Løngabet eksisterer
28.05.2010, af
Journalist Anne Guldager
Lønkommissionens redegørelse, der offentliggøres i dag, siger det klart og tydeligt: Det er mere værd at arbejde med maskiner og teknik end med mennesker, og kvinder får mindre i løn end mænd
Lønkommissionen, der blev nedsat af regeringen i 2008 i kølvandet på forårets lnge strejke, fremlagde her til formiddagg resultatet af sit arbejde, og svaret er klart og tydeligt: Der er lang vej igen, før ligeløn mellem typiske mande- og kvindefag er en realitet.
Kommissionens analyser viser, at ligeløn anno 2010 ikke kun er et spørgsmål om individuelle lønforskelle mellem mænd og kvinder, men knytter sig stærkt til det kønsopdelte arbejdsmarked og prisen på arbejdskraften i de kvindedominerede fag. Jo flere kvinder, der er i et fag, jo lavere er lønnen. Selvom fysioterapeuten har gået lige så længe i skole som diplomingeniøren, og de begge arbejder for det offentlige, er forskellen på deres løn mellem 38 og 45 procent, alt efter hvordan man regner.
I den offentlige sektor under ét er forskellen mellem lønningerne i henholdsvis mande- og kvindefag på 22 procent.
Den offentlige sektor er domineret af kvindefag – 70 procent af alle offentligt ansatte er kvinder, mens situationen er modsat i den private sektor er mænd. Ifølge Lønkommissionens redegørelse kan kønsopdelingen i forhold til fag, brancher og sektorer forklare cirka 84 procent af løngabet på det samlede danske arbejdsmarked.
Uddannelse betaler sig ikke
Lønkommissionen har også set på, hvilket afkast det giver at tage en uddannelse, og her skiller de mellemlange videregående uddannelser, herunder fysioterapeuterne, sig ud. I forhold til at være ufaglært i den offentlige sektor, giver en mellemlang videregående uddannelse (MVU) et afkast på 27 procent, mens en kortere videregående uddannelse giver et afkast på 20 procent og en lang videregående uddannelse giver 48 procent (ph.d. og læger giver et afkast på 70 procent).
Der er altså forholdsvis kort afstand mellem afkastet af den kortere videregående uddannelse og mellemlange uddannede, mens der er langt op til den længerevarende. Det vil sige, at for eksempel social- og sundhedsassistenten og akademikeren får relativt mere ud af deres uddannelse, end sygeplejersken og fysioterapeuten gør. Det er kvinderne i MVU-gruppen, der trækker statistikken ned, for de mandedominerede MVU’er har et langt større afkast end kvinderne.
Finansministeren: Vi har ikke uligeløn
Finansminister Claus Hjort Frederiksen mener i følge dagens udgave af Politiken, at Lønkommissionen dokumenterer, at der netop ikke er uligeløn i det offentlige, fordi lønforskellen kan forklares ved, at mænd og kvinder arbejder i forskellige funktioner samt at uddannelserne og erhvervserfaringerne er forskellige.
Han peger dog på, at det fortsat er et problem, at mænd har de højtlønnede stillinger, mens kvinder har de lavtlønnede.
At fremme en udvikling, hvor flere mænd søger ind i kvindefagene for ad den vej at søge at løfte lønnen er ikke en farbar vej, mener man i Sundhedskartellet. Køn skal ikke være en faktor i løn, og det skal kunne betale sig at tage en uddannelse, uanset om man er mand eller kvinde.
Problemet skal tages alvorligt
Modsat finansministeren mener Danske Fysioterapeuters formand, Johnny Kuhr, at der med Lønkommissions redegørelse er sat en permanent dagsorden om ligeløn: ”Jeg tror ikke, det her dør igen. Vi er kommet til the point of no return, og rapporten må afføde nogle handlinger, der på sigt udligner eller indsnævrer lønforskellene. Det er ikke i tidsånden at lade stå til på dét”.
På et pressemøde i anledning af Lønkommisionens offentliggørelse, understregede kommissionens formand Michael Christiansen, at den offentlige sektor generelt er velfungerende, men tilføjede, at velfærdsstaten er mere end 50 år gammel, og at lønkommissionen har fundet symptomer på stivhed og slidgigt.
