Fysio

Konstitution

 

Konstitution betyder, at man for en periode pålægges at gøre tjeneste i en højere stilling. Det er i overenskomsterne for fysioterapeuter aftalt, hvad der gælder i forbindelse med konstitution. Sørg for at vilkårene er aftalt hvis du konstitueres.

Du er forpligtet til at gøre midlertidig tjeneste i en sideordnet eller højere stilling inden for dit ansættelsesområde. Dette kan ske, så længe stillingsindehaveren er forhindret i at udøve sin funktion. I andre situationer (f.eks. ved ledighed i stillingen) kan konstitution normalt højst finde sted i fire måneder.

Betalingen i en konstitueret stilling
Du er berettiget til højere betaling når konstitutionsperioden varer 15 kalenderdage eller mere, og du overtager alle væsentlige arbejdsopgaver. Hvis det drejer sig om konstitution i forbindelse med feriefravær er perioden dog 22 dage. Højere betaling ydes fra det tidspunkt du varetager opgaverne i den højere stilling.

Der kan aftales et pensionsgivende funktionsvederlag. Indgås der ikke en sådan aftale ydes der et vederlag svarende til forskellen på hidtidig løn og den løn, som vil kunne opnås ved fastansættelse. Vederlag er i udgangspunktet ikke pensionsgivende.



 

Redigeret af : Mona Bang Madsen, 16.05.2011

Til top

Title

Få nyheder fra fysio.dk på e-mail hver uge

Afmeld Tilmeld