Regnen lagde kun en lille dæmper på humøret på en 1. maj, hvor de orange trøjer igen var synlige. I København holdt Johnny Kuhr og Ergoterapeutforenings formand, Gunnar Gamborg, taler på Hans Knudsens Plads, og i Viborg talte regionsformand Tina Frank.
Sådan slutter Charlotte Larsen fra Sundhedscentret Hans Knudsens Plads sin beretning om arrangementet i København 1. maj. Her mødtes næsten 200 fysio- og ergoterapeuter på Hans Knudsens Plads, hvor de to formænd holdt taler om konflikten. Herefter gik man i samlet flok til Fælledparken og holdt 1. maj.
Også andre steder i landet var fysioterapeuterne fremme. Fra Århus beretter Kirsten Møller Hansen, at de orange T-shirts også dér vakte opmærksomhed:
I Hundested var Karen Fischer-Nielsen ene om at bære fysioterapeuternes kampuniform. Måske netop derfor blev hun nævnt i alle talerne, og 1. maj-arrangementet sluttede med at alle i fællesskab stemte i fælles hurra-råb for de strejkende.
I Viborg delte de orangeklædte diverse orange snacks ud til 1- maj-deltagerne: Appelsiner, gulerødder og ”27 % appelsinjuide-shots”. Det var også muligt at tage konditionstest og lignende – blandt andet blev den professionelle fodboldspiller Asbjørn Sennels udsat for en steptest.
Regionsformand Tina Frank talte i teltet, og formåede at få de ellers højlydte fremmødte til at tie og lytte til budskabet om ligeløn og kravet om en ligelønskommission.