Fysio

 

Brug den rigtige titel

20.12.2011, af forhandlingskonsulent Marc Risvang


 
0

Hvornår må man som fysioterapeut kalde sig master of science, specialist, DipMT, akupunktør eller lignende? En ny vejledning giver svaret.

akademiskegrader_main

Danske Fysioterapeuters Repræsentantskab besluttede i 2010 at ændre det punkt i de kollegiale vedtægter, der handler om fysioterapeuters brug af titler. Ændringen betyder, at der fremover vil være større frihed i forhold til titler, der supplerer titlen autoriseret fysioterapeut.

Derfor har Danske Fysioterapeuter skrevet en vejledning, der udstikker nogle overordnede retningslinjer for fysioterapeuters brug af titler. Formålet er blandt andet at sikre, at en titel formidler saglig information om den pågældende fysioterapeuts kompetencer.

Se vejledningen om fysioterapeuters brug af titler

Hvis du som fysioterapeut ønsker at benytte en bestemt titel, kan vejledningen hjælpe dig til selv at vurdere, om titlen ligger inden for de rammer, ændringen af de kollegiale vedtægter har åbnet op for. Det er foreningens håb, at medlemmerne vil tage godt imod vejledningen, og de nye muligheder for brug af titler, men samtidig respekterer de begrænsninger, der stadigvæk er.

Forskel mellem lande
En svensk og en dansk doktorgrad er ikke det samme, og en dansk masteruddannelse giver ikke ret til at kalde sig ”Master of science”.

Der er nemlig forskel på titler, afhængigt af uddannelsesland.

Læs mere

Vejledningen opererer med en overordnet inddeling i 4 kategorier af titler. Kategorien afhænger af, hvorfra en given uddannelse udbydes eller en kompetence opnås. For hver kategori indeholder vejledningen nogle eksempler, men ikke en komplet liste over titler.

Listen over eksempler vil formentlig vokse i takt med nye uddannelsestiltag, og en vurdering og indhold af en kompetence vil også kunne ændres i fremtiden. På sigt vil inddelingen derfor formentlig blive justeret, men indtil vejledningen har været praktiseret og indarbejdet i en periode, ligger rammerne fast.

Vejledningen skal også bruges af Det Kollegiale Råd, når det skal vurdere brugen af en titel i specifikke tilfælde.

Se vejledningen om fysioterapeuters brug af titler

Redigeret af : Christoffer Grann, 21.12.2011

Til top
0

Kommentarer på artiklen

Kommentar

Felter markeret med * skal udfyldes

       
Send din kommentar

 

 

 

Title

Få nyheder fra fysio.dk på e-mail hver uge

Afmeld Tilmeld