Fysio

Stadig fuld tryk på aktionerne

 

Konflikten nærmer sig de to uger, og det ser ikke ud til at de strejkende har mistet gejsten. Der er fortsat masser af fantasifulde aktioner rundt omkring i hele landet.


I Aalborg viser regionsformanden farverne og fanen sammen med formanden.

Her fortæller vi kort om nogle få af disse aktioner. Du kan læse meget mere på de fem regioners blogs. Her bringer de strejkende de læserbreve, de har skrevet, viser billeder fra deres aktiviteter og beretter om deres oplevelser.


”Kisten” vises frem i Maribo.

”Kisteglade” konfliktende
I Region Sjælland har de haft stor succes med at true med at Sundhedsvæsenet ender i graven, hvis vores vilkår ikke forbedres. Det skyldes måske, at de allerede har udformet kisten. Den er en stor succes, og turnerer derfor rundt over hele Sjælland.


Ved rådhuset i Holte overrækker sygeplejersker, fysio- og ergoterapeuter en kage, hvor der mangler 27 procent.

Også i resten af landet er der masser af initiativer. Fysioterapeuter går på gaderne og snakker med borgerne, tilbyder lidt gratis massage og en snak om konflikten, uddeler flyers og lakridsstænger (27 procent mindre til kvinderne og de offentligt ansatte, selvfølgelig) og meget mere.

I Syddanmark har de gået 27 kilometer – en for hver procent, vi halter efter i lønstatistikkerne.


Fysserne går forrest til demonstration i Esbjerg.

Læserbreve og pressemeddelelser
Skrivegrupperne har også haft travlt. Et par af de breve og pressemeddelelser, der er blevet sendt kommer eksempelvis fra ansatte i Skive, i Hammel, i Århus (et til fra Århus) og i Rudersdal.


Til kvindelandskamp i fodbold i Viborg: Danmark mod Skotland.

Få en billig konfliktøl eller en gratis kop kaffe
Det har sine lyse sider at være strejkende. Eksempelvis skærer Café Tværgade i Silkeborg 27 % af regningen, hvis du har din orange strejke-trøje på. I Randers får strejende sygeplejersker (og andre fra Sundhedskartellet?) 27 % rabat på regningen på Café Kræs. Og i Århus er der gratis kaffe til de strejkende på Rejsecaféen.


Demonstration i Hammel.


Rådhuspladsen: Støtte fra ”de lokale”.

Redigeret af : Christoffer Grann, 30.09.2009

Til top

 

 

 

Title

Få nyheder fra fysio.dk på e-mail hver uge

Afmeld Tilmeld