Fysio

Indkaldelse til HB-møde den 18. februar 2010

 

 

Dagsorden:
 
1. Referater til underskrift
Der foreligger referat fra HBM 26/11/09 til underskrift
Der foreligger referat fra HBM 15/12/09 til underskrift
Der foreligger referat fra HBM 14/01/10 til underskrift
 
 
2. Mødeaktivitet og rulledagsorden
 
2.1 - Mødeaktivitetslisten foreligger for perioden 07.01.10 - 10.02.10
2.2. - Koordinering af politisk deltagelse i konferencer
2.3 - Rulledagsorden for kommende HB møder
 
3. Sager til diskussion/beslutning
 
3.1 - Plan 2010
Indstilling:
  • at HB drøfter afrapportering fra projektgrupperne
  • at HB kommer med egne overvejelser i forhold til resultatmål for Plan 2012
 
Resume:
På HB-mødet i april 2009 godkendte Hovedbestyrelsen Plan 2010 indeholdende seks resultatmål for foreningens strategiske indsats i perioden 2008-2010 (bilag 1). Perioden frem til godkendelsen var forudgået af et forberedende arbejde mellem sekretariat og HB.
 
Siden er etableret projektgrupper for de seks resultatmål, og der er udarbejdet delmål og forslag til indsatser (bilag 2).
 
Der er aftalt fire afrapporteringer til HB. Første afrapportering blev gennemført i september 2009. Anden afrapportering gennemføres jf. dette punkt. Tredje og fjerde afrapportering er aftalt til maj 2010 og oktober 2010.
 
Denne anden afrapportering indeholder endvidere den indledende drøftelse af resultatmål for Plan 2012.
 
Punktet gennemføres med udgangspunkt i følgende:
 
  • HB modtager skriftlig afrapportering fra samtlige projektgrupper (bilag 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9, 10, 11)
  • HB drøfter resultatmålene ét ad gangen med deltagelse af de respektive projektledere. Der afsættes 10 min. til hvert resultatmål.
    • Kort intro ved projektlederen herunder overvejelser i forhold til det videre arbejde frem mod repræsentantskabsmøde
    • HBs refleksioner
  • Opsummering på baggrund af projektgruppernes afrapportering
  • HB afslutter punkter med en første drøftelse af relevante resultatmål for Plan 2012
 
3.2 - Adgang til tidsskrifter og databaser
Indstilling:
  • at HB drøfter ovenstående og godkender de tre anbefalinger
Resume:
På repræsentantskabsmødet i november 2008 blev det besluttet, at Danske Fysioterapeuter skal arbejde for, at alle fysioterapeuter har elektronisk adgang til fysioterapirelevante videnskabelige tidsskrifter og databaser.
 
Opgave har været forankret i Plan 2010: projektgruppen Anvendelse af forskning i praksis. Der er foretaget udredning med hensyn til:
 
 
·         Fysioterapeuters aktuelle muligheder for elektronisk adgang til fysioterapirelevante videnskabelige tidsskrifter og databaser
·         Fysioterapeuters aktuelle forudsætninger og ressourcer i forhold til at udnytte en sådan facilitet
·         Pris for adgang finansieret af Danske Fysioterapeuter
Projektgruppen anbefaler, at behovet gøres til et element i de kommende overenskomstforhandlinger både på det offentlige område og i forhold til praksissektoren. Desuden vil Danske Fysioterapeuter via litteraturbaserede oversigtsartikler, kliniske retningslinjer og evidensbaserede kurser søge at imødekomme medlemmernes behov for adgang til forskningsviden.
 
3.3 – FORTROLIG SAG
 
3.4 - Værtsskab for ER-WCPT generalforsamling 2012
Indstilling:
At HB beslutter, at Danske Fysioterapeuter ansøger om at bliver udpeget som værtsland for ER-WCPT generalforsamling i 2012
 
Resume:
ER-WCPT har udsendt invitation til medlemslandene om at byde ind i forhold til rollen som værtsland for generalforsamling i 2012.
 
