For at få et fleksjob skal du:

• have en varig begrænsning i arbejdsevnen
• ikke kunne opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet
• være under 65 år (dog under 67 år, hvis du er født den 1. juli 1939 eller tidligere)
• ikke modtage social pension.

Alle muligheder for ansættelse på ordinære vilkår skal være afprøvet, før der etableres fleksjob. Dette gælder revalidering, arbejdsprøvning, andre støttemuligheder og ansættelse efter overenskomsternes sociale kapitler. Det skal være slået fast, at du har en væsentlig og varig begrænsning i arbejdsevnen. Hvis det er åbenbart formålsløst at gennemføre arbejdsprøvning m.v., kan du dog blive godkendt til fleksjob direkte.

Der sættes fokus på dine muligheder for at arbejde på normale vilkår, og ikke på dine begrænsninger og problemer. Det afgørende er, hvad du kan klare i forhold til enhver form for arbejde på arbejdsmarkedet. Der ses altså ikke kun på, hvad du har lavet indtil nu.

Når du skal ansættes i et fleksjob, bliver din arbejdsevne vurderet i netop dette job. På samme tid fastsættes løntilskuddet.

Løn og arbejdsvilkår

Der kan oprettes fleksjob hos private og offentlige arbejdsgivere. Der kan også oprettes fleksjob i ægtefællens virksomhed, og der kan der gives støtte til selvstændige erhvervsdrivende for at fastholde beskæftigelse i egen virksomhed. Man kan altså ikke oprette ny egen virksomhed som fleksjob.

Det er kommunen, der bevilger fleksjob. Arbejdsgiveren udbetaler lønnen til dig, og kommunen giver arbejdsgiveren tilskud til lønnen. Løntilskuddet kan være 1/2 eller 2/3. Løntilskuddet beregnes ud fra begyndelseslønnen indenfor det pågældende område afhængigt af, hvor meget din arbejdsevne er nedsat i dette bestemte fleksjob. Løntilskuddet dækker også arbejdsgiverbidrag til ATP, pensionsordning m.v. med den fastsatte procentdel.

Lønnen aftales mellem dig og arbejdsgiveren. Lønnen følger de kollektive overenskomster, herunder de sociale kapitler. Ved områder uden overenskomst tager man udgangspunkt i sammenlignelige overenskomstområder. De faglige organisationer skal inddrages, når løn og øvrige arbejdsvilkår aftales.

Du har ret til at blive ansat i et fleksjob på fuld tid, da fleksjobbet skal give et tilstrækkeligt forsørgelsesgrundlag. Du kan blive ansat på deltid, hvis du ønsker det. Et job på mindre end fuld tid på hidtidigt lønniveau kan måske stille dig bedre økonomisk end et fuldtidsjob, hvor du kun får en grundløn. Du skal dog være opmærksom på, at der er ikke mulighed for at supplere lønnen med kontanthjælp.

Når arbejdstiden tilrettelægges, skal der tages hensyn til din nedsatte arbejdsevne. Der kan f.eks. være behov for ekstra hvilepauser eller fravær. Måske kan du arbejde på fuld tid, men ikke fuldt effektivt. Eller du kan arbejde fuldt effektivt, men kun på nedsat tid. Der er ingen fast grænse for, hvor langt en person kan gå ned i arbejdstid og samtidig modtage løn for fuld arbejdstid.
 

I praksis ligger den nedre grænse på ca. 12 timer.

Som fleksjobansat er du omfattet af lovgivningen for lønmodtagere, medmindre de enkelte love indeholder bestemmelser om andet. Det betyder, at du er omfattet af lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, lov om ferie og arbejdsskadeloven.

Sygdom og ferie ved fleksjob

Ved sygdom i et fleksjob har du enten ret til løn under sygdom eller til sygedagpenge. Arbejdsgiveren får refunderet sygedagpenge allerede fra første sygedag.

Du har ret til ledighedsydelse under ferie, hvis du ikke har optjent ret til feriegodtgørelse eller ferie med løn i de første ansættelsesår.

Hvis du flytter til en anden kommune, følger bevilling og tilskud til fleksjob med, når du er ansat i fleksjob.

Kommunen skal følge op på fleksjobbet hvert år, dog første gang efter 6 måneder.