Fysio

 

Finanstilsynet har godkendt Pensionskassen for Sundhedsfaglige

14.10.2011, af kommunikationschef Mikael Mølgaard


 
0

Finanstilsynet har godkendt fusionen mellem fire PKA-pensionskasser, der bliver til Pensionskassen for Sundhedsfaglige.

pensionsopsparing-main

Det er 2 års arbejde og diskussioner i de fire involverede pensionskasser for bioanalytikere, ergoterapeuter og fysioterapeuter, jordemødre samt kost- og ernæringsfaglige, der er blevet godkendt af Finanstilsynet. Pensionskassen for Sundhedsfaglige bliver navnet på den nye pensionskasse.

Bestyrelsesformand, regionsrådsformand Carl Holst:

”Det er en god og meget fremsynet beslutning, som bestyrelser og medlemmer i de fire pensionskasser har truffet. Og der har været et godt udgangspunkt, fordi økonomien er stærk i alle kasserne, deres pensionsvilkår og vedtægter er stort set ensartede, og de kender hinanden godt fra PKA-samarbejdet. Timingen er stærk.”

Den nye pensionskasse bliver en del af PKA-samarbejdet: ”Medlemmernes pensioner påvirkes ikke af fusionen,” siger PKA’s administrerende direktør Peter Damgaard Jensen. ”Det er klart, at hele formålet med sammenlægningen har været at skabe en robust og stærk pensionskasse, der kan tage mod de mange udfordringer, som ligger i tiden. Ikke bare de stigende administrative krav, men også de krav, der skabes af lavt renteniveau, store markedsudsving, ændrede alderssammensætninger m.v.”

Pensionskassen for Sundhedsfaglige er en sammenlægning mellem Pensionskassen for Bioanalytikere, Pensionskassen for Ergoterapeuter og Fysioterapeuter, Pensionskassen for Jordemødre Samt Pensionskassen for Kost- og Ernæringsfaglige.

De fem faggruppers nye, samlede pensionskasse har ca. 48.000 medlemmer, heraf knapt 6.000 pensionerede medlemmer. Der er desuden 1.100 ægtefælle og børnepensionister. Den samlede formue er cirka 35 mia. kr.

PKA-samarbejdet administrerer herefter fem pensionskasser med i alt 250.000 medlemmer og en samlet formue på 150 mia. kr.

Se mere på www.pka.dk

Redigeret af : Anne Larsen, 14.10.2011

Til top
0

Kommentarer på artiklen

Kommentar

Felter markeret med * skal udfyldes

       
Send din kommentar

 

 

 

Title

Få nyheder fra fysio.dk på e-mail hver uge

Afmeld Tilmeld