Generalforsamling består af 3 dages generalforsamling + 1 dags workshop/konference med organisationsrelevant indhold. Generalforsamling holdes hvert andet år i maj/juni, og værtskab går på skift mellem medlemslandene. Deltagerantal ligger på 70-100 personer. Danmark har senest været vært i 1994.
 
Europaregionens bestyrelse er ansvarlig for generalforsamlingens program og indhold. Værtslandet er ansvarlig for det praktiske – konferencested, logi, forplejning samt et socialt program gerne indeholdende officielt besøg eller møde med myndighedsperson.
 
Deltagelse i generalforsamlingen finansieres af medlemslandene selv. Værtslandet afholder udgifter til et get-together-party på konferencens første dag samt løn- og mødeudgifter i forbindelse med planlægning og afvikling af konference. Samlet vurderes udgiften af kunne beløbe sig til 50.000 – 100.000 kr. Beløbet indarbejdes i budgettet for 2012.
 
Ansøgning skal være ER-WCPT i hænde senest 15. marts 2010.
 
Vedlagt findes retningslinjer for værtsskab fremsendt fra ER-WCPT.
 
3.5 – FORTROLIG SAG
 

 

4. Sager til orientering 
 
4.1 - Status fra FIF/SDU
Indstilling:
At status tages til efterretning
 
Resume:
Hovedbestyrelsen har ønsket en status vedrørende aktiviteter og økonomi fra Forskningsinitiativet for fysioterapi (FIF).
 
Som det fremgår af årsrapporten 2009 (bilag 1) består FIF i dag foruden leder af initiativet, professor Ewa Roos, af 6 faste personaler og 7 ph.d. studerende.
 
FIFs 3 overordnede forskningsområder er:
  • Forebyggelse og behandling af ledskader og osteoarthrose
  • Belastningsskader i nakke og skulder
  • Udvikling af meta-analyser
 
Årsrapporten indeholder endvidere en oversigt over ansøgt og opnået forskningsstøtte samt en oversigt over peer-reviewede publikationer i 2009.
 
Vedrørende økonomi henvises til bilag 3. Af dette fremgår det, at FIF i 2010 har et ufinansieret behov på kr. 933,000. Dette er siden reduceret til kr. 480.000 og med bidrag fra Praksisfonden på kr. 670.000 er økonomien sikret for 2010.
Det skal bemærkes, at SDU i dag via Globaliseringmidler finansierer 1½ professorat.
 
Det skal endvidere bemærkes, at det kraftigt stigende finansieringsbehov i 2011-2014 skyldes, at aktuelle ph.d. studerende successivt afslutter deres forløb, og at der ikke på nuværende tidspunkt er indgået nye aftaler.
 
Sammenfattende vedrørende økonomi ser det ud til, at det årlige udækkede finansieringsbehov med nuværende aktivitet, indtægter og udgifter beløber sig til ca. 1 mio. kr.
 
4.2 - Referat fra TR-rådets møde den 16. december 2009
Indstilling:
At referatet tages til efterretning
 
Resume:
Mødet var det årlige møde, hvor Johnny Kuhr og suppleanterne deltog.
 
Denne gang var emnerne:
a.     Runde om nye udfordringer og nye jobs nu og i 2010
b.    Kort tilbagemelding fra HB vedr. Morgendagens TR
c.     Kort orientering om situationen i foreningen (besparelser, personalesituationen mm)
 
Desuden handlede mødet om forberedelse til årskonferencen den 6. maj, Repræsentantskabsmødet 2010, justering af TR-uddannelsen og opfølgning vedr. beslutningsforaene om kompetence- og seniorordninger.
 
4.4 – Forhandlingssituationen
Indstilling:
At hovedbestyrelsen tager orientering til efterretning.
 
Resume:
Der vil på mødet blive givet en redegørelse for den seneste udvikling i forhold til forhandlingssituationen på det offentlige område.
 
