Snefri for egen regning
02.02.2010, af
Forhandlingschef Jan Erik Rasmussen, jer@fysio.dk
Det kraftige snevejr har betydet, at en del fysioterapeuter har ringet til Danske Fysioterapeuter for at spørge, om de selv skal betale hvis ikke de kan komme på arbejde pga. snevejr. Det korte svar er ja
"Skal jeg selv betale, når jeg ikke kan komme på arbejde på grund af snevejret?"
Det spørgsmål har Danske Fysioterapeuter fået en del gange i løbet af i dag. Grunden er selvfølgelig, at det kraftige snevejr over Danmark har betydet, at nogle fysioterapeuter ikke har kunne kommet på arbejde, eksempelvis fordi de offentlige transportmidler har været indstillet.
Svaret er, at man selv som udgangspunkt kommer til at betale. Det kan enten ske ved, at fysioterapeuten bliver trukket i løn, eller at man bruger en feriefridag, afspadseringsdag eller en omsorgsdag, hvis man har ret til en sådan.
Har man mulighed for at udføre noget arbejde hjemmefra, er det oplagt at aftale med sin arbejdsgiver, at man arbejder hjemme - og derfor ikke bliver trukket i løn.
Men vær opmærksom på, at der på arbejdspladsen kan være aftalt specielle regler i forhold til, hvad der skal ske i en situation, hvor man bliver forhindret i at møde på arbejde, eksempelvis som følge af vejret, uregelmæssigheder i den kollektive trafik m.v.
Visse steder kan det være kutyme, at man ikke bliver trukket i løn og at det dermed er arbejdsgiveren, der 'betaler'. Er man i tvivl, er det en god ide at spørge sin leder eller tillidsrepræsentant.
Redigeret af :
Mona Bang Madsen,
02.02.2010
Til top
03.02.2010
Annemarri L. Jakobse
Gælder ovenstående også hvis man vurderer at man må gå hjem før tid pga. vejret og diverse varsler...