Et kritisk kig på sygehusvæsenet
24.02.2010, af
kommunikationschef Mikael Mølgaard - mm@fysio.dk
Sagkundskaben fortalte om et højproduktivt dansk sundhedsvæsen og udnævnte de manglende muligheder for at styre sygehusvæsenet som hovedårsagen til krisen. Men tillidsrepræsentanter fortalte hvilken pris den ældre, undervægtige patient og personalet betaler for massive nedskæringer og fyringer. Det hele foregik i Fællessalen på Christiansborg, hvor alle håbede på, at den ny Indenrigs- og sundhedsminister ville dukke op.
Jes Søgaard fra Dansk Sundhedsinstitut fortæller om et højproduktivt dansk sundhedsvæsen.
Der blev håbet til det sidste på, at den ny minister ville kigge forbi. Men selv om der ikke er langt fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet i Slotsholmsgade til Fællessalen på Christiansborg, var Bertel Haarder (V) lovlig undskyldt. Der er masser af officielle forpligtelser for en nyslået minister, når der er skiftedag i regeringen.
Så venstreministeren må efterfølgende få overrakt den sekspunktsplan, som tirsdag blev præsenteret ved en høring om sygehusvæsenets krise. Her havde Sundhedskartellet og en række sundhedsfaglige organisationer indbudt til en formiddag, hvor der blev sat fokus på årsagerne til og løsningerne på den krise, der seneste måned har medført store besparelser og fyringer på en række sygehuse.
Sundhedsminister Jakob Axel Nielsen havde forlods givet tilsagn om at deltage og indvilget i at fortælle, ”Hvad regeringen vil gøre for at undgå nye, store fyringsrunder på sygehusene” og give sit bud på ”Hvordan de langsigtede økonomiske udfordringer i sundhedsvæsenet kan løses”, som der stod i programmet. Men så var det, at statsministeren besluttede sig for en ministerrokade, og dermed så verden og sundhedsministeren pludselig helt anderledes ud.
Som en tyv om natten
Men selv om muligheden for at aflevere sekspunktsplanen direkte til ministeren forsvandt, var der ikke ændret på de omstændigheder, der fik arrangørerne til at indkalde til høringen. Nemlig krisen i sygehusvæsenet, der nærmest syntes at være kommet som en tyv om natten. Derfor indtog de indbudte oplægsholdere på skift planmæssigt talerstolen med udsigt til de omkring 200 tilhørere og Oscar Mathisens freske af den grundlovsgivende forsamling anno 1915.
Her kunne professor Jes Søgaard fra Dansk Sundhedsinstitut blandt andet fortælle om et højproduktivt dansk sundhedsvæsen, hvor aktiviteterne i 2009 alene er steget mellem 5,5 og 9 procent, selv om man i økonomiaftalen forlods kun havde aftalt stigninger på 3,5 procent, og om en række indbyggede problemer i at navigere mellem ramme- og aktivitetsstyring. Eksempelvis den afledte økonomiske effekt af borgere, der i stadig stigende grad efterspørger sundhedsvæsenets ydelser og benytter sig af behandlingsgaranti og frit sygehusvalg. For behandles der mere, end der er aftalt, kommer der til at mangle penge på sygehusenes budgetter. Selv om VK-regeringen inden for de seneste 9 år har tilført 23 milliarder kroner ekstra til sundhedsvæsenet, er aktiviteterne steget endnu mere.
Blandingsmodellen giver problemer
Jes Søgaard ville ikke afvise, at nogle af de økonomiske problemer på sygehusene kan skyldes dårlig ledelse. Men professoren hælder dog mest til, at det er den eksisterende blandingsmodel mellem efterspørgsels- og rammestyring, der er hovedforklaringen.
Sekretariatschef Lars Haagen Pedersen fra det Økonomiske Råd fulgte samme spor og pegede på, at sundhedsudgifterne siden 2000 var steget hurtigere end bruttonationalproduktet. Ikke mindst har behandlingsgarantien og det frie udvidede sygehusvalg været med til at presse økonomien.
Ambulanceture og meget medicin
Sundhedsdirektør Leif Vestergaard Pedersen fra Region Midtjylland forsøgte med plancher og modeller at give et indblik i, hvor kompliceret det som sygehusledelse er at styre økonomien på de midtjyske sygehuse, når ”borgerne kører mere i ambulance og bruger mere medicin end beregnet, og der pludselig dukker nye behandlingsmetoder op, som der ikke er taget højde for.” Sundhedsdirektøren svarede klart ja på det spørgsmål, som han valgte stille sig selv. Nemlig om det kan lade sig gøre at styre sundhedsvæsenet. Men forudsætningen er, ”at man er indstillet på at prioritere,” underforstået, at den mulighed har læger og ledelse ikke i dag.
Den undervægtige, ældre patient
Så var turen kommet til to tillidsrepræsentanter. Social- og sundhedsassistent Lisbeth Poulsen fra Holstebro, der kunne fortælle om sin bekymring for, om der fremover ville være tid til at mobilisere og hente lidt ekstra mad i køkkenet til den ældre, undervægtige patient, ja i det hele taget sikre ordentlig pleje og omsorg. Og sygeplejerske Henrik Berg fra Herlev Hospital, der kunne fortælle, hvordan det var at arbejde på en afdeling, hvor hver 10. kollega var blevet afskediget. ”Først løber vi stærkt, bagefter får vi en fyreseddel. Hvor er logikken henne?”
En par skarpslebne skalpeller
Den havde formanden for Danske Regioners sundhedsudvalg, Ulla Astman også svært ved at se. ”Der er for lidt fokus på kvalitet og effekt og for meget på aktivitet”, som hun udtrykte det og sluttede af med at ønske den ny sundhedsminister tillykke med udnævnelsen og bad til, at han som en af sine første opgaver ville arbejde på at få udarbejdet et system for sygehusvæsenet, der reelt kan styres, og ikke er bange for at tage ordet prioritering i sin mund.
Men den bøn hørte ministeren ikke. For på det tidspunkt var der stadig et par timer til, at han skulle overtage ministeriet og i den anledning modtage et par knivskarpe skalpeller fra sin forgænger, så han var rustet til opgaverne i sundhedsvæsenet, som Jakob Axel Nielsen begrundede sit gavevalg.
Redigeret af : Anne Larsen, 24.02.2010
Til top