Cancerrehabilitering halter
19.02.2009, af
Ann Sofie Orth
En ny landsdækkende undersøgelse af kræftpatienters oplevelser viser tilfredshed blandt patienterne. 96 pct. af patienterne har et virkeligt godt eller godt indtryk af deres samlede udrednings- og behandlingsforløb. Men det halter med genoptrænings- og rehabiliteringsindsatsen.
I alt 20.000 kræftpatienter har fået tilbud om at deltage i undersøgelsen, der dække hele forløbet fra første kontakt i almen praksis til det afsluttende kontrolforløb. Af dem har 68 pct. taget imod tilbuddet og deltaget i undersøgelsen.
På trods af det overordnede gode resultat viser rapporten mangler på genoptrænings- og rehabiliteringsområdet. 60 % af patienterne angiver, at de ikke fik tilbud om psykolog, mens henholdsvis 53 og 40 % af patienterne angiver, at de ikke fik tilbud om vejledning i forhold til arbejdsliv og genoptræning. Af de patienter, der fik tilbuddene, vurderer mellem 22 og 29 %, at tilbuddene var dårlige eller virkelig dårlige.
Sundhedsstyrelsen har allerede nu inviteret Danske Fysioterapeuter til at deltage i en arbejdsgruppe, som skal udarbejde anbefalinger vedrørende den organisatoriske tilrettelæggelse af forløb for kræftpatienter med behov for rehabilitering. Formålet med nedsættelsen af arbejdsgruppen er at beskrive grundlaget for, at kræftpatienter sikres en sammenhængende rehabiliteringsindsats på tværs af faggrupper og sektorer gennem hele forløbet. Dette arbejde skal være færdigt i slutningen af 2009. Patienttilfredshedsundersøgelsen bliver gentaget i 2010.
Redigeret af :
Ann Sofie Orth,
03.07.2009
Til top
20.11.2009
Tine Neerup Piil
Det første skridt på vejen var hvis sygehusene i det hele taget lavede genoptræningsplaner på cancer patienter. Lige nu er det primært c. mammae der kan regne med en GOP. Vi ser næsten ikke andre cancer diagnoser med en genoptræningsplan. Det er som om cancerpakkerne kun ser på canceren men glemmer at der kommer et liv på den anden side af behandlingen.
10.11.2010
Rikke Nielsen
jeg sidder lige i dette øjeblik og laver opgave om rehabilitering af leukæmi pt. og har udtænkt en ide, som jeg tror kunne være god træning for begge sygdoms grupper. Varmtvandsterapi med suplerene ernærings og terapi grupper bagefter og en gang om ugen var der kost cafe hvor man samles og talte ernæring. jeg har selv lige været i praktik på en leukæmiafd. og har ses at dette kunne lade sig gøre med lidt god vijle ;o) mvh Rikke