Fysio

 

The point of no return

25.05.2010, af Anne Guldager


 
0

Lønkommissionens rapport, der kommer på fredag, dokumenterer klare lønforskelle mellem mænd og kvinder

loenmain

Lønkommissionen, der blev nedsat efter blandt andre Sundhedskartellets lange strejke i foråret 2008, offentliggør sin længe ventede rapport på fredag, men Berlingske Tidende kan allerede i dag løfte sløret for hovedkonklusionen: Det kan bedre betale sig at arbejde med teknik end med mennesker, og offentligt ansatte kvinder tjener mindre end deres mandlige kolleger.

Ifølge Berlingske Tidende viser Lønkommissionens rapport, at forskellen på for eksempel en fysioterapeuts og en diplomingeniørs løn er betydelig, selvom de to faggruppers uddannelser er lige lange.
Danske Fysioterapeuters formand, Johnny Kuhr, glæder sig over kommissionens meget klare konklusion: ”Selvom Lønkommissionen i beregningerne har taget alle mulige forbehold, er der påvist en indiskutabel lønforskel, som udelukkende kan forklares ud fra den måde, grupperne historisk er blevet indplaceret på og aftalesystemets manglende evne til at rette på skævhederne".
Dør ikke igen
Med den klare konklusion er der blevet sat en permanent dagsorden, mener Johnny Kuhr: ”Jeg tror ikke, det her dør igen. Vi er kommet til the point of no return, og rapporten må afføde nogle handlinger, der på sigt udligner eller indsnævrer lønforskellene. Det er ikke i tidsånden at lade stå til på dét”.
Ifølge professor i offentlig forvaltning Henning Jørgensen fra Aalborg Universitet er tidsånden ikke det eneste, lønforskellen i strid med: ”Nu ligger der klar dokumentation for, at der findes ret så kraftige lønforskelle mellem mænd og kvinder. I forhold til ligelønsloven har vi ikke lov til at fortsætte på den måde. Det er et problem, som både arbejdsmarkedets parter og det politiske system skal tage sig af gennem trepartsforhandlinger. Ellers risikerer vi en ny konflikt i 2011”, siger Henning Jørgensen til Berlingske Tidende.
 

Redigeret af : Anne Guldager, 25.05.2010

Til top
0

Kommentarer på artiklen

Kommentar

Felter markeret med * skal udfyldes

       
Send din kommentar

 

 

 

Title

Få nyheder fra fysio.dk på e-mail hver uge

Afmeld Tilmeld