Michael Christiansen pegede særligt på, at vi har fået skabt et kønsopdelt arbejdsmarked, og ingenting tyder på, at det vil ændre sig. Tværtimod vil opdelingen blive skarpere fremover, hvis der ikke gøre noget.
Det betyder, som han udtrykte det, at "vi får et ægteskab mellem kvinder er på det offentlige arbejdsmarked, og mænd i den private sektor. Og det er et problem, som vi skal tage meget alvorligt".
Lønkommissionens anbefalinger
Lønkommissionens overordnede opgave har været at identificere eventuelle barrierer, der modvirker engagement, motivation og effektivitet i den offentlige sektor. I redegørelsen peger kommissionen på at have identificeret problemer vedrørende løn, køn, uddannelse og fleksibilitet.
Kommissionen opfordrer derfor til, at der gennemføres et serviceeftersyn inden for e områder på tværs af – staten, kommuner og regioner. Formålet skal være at bidrage til fremtidssikring og fornyelse i hele den offentlige sektor.
Lønkommissionen er i den forbindelse enige om en række principper, fremgår det af redegørelsen, bland andet et lighedsprincip, ”der indebærer, at mænd og kvinder behandles lige for så vidt angår arbejdsvilkår, herunder løn” og et præstationsprincip, ”der indebærer, at det kan betale sig at yde ekstra i form af arbejdsindsats, uddannelse, kompetence, tværfagligt samarbejde og ledelse”.
Redigeret af :
Rikke Møller-Poulsen,
11.06.2010
Til top
03.06.2010
Regionsformand Tina Frank
Regionsformand Tina Frank blogger om ligeløns-rapporten:
Mandag aften befandt jeg mig hoppende på et stadion i Silkeborg sammen med 3500 andre kvinder. Vi varmede op til en fælles løbetur, et såkaldt kvindeløb, sponsoreret af et glittet dameblad. Der blandt alle kvinderne, tæt pakket foran start-portalen, fik jeg pludselig en enorm lyst til at råbe ”Lige løn – lige nu”, mens jeg spejdede omkring efter de gode gamle, orange strejke t-shirts.
Kunne de andre ikke se det? Her stod vi kvinder igen samlet i flok, hoppende for en fælles sag, alle i samme båd, mandeløn mod kvindeløn. Og det lige i kølvandet på udgivelsen af lønkommissionens rapport.
Men nej, de andre kvinder omkring mig, kunne ikke lige se det. Og havde i hvert fald ikke lyst til at råbe sammen med mig. Vi var vel også blevet overdøvet af nedtællingen til start og af reklame-indslagene.
Uden for stadion, på den politiske bane prøver finansministeren og ligestillingsministeren også at overdøve os. De holder fast i, at der ikke er et ligelønsproblem i Danmark. Men det er der, og det viser kommissionens rapport klart. Rapporten viser, at der er mandefag (der hvor der er flest mænd der arbejder) med mandelønninger (højere) og kvindefag til kvindelønninger (flere kvinder, lavere løn). Det gælder også selv om man har samme uddannelsesniveau. Den ulighed skal der simpelthen laves om på, og det kæmper vi for i Sundhedskartellet. For det vil kvinder have. Og det vil de mandlige fysioterapeuter også.
Efter løbet fik vi alle en udleveret en ”goodie-bag”, som er en del af konceptet. Vi var lokket med forkælelse og lækre gaver fra sponsorerne. Hvad var der så i posen? En pakke rugbrød, en rynkecreme-prøve, en miniflaske økologisk opvaskemiddel og én sveske i egen plastik-indpakning. Helt ærligt. Hvad kan man spise kvinder af med? Remedier til madpakker, evig ungdom og miljøvenlig rengøring. Fan’me godt, at der fulgte en sveske med mod den hårde mave, som det kvindebillede giver en.
Kvinder skal ikke spises af med hverken svesker eller peanuts. Vi skal have en ordentlig løn for vores arbejde. Og fri os så for at få opvaskemiddel i gave