige meldinger lyder på stor tilfredshed med den ekstra opbakning:
 
”Tak for en dejlig dag hvor solen har skinnet på os løbere. Det var dejligt at møde support på ruten i form af fysioterapeuter som heppede og hujede", skriver en af deltagerne, Charlotte Larsen, i en kommentar på Region Hovedstadens blog.
 
 Også en regionsformand havde trukket i orange til løbet. Brian Errebro-Jensen kom således i mål som nummer 748 i tiden 3 timer, 20 minutter og 21 sekunder.  Du kan se alle deltagernes tider på Copenhagen Marathons hjemmeside – se link i faktaboksen.
 
Fysioterapeuternes eget marathon
Men allerede torsdag den 15. maj var der fysioterapeuter ude og løbe langt for ligelønnen. Region Hovedstaden havde arrangeret et 12-timers-marathon om Sortedamssøen, hvor fysioterapeuter fra 12 arbejdspladser var med til at sikre at der blev løbet uafbrudt fra 8 morgen til 8 aften.
 
Sammenlagt tilbagelagde de deltagende fysioterapeuter 538 km og 520 m.

Redigeret af : Christoffer Grann, 30.09.2009

Til top

 

 

 

Title

Få nyheder fra fysio.dk på e-mail hver uge

Afmeld Tilmeld