Den danske model er en illusion
28.05.2010, af
Journalist Anne Guldager
”Den danske model” er en illusion på det offentlige område, og overenskomstparterne kan ikke selv løse ligelønsproblemet. Det dokumenterer arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen, Aalborg Universitet, i en ny rapport
I dag kom Lønkommissionen med en rapport, der dokumenterer den påstand, som blandt andet Sundhedskartellet længe har fremført: At der er et massivt ligelønsproblem på det danske arbejdsmarked.
Sundhedskartellet har bedt professor og arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen, Aalborg Universitet, se på, om det eksisterende forhandlingssystem vil kunne være med til at skabe ligeløn, og skal man tro Henning Jørgensen, er svaret nej. Klart og tydeligt.
Det påviste løngab kan ikke lukkes med det forhandlingsmønster, der har udviklet sig op gennem 70’rne og 80’erne, og som blandt andet betyder, at den private sektors lønudvikling sætter dagsordenen for, hvad der kan opnås på det offentlige område, mener Henning Jørgensen.
Den reelle modpart
”Den danske model” betegner det danske arbejdsmarkeds organisering; at forholdene på arbejdsmarkedet i store træk er aftalt mellem overenskomstens parter og altså ikke dikteret af et flertal på Christiansborg, men regeringen har via økonomiaftalerne med regioner og kommuner en så stor indflydelse på rammerne for overenskomstforhandlingerne, at det ikke giver nogen mening at tale om ”den danske model” på det offentlige område, mener Henning Jørgensen.
Forløbet omkring overenskomstforhandlingerne og strejken i 2008 afslørede en vis hulhed i hyldesten af ”den danske model”, mener Henning Jørgensen. Arbejdsgivermodparten var regioner og kommuner og i henhold til den danske model altså dem, der skulle aftale spillereglerne med lønmodtagernes organisationer, men finansministeren og regeringen viste sig som den reelle modpart.
Regeringen skal på banen
Når ”den danske model” er en illusion, er der heller ikke baggrund for at påstå, at nogen forbryder sig mod ”arbejdsmarkedets love” ved at rejse ligeløn som et politisk spørgsmål, fastslår Henning Jørgensen. Forhandlingerne trækkes ikke væk fra forhandlingsbordet og ind på gangene på Christiansborg, for her er de allerede.
Og at regeringen skal på banen for at få afskaffet uligelønnen er der ingen uenighed om, hverken internt i Sundhedskartellet eller mellem Sundhedskartellet, FOA, Socialrådgiverne og BUPL. , Blandt de anbefalinger, Sundhedskartellet kommer med i kølvandet på Lønkommissionens rapport, en anbefaling om, at der afsættes en særlig pulje på Finansloven til de kvindedominerede grupper.
Desuden anbefaler Sundhedskartellet, at der skabes en ”version 2.0” af det offentlige forhandlingssystem.
Det grundlæggende er rigtig godt
”Det grundlæggende i den danske model, hvor det er arbejdsmarkedets parter, der forhandler, er rigtig god, men det råderum, arbejdsgiverne har til forhandlingerne, er for låst”, udtaler Danske Fysioterapeuters formand Johnny Kuhr, der fortsætter:
”Kommunerne er i et krydspres, fordi de skal være ansvarlige både over for borgerne og over for regeringen. Regeringen må slippe den centrale styring af kommunerne, ligesom det er uheldigt, at regionerne ikke kan udskrive skatter”.
Johnny Kuhr ser desuden mere frirum til kommunerne som en forudsætning for at slippe nogle af de garantiordninger, der i dag er en del af de offentlige overenskomster, for eksempel reguleringsordningen.
Redigeret af :
Anne Guldager,
28.05.2010
Til top