Servicelinien for offentligt ansatte
30.12.2005, af
Jan Erik Rasmussen
Er du ansat indenfor det offentlige område, og har du brug for råd og vejledning om løn- og arbejdsforhold, er Servicelinien et tilbud til dig. Her kan du hurtig få svar på dine spørgsmål.
Ring til Servicelinien på telefon 33 41 47 90.
Servicelinien er åben mandag, tirsdag og onsdag fra klokken 9.00 – 15.00, torsdag fra 9.00 – 16.00 og fredag fra 9.00 – 14.00.
Du er også velkommen til at skrive på servicelinien@fysio.dk
Husk at angive din arbejdsplads og telefonnummer.
Hvis du er ansat på en arbejdsplads med en tillidsrepræsentant anbefaler vi, at du først kontakter din tillidsrepræsentant.
Servicelinien for offentligt ansatte kan f.eks. hjælpe med:
- Hvad skal jeg have i løn?
- Hvor lang er min barselsorlov?
- Hvor mange ugers ferie har jeg ret til?
Kræver din henvendelse sagsbehandling eller kontakt til din arbejdsgiver, vil du via Servicelinien blive henvist til den forhandlingskonsulent, der dækker området. Servicelinien bliver betjent af erfarne konsulenter og sagsbehandlere fra Danske Fysioterapeuters forhandlingsafdeling offentlig.
Alle henvendelser vil blive besvaret indenfor 24 timer. På www.fysio.dk under Løn og Ansættelse, kan du læse om dine rettigheder, når det gælder løn- og arbejdsforhold. Her ligger også en række af de oftest stillede spørgsmål og svar.
Tillidsrepræsentanten på din arbejdsplads vil i de fleste tilfælde kunne svare på dine spørgsmål om løn- og arbejdsforhold. Men er der ingen tillidsrepræsentant på din arbejdsplads, eller har du brug for yderligere råd og vejledning, er du meget velkommen til at henvende dig på Servicelinien.
Redigeret af : Mona Bang Madsen, 15.09.2009
Til top