4.5 - Referat fra AUOP
Indstilling: 
At hovedbestyrelsen tager referatet til efterretning
 
Resume:
Vedlagt referat fra møde i AUOP 6. januar 2010.
 
4.6 - Opfølgning på økonomistyringen i foreningen
Indstilling:
At notatet tages til efterretning
 
Resume:
Som opfølgning på hovedbestyrelsens drøftelse af budget 2010 i november og december 2009 og som led i det fortsatte arbejde med forbedring af økonomistyringen i foreningen, er der udarbejdet et notat ”Koncept for budgetlægning, budgetopfølgning og regnskabsaflæggelse hos Danske Fysioterapeuter”.
 
Notatet er udarbejdet på baggrund af drøftelser med foreningens revisor, Deloitte A/S om bl.a. budgetlægnings- og regnskabsprincipper.
 
Notatet beskriver principper for budgetlægning, budgetansvar, budgetopfølgning og regnskab.
 
Endelig beskrives de særlige udfordringer vedr. regnskabsaflæggelsen for 2009, som skyldes at budgettet for 2009 var opdelt efter arten af udgifter og indtægter og ikke på basis af afdelingskoderne, som både budget og regnskab fremover vil være opdelt efter.
 
4.7 - AKUT-fonden og TR uddannelse
Indstilling:
At notatet tages til efterretning
 
Resume:
Hovedbestyrelsen har efterspurgt et notat vedr. sammenhængen mellem Danske Fysioterapeuters udgifter til TR-uddannelse og indtægter fra AKUT-fonden. Notatet beskriver denne sammenhæng.
 
 
Arbejdsgiverne i regioner og kommuner indbetaler et bidrag til en uddannelsesfond. Midlerne anvendes til organisationernes uddannelse af tillidsrepræsentanter.
 
Omfanget af Danske Fysioterapeuters aktiviteter i forbindelse med TR-uddannelse er altid blevet besluttet efter en afvejelse af behovet og en politisk prioritering af ressourcerne.
 
Indtægterne fra AKUT-fonden har alene været betragtet som et ”bidrag til” TR-uddannelsen. Regnskabet for anvendelsen af midlerne fra AKUT-fonden har blot skullet redegøre for, at foreningen som minimum anvender de modtagne midler til formålet. Derfor er der udover de udgifter, der er opgjort i AKUT-regnskabet afholdt en række andre udgifter til TR-uddannelsen (fx konsulentlønninger eller andre administrative udgifter).
 
4.8 - Referat fra Etisk Råd
Indstilling:
At referatet tages til efterretning
At Autorisationsloven og professionens etiske dilemmaer vedr. skærpet krav til faglig standard
og fagligt ansvar drøftes
 
Resume:
Udvalget behandlede bl.a. følgende emner:
Mødets temadrøftelse: Autorisationsloven, konsekvenser og professionens etiske dilemmaer.
Etiske dilemmaer og involvering
Orientering vedr. samarbejde med TR Rådet om etiske dilemmaer.
Etik i fysioterapi, WCPT kongres 2011, Nordisk Forum for Etik
 
Habilitet indenfor foreningens Råd og udvalg med besluttende/indstillende myndighed.

 
4.9 - Besparelser på hospitalerne
Indstilling:
At orienteringen tages til efterretning
 
Resume:
Gennem den seneste tid har der været gennemført en række besparelser rundt omkring på hospitalerne i flere regioner. Værst ser det ud i Region Hovedstaden og Region Midtjylland.
 
Danske Fysioterapeuter følger situationen nøje, og har nedsat en task force, der følger besparelsernes betydning for de hospitalsansatte fysioterapeuter.
 
Der vil på mødet blive givet en aktuel orientering om situationen.
 
5. Eventuelt
 
6. Evaluering af HB-mødet.

Redigeret af : Mette Winsløw, 12.07.2011

Til top

Kontakt

 

 

 

Title

Få nyheder fra fysio.dk på e-mail hver uge

Afmeld Tilmeld