Fysio

 

En god ordning, men det kniber med dokumentationen

10.02.2011, af journalist Anne Guldager


 
1

En analyse blandt interessenterne i vederlagsfri fysioterapi viser, at alle er glade for ordningen, men savner dokumentation for kvaliteten

På grund af det pres, der i øjeblikket er på ordningen med vederlagsfri fysioterapi, har Danske Fysioterapeuter fået undersøgt holdningen til ordninger hos nogle af de vigtigste interessenter, Danske Handicaporganisationer, praktiserende læger, KL, Danske Regioner, sundhedsordførere i Folketinget og embedsmænd i centraladministrationen.

 Analysen, der er foretaget i december og januar af Radius Kommunikation, viser at ordningen grundlæggende opfattes positivt, men alle de adspurgte savner udvikling af kvaliteten og dokumentation for ydelsernes effekt, og flere stiller spørgsmålstegn ved, om det er de rigtige patienter, der henvises, og om patienterne får de rigtige tilbud.
 
Der er ikke direkte kritik af kvaliteten i ordningen, men Danske Fysioterapeuter kritiseres for at have forsømt at dokumentere kvaliteten.
 
Holdninger til organiseringen
 
Analysen viser også, at KL ikke står alene med troen på, at økonomistyringen vil blive bedre med en anden form for organisering, men hverken Sophie Hæstorp Andersen eller Liselott Blixt, sundhedsordførere fra henholdsvis Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti, der begge har medvirket i analysen, bakker umiddelbart op om ønsket om en ny organisering.
 
Sophie Hæstorp Andersen anerkender, at kommunerne kan have et legitimt behov for at kunne styre økonomien bedre, men mener ikke dermed, at en ny organisering nødvendigvis er det rigtige.
 
”Vi vil gerne være med til at drøfte det, men umiddelbart er min frygt, at det vil give borgeren et dårligere tilbud, fordi kommunerne vil gradbøje kvaliteten i forhold til det kommunale serviceniveau og i forhold til, hvornår kassen er tom”.
 
Sophie Hæstorp Andersen tilføjer, at en ændret organisering måske kunne have den fordel, at kommunerne vil have lettere ved at forholde sig til borgerens rettigheder, fordi de vil kunne genkende organiseringen fra genoptræningsområdet, ”men dér er der jo også problemer med at leve op til det, borgerne har krav på, så umiddelbart har jeg svært ved at se, hvad en ændret organisering skulle hjælpe”, siger hun.
 
Sundhedsordfører for Dansk Folkeparti Liselott Blixt ser ingen grund til at ændre på den nuværende organisering: ”Ordningen er god nok, hvis man følger de regler, der er, og ikke - som for eksempel Gentofte gjorde det – indfører en kommunal visitation udenom reglerne”, mener hun.
 
En organisering, hvor kommunerne indgår kontrakt med den enkelte fysioterapeut som leverandør lyder som noget rod, mener Liselott Blixt. ”Nogle ting ser godt ud på tegnebrættet, men dur ikke, når det kommer til stykket”, lyder hendes vurdering.
 

Læs mere:

Hvordan reagerer Danske Fysioterapeuter på KL's pres? Hvad siger Danske Handicaporganisationer? Hvad er det, KL vil? Og hvad er indholdet af Danske Fysioterapeuters kvalitetsudspil? Læs mere her: 

Dokumentation for kvaliteten i vederlagsfri fysioterapi Et flot kvalitetsudspil, der kommer lidt sent KL: Pengene skal strække længere  Kvalitetsudspil

Redigeret af : Christoffer Grann, 25.02.2011

Til top
1

Kommentarer på artiklen

24.02.2011 Ole Gregers Andreassen som bruger af fysioterapi er det en god forbedring

Kommentar

Felter markeret med * skal udfyldes

       
Send din kommentar