Det hedder ”terapøvt”, ikke ”terapøjt”
25.10.2011, af
webkonsulent Christoffer Grann. Foto: Bjarne Bergius Hermansen/DR
Det er en god nyhed for fysioterapeuter, at unge i dag på grund af manglende fysisk aktivitet udvikler voksenlidelser, der gør det nødvendigt for dem at gå til fysioterapeut. For så kan det være, folk lærer at udtale det rigtigt, siger Anders Lund Madsen.
Anders Lund Madsen. Her med sin makker på P1 Morgen, Omar Marzouk.
”Dovne teenagere, der ikke rører sig og kun spiller computer, får slidskader, der normalt forbindes med et langt og slidsomt liv. Umiddelbart lyder det som en dårlig nyhed, meeen det er kun fordi man vælger at se på det negativt,” indleder Anders Lund Madsen sin anden nyhedsopdatering i P1 Morgen i dag.
For det er gode nyheder, ikke mindst for fysioterapeuter, pointerer han:
”Det betyder jo, at de 11.000 fysioterapeuter i Danmark kan se frem til en enormt sikker indtægtskilde i de kommende år. Der er 7.000 af dem, der arbejder inden for det offentlige, og resten af dem er privat praktiserende, og med den her stigning, så kan de altså se frem til nye kolleger i mange år fremover,” siger han.
Hør indslaget fra P1 Morgen (Varighed: 1 minut og 12 sekunder):
Korrekt udtale ”må efterhånden sidde fast”
Men der er andre, og endnu mere positive ting at tage med fra den umiddelbart triste nyhed:
”Og på længere sigt – og det er her den rigtigt gode nyhed kommer frem, for mig at se – kan hele den her øgede fokus på fysioterapeuten betyde, at folk endelig opdager, at det ikke hedder terapøjt, men terapøvt. Det må efterhånden sidde fast,” mener han.
Eller sagt på en anden måde:
Korrekt udtale: [ˈfyɕoteɑˈpœwˀd]
Forkert udtale: [ˈfyɕoteɑˈpʌjˀd]
Historien om at 12-19-åriges besøg hos fysioterapeuter med offentligt tilskud er steget markant mere end de 20-60-åriges besøg har i dag været bragt i flere medier.
Læs historien på DR’s hjemmeside
Redigeret af :
Vibeke Pilmark,
25.10.2011
Til top
29.10.2011
Sofie
Kunne ikke være mere enig med Anders Lund! Det er på tide at få aflivet "terapøjten"!!